Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 21. oktober 2013
ISBN: 9788757431285
- Side 294 -
...situationer, herunder krig, hvor kongen »[b]ortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker... ikke uden folketingets samtykke [kunne] anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat«. Det Udenrigspolitiske Nævn blev endvidere grundlovsfæstet, og der blev skabt en adgang til at overlade beføjelser til mellemfolkelige myndigheder.
- Side 330 -
...med Det Udenrigspolitiske Nævn samt statsregnskabet (grundlovens §§ 38, 45, 19 og 47), og de regler, der gav Folketinget mulighed for selv at kræve forskellige oplysninger.13321332. Hertil kom, at en minister også på eget initiativ kunne fremkomme med en redegørelse om et offentlig anliggende, der hørte under dennes sagsområde, Ross, 1980, s. 252.
- Side 332 -
...forfatteren, for så vidt angik en gennemgang af området for grundlovens § 63, henviste til forvaltningsretten. Se endelig Ross, 1980, s. 377, hvor forfatteren i forhold til grundlovens § 19 gentog følgende: »[d]et er også et spørgsmål om domstolenes magt til at påkende spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser, grdl. § 63, omfatter regeringsakter«.
- Side 347 -
...Udenrigspolitiske Nævn som samtykkekravene i grundlovens § 19 egnede sig fint til sikring af dette.13951395. Jf. Sørensen, 1973, s. 271ff og 285f. Det var formentlig ikke specielt overraskende, at Max Sørensen var af den opfattelse, at § 19 på fornuftig vis balancerede ovenstående hensyn. Han havde således selv forfattet bestemmelsen, se hertil pkt. 1.4 ovenfor.
- Side 356 -
...regeringen adgang til inden for det givne område selv at fastlægge, hvorledes det vil udøve sin kompetence«, Nielsen, 1977, s. 137f. Gorm Toftegaard Nielsen opstillede derefter med udgangspunkt i Ross’ ønske om at skabe en virkelighedsnær statsforfatningsret og et regeringsmagtsbegreb, der udgjorde en håndgribelig retlig og politisk realitet, følgende mål:
- Side 365 -
...»[h]verken Østre Landsret eller Højesteret fandt anledning til at tage stilling til dette spørgsmål«, Germer, 2007, s. 39 N29. Germer uddybede dog ikke henvisningerne udover det ovenfor citerede. Førsteudgaven indeholdt af gode grunde ikke henvisninger til ovennævnte domme, men derimod til engelsk ret (Wade & Bradley), Germer, 1988-9, I, s. 27 N23.
- Side 367 -
»Det udenrigspolitiske regeringsprærogativ, der er fastlagt ved grundlovens § 19, stk. 1, 1. pkt., betyder, at Folketinget ikke kan træffe beslutninger, der er retligt bindende for regeringen for så vidt angår kompeten-
- Side 380 -
...bl.a. som begrundelse, at det ikke var »hensigtsmæssigt at beskrive regeringens optræden i udenrigspolitiske sammenhænge alene med udgangspunkt i en ’regeringsbeføjelse’«, Zahle, 2001, II, s. 38. Vedrørende »muligheden for ved lov eller folketingsbeslutning at supplere de i grl § 19 udtrykkeligt omtalte kontrolformer« anførte forfatteren følgende:
- Side 394 -
...hjemlede beslutninger og ikke særligt hjemlede beslutninger. Til de første henregnede han bl.a. Folketingets samtykke til udenrigspolitiske handlinger, jf. grundlovens § 19, og vedtagelser om mistillid til en minister eller regeringen, jf. grundlovens § 15, og han betegnede disse som »utvivlsomt retligt relevante«.15961596. Zahle, 2001, I, s. 321.
- Side 407 -
Ole Espersen fandt i lighed med ovenstående forfattere, at Henrik Zahles retlige karakteristik af folketingsbeslutninger var forkert.16571657. Jf. Espersen, 1987, s. 58. Han fremhævede endvidere, at regeringen generelt stod mere frit på det udenrigspolitiske område end indadtil, og dette skyldtes i vidt omfang prærogativet i grundlovens § 19:
(...)
...Espersen anså således regeringens råderum for betydeligt større på det udenrigspolitiske område end det indenrigspolitiske, og dette begrundede han, som nævnt, i vidt omfang med bestemmelsen i grundlovens § 19. Prærogativet i grundlovens § 21 førte således, som anført af forfatteren, ikke til en lignende beskyttelse på det indenrigspolitiske område.
(...)
- Side 408 -
...forhold«, som tilsagde, at regeringen skulle kunne handle ubundet.16591659. Espersen, 1987, s. 59.. Ole Espersen fandt således ikke, at regeringen uden særlig hjemmel var retligt bundet af folketingsbeslutninger på det udenrigspolitiske område, men at »generelle parlamentariske principper« derimod kunne forpligte regeringen.16601660. Espersen, 1987, s. 60.
(...)
...Justitia, 1985, nr. 6, Søren Stenderup Jensen, Anders Lavesen og George Wenning, Retlig fokus på folketingsbeslutninger om ny lovgivning, JUR85.97, Bent Christensen, To nye statsretsfremstillinger, U.1990B.433, samt Maria Bruun Laursen og Kristine Queitsch, Metodisk gennemgang af folketingsbeslutningers retskildemæssige grundlag, Justitia, 1991, nr. 6.