Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 21. oktober 2013
ISBN: 9788757431285
- Side 416 -
...politiets hjemmel til at meddele tilladelse til salg på Dyrehavsbakken.16711671. Opslag i lovregistret på grundlovens §§ 12, 14, 21, 22, 23, 24, 26, 27 og 32, stk. 2, giver ikke domsresultater. Det samme gælder grundlovens §§ 35, 39, 40 og 60. Se vedrørende de sidstnævnte bestemmelser kapitel 1. Disse domme vil i et vist omfang blive gennemgået nedenfor.
- Side 417 -
...almindelige folkeretlige regler, herunder særligt traktatretskonventionen, hvilke konsekvenser dette måtte have. Efter grundlovens § 19 er det regeringens prærogativ at afgøre, hvilke skridt der i denne situation skal tages over for de øvrige medkontrahenter. Udøvelsen af dette prærogativ kan ikke gøres til genstand for prøvelse ved en dansk domstol.«
(...)
...påstande prøvet af domstolene«. Landsretten var således enige med sagsøgte i, at sagsøgerne ikke havde retlig interesse, og retten tog »allerede som følge heraf« sagsøgtes »afvisningspåstand« til følge. Landsretten skulle på den baggrund ikke forholde sig til sagsøgtes indvending om, at grundlovens § 19 medførte, at domstolene ikke var kompetente.
(...)
...påstande og anbringender (og fremkom i øvrigt med yderligere anbringender, som ikke er relevante i denne sammenhæng). Højesteret fandt i modsætning til landsretten, at der var tale om retlig interesse, og retten mente ikke, at statsministerens øvrige begrundelser for afvisningspåstanden, herunder forholdet til grundlovens § 19, kunne føre til afvisning:
(...)
- Side 418 -
...om Lissabon-traktaten accepteret, at en række borgere har retlig interesse i domstolsprøvelse af, om procedurereglerne i grundlovens § 20 skulle have været iagttaget ved Danmarks tiltrædelse af traktaten. Vedrørende retlig interesse i øvrigt, se bl.a. U.1994.29H, U.1994.780Ø og U.2002.418H. Flere af ovennævnte sager vil blive omtalt i det følgende.
(...)
...»EF-institutionernes kompetenceudøvelse« og ikke grundlovens § 19, eftersom Højesteret, som ovenfor nævnt, havde afvist, at prærogativet var immunt i forhold til domstolsprøvelse. Sætningen er dog uklar, da der alene blev henvist til § 20 og ikke § 19. Landsretten var imidlertid enig i sagsøgtes konstatering og indledte sine præmisser på følgende vis:
(...)
- Side 419 -
Landsretten diskuterede derefter tiltrædelseslovens forhold til grundlovens § 20 og afsluttede med at konstatere, at »[s]om følge af det anførte frifindes sagsøgte for de af sagsøgerne nedlagte påstande«. Grundlovens § 19 blev derimod ikke omtalt.
(...)
...om gennemførelsen i Danmark af Traktaten om Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten) som affattet ved Traktaten om Den Europæiske Union (Unionstraktaten) med rette er sket i medfør af grundlovens § 20, eller om gennemførelsen krævede en ændring af grundloven i medfør af dennes § 88«. Retten fremkom i den forbindelse med følgende samlede konklusion:
- Side 420 -
»Vedrørende grundlovens § 19 og domstolsprøvelse har Udenrigsministeriet anført følgende:
(...)
...Danmark har foretaget, og som består i at give udtryk for, at Danmark opfatter Den Russiske Føderation som efterfølgerstaten til Sovjetunionen, har således grundlag i grundlovens § 19. Det forhold, at Udenrigsministeriets erklæring har grundlag i grundlovens § 19, bevirker, at den falder uden for danske domstoles kompetence. Det gælder både tinglysnings-
(...)
- Side 421 -
...indsigelsen. I spørgsmål af denne art rådfører Udenrigsministeriet sig med Udenrigspolitisk Nævn i overensstemmelse med grundlovens § 19, stk. 3. Medmindre Udenrigsministeriets handling er behæftet med åbenbare mangler, må domstolene, herunder tinglysningsdommeren, sikre gennemførelsen af Udenrigsministeriets handling uanset indsigelser fra anden side.«
(...)
- Side 422 -
...gengivelsen af den danske regerings anerkendelse af Den Russiske Føderations status faldt derfor inden for Udenrigsministeriets lovbestemte kompetenceområde. For det andet fremgår det af erklæringen, at Den Russiske Føderation havde overtaget alle rettigheder og forpligtelser med hensyn til de ejendomme i Danmark, som er omfattet af nærværende kæresager.«
(...)
I forhold til spørgsmålet om Udenrigsministeriets kompetence efter grundlovens § 19 anførte landsretten således følgende:
(...)
...indebar en folkeretlig forpligtelse for den danske stat, og at Udenrigsministeriets ekspertise i en sag som den foreliggende var nødvendig og påkrævet, udgjorde erklæringen tilstrækkelig dokumentation for at foretage adkomstberigtigelse, idet erklæringen med en meget høj grad af sikkerhed sandsynliggjorde Den Russiske Føderations ret til ejendommene.«
(...)
...adkomstberigtigelse. Tinglysningsdommerne i Gentofte og København har derfor i medfør af tinglysningslovens § 10 og ud fra principperne i tinglysningslovens § 12 og § 20, sammenholdt med grundlovens § 19, været berettiget til at lægge indholdet af Udenrigsministeriets erklæring til grund for adkomstberigtigelserne i Den Russiske Føderations navn.«
(...)
- Side 423 -
...spørgsmålet om adkomstberigtigelse, eftersom Udenrigsministeriet handlede indenfor sin kompetence i grundlovens § 19. Derimod foretog retten ikke umiddelbart en nærmere prøvelse af indholdet af ministeriets udøvelse af denne kompetence, og retten udtalte sig endvidere ikke om, i hvilke situationer domstolene eventuelt kan foretage en sådan prøvelse:
(...)
...anerkendt Den Russiske Føderation som efterfølgerstaten med den følge, at Den Russiske Føderation har overtaget rettigheder og forpligtelser med hensyn til fast ejendom her i landet. Højesteret tiltræder herefter, at Udenrigsministeriets erklæring udgjorde det fornødne grundlag for de foretagne adkomstberigtigelser, og stadfæster derfor kendelsen.«
(...)
...efterfølgerstaten med den følge, at Den Russiske Føderation har overtaget rettigheder og forpligtelser med hensyn til fast ejendom her i landet«, og at denne »udgjorde det fornødne grundlag for de foretagne adkomstberigtigelser«. En sådan anerkendelse, bemærkede Højesteret, »er omfattet af regeringsprærogativet i grundlovens § 19, stk. 1, 1. pkt.«.
(...)
- Side 424 -
...Konstateringen af, at Udenrigsministeriet ved udarbejdelsen af den anførte erklæring har udøvet sin kompetence efter grundlovens § 19, stk. 1, 1. pkt., kan således forklares alene med henvisning til tinglysningslovens regler om, at der (blot) skal være tale om en erklæring fra en kompetent myndighed, og domstolene udelukkende skal prøve, om dette er tilfældet.
(...)
...Højesteret derfor blot konstatere, at Udenrigsministeriet havde handlet i henhold til sin kompetence efter grundlovens § 19, og en videre prøvelse var derefter ikke nødvendig efter princippet i tinglysningslovens § 12.16771677. I en note til dommen (note 4) fremgår ligeledes, at »Højesteret tog således ikke stilling til den folkeretlige bedømmelse«.
(...)
...erklæring omfattet af grundlovens § 19«, Ersbøll, 2007, s. 305. Han antager i øvrigt, at domstolene, »[h]vor erklæringen omfatter retsforholdet mellem to fremmede magter«, vil være mere tilbageholdende »end i tilfælde, hvor erklæringen vedrører enkelt personers retsforhold«, Ersbøll m.fl., 2007, s. 305. Spørgsmålet bliver derimod ikke besvaret (i denne om-
(...)
- Side 425 -
...tinglysningsret og ikke forfatningsret, ligesom Højesterets tilbageholdenhed i prøvelsen af Udenrigsministeriets erklæring må forklares ud fra tinglysningsmæssige og ikke forfatningsretlige hensyn.16791679. En sådan udlægning bekræftes endvidere af, at der i de ellers omfangsrige litteraturnoter til dommen alene henvises til ganske få forfatningsretlige kilder.
...grundloven.16801680. Sagsøger havde som subsidiær påstand et krav om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at beslutningen om udsendelse af danske soldater i Irak-krigen som deltagere i den USA-ledede multinationale koalition var en suverænitetsafgivelse i strid med grundloven. Hertil kom for udvalgte sagsøgere en selvstændig påstand om betaling af et beløb.
(...)
- Side 426 -
...konstaterede endvidere, at de danske styrker, der deltog i indsatsen i Irak i 2003, var udsendt under fuld dansk kommando, selv om den operative kontrol var delegeret til de amerikanske styrker, der ledede koalitionen, og der var derfor, ifølge sagsøgte, ikke tale om en situation, der var sammenlignelig med den situation, der forelå i Maastricht-sagen.
(...)
...hypotetiske eller abstrakte juridiske spørgsmål«. Herudover havde sagsøgte en række bemærkninger til spørgsmålet om søgsmålsret for forældrene til en dansk soldat, der var blevet dræbt under udsendelse i Irak. Som bemærkningerne viser, henviste sagsøgte imidlertid ikke til, at sagen skulle afvises under henvisning til, at den vedrørte grundlovens § 19.
(...)
- Side 427 -
...grundlovens § 19, stk. 2, kan for så vidt tale for at anse en sådan beslutning for i sig selv at være af indgribende betydning for befolkningen i almindelighed. Heroverfor står imidlertid, at der er tale om en beslutning på det udenrigspolitiske område, hvor regeringen i grundloven er tillagt den umiddelbare kompetence til at handle på rigets vegne.«
(...)
...Sikkerhedsråd – med vetoret for de permanente medlemmer – at afgøre, om Danmark uden for folkeretligt anerkendte situationer ville kunne anvende militære magtmidler«, og »[e]n sådan forståelse ville også stride mod den grundlæggende ordning i dansk ret af forholdet mellem national ret og international ret, hvorefter folkeretten ikke har grundlovskraft«.
(...)
- Side 428 -
...[kunne] tale for at anse en sådan beslutning for i sig selv at være af indgribende betydning for befolkningen i almindelighed« og dermed tillægge sagsøger søgsmålsret efter Maastricht-kriterierne. Højesteret anerkendte således, at udøvelsen af grundlovens § 19 kunne påkendes ved domstolene, hvilket, som nævnt, ligeledes harmonerede med tidligere praksis.
(...)
...forholdet mellem grundlovens § 19 og domstolene. Retten anførte, at det forhold, »at der er tale om en beslutning på det udenrigspolitiske område, hvor regeringen i grundloven er tillagt den umiddelbare kompetence til at handle på rigets vegne«, talte imod at tillægge sagsøger søgsmålsret. Bemærkningen blev ikke uddybet og rejser derfor en række spørgsmål.
(...)
Gælder dette særlige hensyn til grundlovens § 19 således alene i forhold til spørgsmålet om søgsmålskompetence, eller gælder det ligeledes ved en eventuel efterfølgende materiel prøvelse. Herudover kan overvejes, om hensynet gælder såvel i forhold til almindelig retlig
(...)
- Side 429 -
interesse som den udvidede søgsmålsret, der følger af Maastricht-sagen. Endelig rejser henvisningen et spørgsmål om, hvori begrundelsen for den særlige respekt for grundlovens § 19 består.
(...)
...sig] om regeringens anvendelse af prærogativet i grundlovens § 19 til at handle på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender efter de procedureregler, der er indeholdt i § 19, stk. 2«. Set i dette lys bidrager angivelsen i dommens præmisser blot til at oplyse, at der ikke er tale om overførsel af suverænitet, men udøvelse af et regeringsprærogativ.
(...)
...grundloven viser umiddelbare tegn på en sådan tilgang, ligesom Højesteret i Irak-sagen netop vurderer spørgsmålet om almindelig retlig interesse uden overvejelse af, at denne skulle være udelukket som følge af, at der er tale om et prærogativ, og i øvrigt også overvejer, om der eksisterer en særlig uklarhed vedrørende forståelsen af grundlovens § 19.
(...)
- Side 430 -
...yderligere – og måske svært overskuelig – udvidelse af de søgsmålsbetingelser, der med Højesterets dom i Maastricht-sagen er blevet stillet i grundlovssager«. Højesteret undgik endvidere samtidig at tage stilling til, om der kan siges at gælde et såkaldt uklarhedskriterium ved afgørelsen af spørgsmålet om retlig interesse, se hertil Krunke, 2010, I.
- Side 442 -
...patient muligvis have overlevet, hvis Odder Sygehuset havde haft en opvågningsstue. Sygehuset blev imidlertid frifundet under henvisning til, at der ikke var begået lægefejl. I kommentaren til dommen gør Niels Pontoppidan opmærksom på, at pålæggelse af erstatningsansvar for ikke at have en opvågningsstue vil udgøre en indblanding i politikernes arbejde:
- Side 445 -
...prærogativer, er der imidlertid blot tale om, at den relevante kompetence (primært grundlovens § 19) omtales som et »prærogativ«, uden at dette umiddelbart tillægges nogen egentlig betydning eller uddybes nærmere. I enkelte tilfælde berøres den nærmere betydning af betegnelsen dog, og disse tilfælde vil i sagens natur være genstand for en analyse nedenfor.
(...)
...generelle indhold, herunder deres forhold til de øvrige statsmagter. Tilsvarende er principielle udtalelser i forhold til et enkelt prærogativ også af interesse, da der ud fra disse muligvis kan udledes en prærogativlære, ligesom de i øvrigt er relevante i forhold til en nærmere analyse af forholdet mellem prærogativerne og lovgiver samt Folketinget.
- Side 448 -
Udenrigspolitik debateres ofte i Folketinget. Det drejer sig i den forbindelse typisk om det indholdsmæssige, dvs. den førte udenrigspolitik. Sjældent vedrører debatten den nærmere betydning af prærogativet i grundlovens § 19. En debat fra 2007 adskiller sig dog og er derfor af central betydning i denne sammenhæng. Debatten vedrørte et beslutningsforslag
(...)
- Side 449 -
fremsat af Enhedslisten. Forslaget angik de såkaldte udleveringsoverenskomster, men behandlingen i såvel plenum som udvalg kom i særlig grad til at vedrøre prærogativet i grundlovens § 19. I det følgende skal Folketingets behandling af forslaget derfor analyseres nærmere.
(...)
...kompetence efter grundlovens § 19. Det følger således af bestemmelsen i § 19, at regeringen kan forhandle og indgå overenskomster med andre lande, og heri ligger bl.a. en kompetence for regeringen til at handle i udenrigspolitiske spørgsmål, der betyder, at regeringens udenrigspolitiske beføjelser ikke kan begrænses af lovgivningsmagten.« (tale 2)
(...)
...lov eller beslutning pålægge regeringen at foretage en bestemt udenrigspolitisk disposition eller forbyde regeringen at foretage en bestemt handling. Regeringens kompetence er selvfølgelig underlagt den begrænsning af Folketingets samtykke, der efter grundlovens § 19, stk. 1 og 2 skal indhentes forud for visse udenrigspolitiske handlinger.« (tale 2)
(...)
»Det er på den baggrund vanskeligt at forene den ordning, som forslagsstillerne ønsker indført, med regeringens beføjelser, efter grundlovens § 19. Ordningen har jo netop til formål at begrænse regeringens muligheder for at indgå visse udleveringsoverenskomster.« (tale 2)
(...)
- Side 450 -
...sige, at der er da ingen grund til at gå ind i en lang statsretlig diskussion om, hvorvidt den her slags ting overhovedet kan lade sig gøre eller ej, når vi har en ganske, ganske velfungerende ordning, hvor det er slået helt klart fast, hvilke ting der skal veje meget tungt, hver gang en udleveringssag bliver vurderet i Justitsministeriet.« (tale 10)
(...)
...det ikke er Folketinget, der skal tage stilling til udleveringsoverenskomster eller udlevering til lande, som man ikke har overenskomst med, så er det netop, fordi det ikke er en politisk vurdering, om der skal ske udlevering... Og det ville være stærkt bekymrende for retssikkerheden, hvis det var sådan, at det var et politisk anliggende.« (tale 52)
(...)
...administrativ vurdering af, om kriterierne er opfyldt, og man skal jo leve helt og fuldt op til kriterierne, ellers kan udlevering simpelt hen ikke finde sted... Så vi er sådan set [i] en situation, hvor alting er, som det bør være« (tale 52). Den konservative ordfører mente i øvrigt, at »retssikkerheden« på udleveringsområdet var tilstrækkeligt sikret:
(...)
- Side 451 -
...52). Fokus var således igen skiftet til det konkrete. I et senere indlæg præciserede taleren, »at det nærmest ville være en overtrædelse af grundloven at vedtage dette forslag«, og han henviste på ny til grundlovens § 19: »[d]et, som § 19 klart og tydeligt siger, er, at det, som det også hedder, er regeringens prærogativ at tage sig af det« (tale 60).
(...)
- Side 452 -
...sine egne embedsmænd. Her er det så, at jeg siger, at det må vi bore lidt mere i, for det er klart, at Det Radikale Venstre ikke har nogen interesse i at gå ind og lave en grundlovsstridig vedtagelse i Folketinget, der kunne ændre på fordelingen mellem Folketing og regeringen i udenrigspolitikken. Det er ikke det, der er vores interesse.« (tale 70)
(...)
Frank Aaen afsluttede som forslagsstiller debatten og kom i den forbindelse med følgende bemærkninger i relation til grundlovens § 19:
(...)
...grundlovens regeringskompetencer. Hun udtaler sig derimod alene om kompetencen i § 19, som hun anser for immun overfor de anførte indgreb fra Folketingets side, der er af såvel konkret som generel art. Det samme gælder ligeledes beslutningsforslaget, da det går ud på at etablere en generel ordning med forelæggelse af konkrete sager for Folketinget.
(...)
- Side 453 -
Udtalelserne markerer således en vis uklarhed om forståelsen af grundlovens § 19 og synes i hvert fald på ingen måde at antyde, at Folketingets medlemmer opererer med en fælles prærogativlære, dvs. en række fælles normer for prærogativernes retlige betydning.
(...)
...tilnærmelsesvis udemokratisk«, hvorfor SF henset til »retssikkerheden for borgerne« fandt, at »Folketinget aktivt [bør] medvirke« (tale 50). Der blev i den sammenhæng på ny henvist til »Folketingets kontrol med indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster«, hvor man fandt »det meget logisk, at der bør gælde det samme for udleveringsoverenskomsterne« (tale 50).
(...)
SF havde også tidligere argumenteret for øget indflydelse fra Folketingets side i relation til den udenrigspolitiske kompetence. Partiets forslag om nedsættelse af en grundlovskommission fra slutningen af 1990’erne indeholdt således bl.a. følgende betragtninger vedrørende grundlovens § 19:
(...)
- Side 454 -
...grundlov. Ovennævnte betragtninger om udenrigspolitikken indgik i dette forslag, se hertil Folketingstidende 2005-06, L4 med henvisninger til tidligere forslag. Se endvidere angivelsen i Thorning-Schmidt-regeringens regeringsprogram, »Et Danmark, der står sammen«, s. 61, hvoraf det fremgår, at det er regeringens hensigt at nedsætte en grundlovskommission.
(...)
...bemyndigelse til at indgå udleveringsoverenskomster med stater uden for EU og Norden erstattes med en bestemmelse, hvorefter ministeren kun med Folketingets samtykke kan fastsætte regler, der gennemfører bestemmelser i en udleveringsoverenskomst med stater uden for EU og Norden?«17371737. Folketingstidende 2007-08, 2. samling, Retsudvalget, B15, S1.
(...)
Ministerens svar blev indledt med at citere ordlyden af grundlovens § 19, hvorefter ministeren bl.a. anførte følgende:
(...)
...grundlovens § 19 har en grundlovsumiddelbar hjemmel til at handle i mellemfolkelige anliggender, antages det, at bestemmelsen i § 19 har karakter af et regeringsprærogativ... Regeringen er politisk ansvarlig over for Folketinget også i udenrigspolitiske anliggender. Grundlovens § 19 betyder imidlertid, at regeringen i almindelighed ikke på sædvan-
(...)
- Side 455 -
...eller beslutning pålægge regeringen at foretage en bestemt udenrigspolitisk disposition eller forbyde regeringen at foretage en bestemt handling. Regeringens prærogativ er dog underlagt den begrænsning, at Folketingets samtykke skal indhentes forud for visse udenrigspolitiske handlinger, jf. de nærmere regler herom i grundlovens § 19, stk. 1 og 2.«
(...)
...Retsudvalget. I besvarelsen af de to andre spørgsmål gjorde ministeriet det klart, at en eventuel orienteringspligt i forhold til Folketinget var i overensstemmelse med grundloven, og at indgåelse af udleveringsoverenskomster i øvrigt var hjemlet direkte i grundlovens § 19, stk. 1, 1. pkt., jf. Folketingstidende 2007-08, 2. samling, Retsudvalget, B15, S2-3.
(...)
- Side 457 -
...hvis regeringen påtænker at indgå en udleveringsaftale med lande uden for EU. Det er således forudsat i forbindelse med vedtagelsen af den såkaldte antiterrorpakke fra 2002, at Justitsministeriet orienterer Folketingets Retsudvalg, inden Danmark indgår en aftale med et land uden for EU om gensidig udlevering af egne statsborgere til strafforfølgning.«
(...)
...indhentes, inden forpligtelsen indgås«. Indgåelse af udleveringsoverenskomster var således alene omfattet af grundlovens § 19, stk. 1, 1. pkt. På skatteområdet var der derimod tale om, at en opfyldelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst krævede Folketingets medvirken, »og dette indebærer, at regeringen som følge af grundlovens § 19 skal indhente
(...)
- Side 458 -
...ikke kan fastsættes administrativt. Ordningen vedrørende dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvorefter disse generelle undtagelser fra skatteregler godkendes af Folketinget, skal derfor formentlig også ses i sammenhæng med bestemmelsen i grundlovens § 43«. Svaret blev afgivet den 31. maj 2010, hvor justitsministeren var Lars Barfoed fra De Konservative.
Folketingets ønske om at involvere sig i udøvelsen af den udenrigspolitiske kompetence i videre omfang, end grundlovens § 19 allerede angiver, genfindes også i ældre praksis. Sær-
(...)
- Side 459 -
...af Folketingets praksis i disse år. Til belysning af den statsretlige betydning af »fodnotepolitikken« er en debat fra december 1983 helt central. Statsministeren forholdt sig således mere principielt til betydningen af grundlovens § 19 og Folketingets ønske om styring af regeringens udenrigspolitik på punkter, som ikke havde hjemmel i bestemmelsen.
(...)
...mellemfolkelige anliggender. Man kan sige – sådan gør de statsretskyndige det – at den folkeretlige handleevne er et såkaldt prærogativ, og det betyder på ordentlig dansk, at folketinget ikke med retligt bindende virkning ved en folketingsbeslutning eller på anden måde, f.eks. ved lov, kan pålægge regeringen at foretage bestemte udenrigspolitiske skridt.«
(...)
- Side 460 -
Schlüter gjorde det således klart, at Folketinget ikke med bindende virkning udenfor de tilfælde, som allerede fremgik af grundlovens § 19, stk. 1 og 2, kunne styre regeringens udenrigspolitiske kompetence. Han henviste i den forbindelse til prærogativet i § 19. Han fortsatte derefter med at omtale betydningen af råd fra Det Udenrigspolitiske Nævn:
(...)
...[citatet er udeladt i denne sammenhæng]... Det vil altså sige, at nævnet kun har rådgivende funktioner, men ingen besluttende myndighed. Sådan tror jeg også vi alle har oplevet det, vi, der har været medlemmer i årenes løb. Det vil også sige, at regeringen selv skønner over, om en beslutning er af større rækkevidde. Det er jo et lidt uklart udtryk.«
(...)
- Side 462 -
...skridt« – genfindes i øvrigt i det ovenfor under pkt. 2.1.1 gengivne mere aktuelle eksempel, hvor justitsminister Lene Espersen (og Brian Mikkelsen) ligeledes tager afstand fra Folketingets eventuelle ønsker om ved lov eller folketingsbeslutning på bindende vis at blande sig i udenrigspolitikken, udover hvad grundlovens § 19 altså allerede hjemler.
- Side 463 -
for Folketinget. Ønsket om information og orientering har således en særlig styrke på det udenrigspolitiske område, hvor beslutninger truffet af regeringen i henhold til grundlovens § 19 kan få vidtrækkende konsekvenser.
(...)
...rådføringssagernes vedkommende fremgår det af grundlovens § 19, stk. 3, at rådføringen skal ske, før regeringen træffer beslutning i sagen. For de to øvrige sagstyper er der ikke angivet nogen tidsfrist, og drøftelse henholdsvis orientering sker i praksis i visse tilfælde før og i andre tilfælde efter, at regeringen har truffet beslutning i sagen.
(...)
...Udenrigspolitiske Nævn i kraft af en retssædvane kan fastsætte retligt bindende mandater for regeringen. Se endvidere analysen nedenfor i kapitel 11. Rådføringspligten skal imidlertid overholdes, og i den såkaldte Østrig-sag medførte en manglende rådføring kritik fra nævnet af bl.a. statsminister Poul Nyrup Rasmussens (Socialdemokratiet) håndtering af sagen:
(...)
- Side 464 -
...ikke have mandat fra Det Udenrigspolitiske Nævn i udenrigspolitiske sager«. Dette blev ikke modsagt af nævnets øvrige medlemmer, som må forventes at tilslutte sig, at udgangspunktet også efter Østrig-sagen fortsat må være, at Det Udenrigspolitiske Nævn, som anført i grundloven og loven om Det Udenrigspolitiske Nævn, alene har en rådgivende funktion.
(...)
- Side 465 -
...Se endvidere Folketingstidende 2003-04, Udvalget til Behandling af Grundlovsforslag, almindelig del, S1, og note 87. Regeringen skal i øvrigt så tidligt som muligt orientere Europaudvalget om behandlingen af forslag af større rækkevidde, og disse forslag forelægges Europaudvalget med henblik på forhandlingsoplæg, inden den danske holdning fastlæges.
(...)
...genudnævnelse af Barroso, og nævnte, at der også i Europa-Parlamentet er stærk kritik af Barroso«, selv om »[h]an erkendte, at det er regeringens prærogativ at tage stilling til udnævnelsen, men mente alligevel, man godt kunne drøfte det med Folketinget«. Statsminister Anders Fogh Rasmussen fra Venstre »takkede for den almindelige accept af, at det er rege-
(...)
- Side 467 -
...sker både i Salen, i Udenrigspolitisk Nævn og i relevante stående udvalg. Det er ikke min opfattelse, at Grundloven lægger hindringer i vejen for en bred drøftelse af udenrigspolitiske spørgsmål i hverken Folketinget eller offentligheden. Udenrigsministeriet bestræber sig på størst mulig åbenhed over for Folketinget i udenrigspolitiske spørgsmål.«
(...)
- Side 468 -
...grundloven, og som indebærer, at det er regeringen, som forhandler internationale aftaler og indgår dem, medmindre Folketingets samtykke er nødvendigt«. Bemærkningerne ligger derfor i forlængelse af de ovenfor under punkt 2.1.1 anførte synspunkter i Justitsministeriets svar om udleveringsoverenskomster samt Schlüters erklæring citeret under punkt 2.1.2.
(...)
- Side 469 -
...af strategi, at man også tilpasser en strategi, såfremt forudsætningerne ændrer sig« (tale 4).17681768. Han pointerede i et senere indlæg, at strategien ikke var udtryk for en »spændetrøje«, og at det ikke var »intentionen, at når man først har lavet en strategi, kan man ikke afvige den« (tale 50). Udenrigsministeren var imidlertid fortsat skeptisk:
(...)
...gjort det til en stor og bred studiekreds. Der må jeg bare minde om, at den studiekreds jo enten laver noget meget bindende, og så er den for så vidt på kant med § 19 i grundloven, for ifølge den er det regeringen, der fører udenrigspolitik, eller også laver den noget meget løst, og så er det en meget, meget stor indsats for meget lidt.« (tale 10)
(...)
- Side 470 -
...grundlovens § 19. Udenrigsministeren vil simpelt hen ikke have en folkelig diskussion om det her spørgsmål. Man siger, at det er ministeriet, der skal klare de her ting, og man vil ikke have, at Folketinget skal blande sig for meget. Det synes jeg er en forstemmende måde at tænke på og en alt, alt for begrænset tilgang til § 19 i grundloven.« (tale 12)
(...)
...ministeren kommer med, holder.« (tale 16)17691769. Se også tale 66, hvoraf bl.a. fremgik følgende: »Jeg synes virkelig ikke, man bare skal afvise forslaget med henvisning til grundlovens § 19. I stedet bør man se på, hvordan vi kan gøre det bedre, for det er ikke godt nok endnu, specielt fordi udenrigspolitik spiller en stadig større rolle for dette land.«
(...)
Ministeren kommenterede ikke Holger K. Nielsens udtalelser vedrørende grundlovens § 19. Det gjorde derimod Søren Espersen fra Dansk Folkeparti:
(...)
...han meddelte, at »[d]et, der er afgørende for os, er, at det i det daglige arbejde efter grundloven altså er regeringen, der tilrettelægger udenrigs- og sikkerhedspolitikken« (tale 72). Men jeg synes, at det er en væsentlig del af debatten, og derfor vil jeg ikke bare som hr. Holger K. Nielsen sådan skubbe det væk som et dårligt argument.« (tale 40)
(...)
...samarbejde skal udmøntes. Her har der gennem årene været en del diskussioner mellem Folketinget og regeringen. Udenrigsministeriet har traditionelt og historisk set været meget utilbøjeligt til at folkeligegøre sin politik. Man mente, at det var et arbejde kun for professionelle, diplomater, fine folk osv. Jeg er fuldstændig med på, at der er sket
(...)
- Side 471 -
...debat om, hvordan man kan udvikle samarbejdet mellem regeringen og Folketinget om landets udenrigspolitik. Det skal selvfølgelig være inden for rammerne af § 19 i grundloven, men den skal jo ikke fortolkes statisk; alt udvikler sig, også de forskellige paragraffer i grundloven i forhold til, hvordan det i praksis kommer til at udfolde sig.« (tale 74)
(...)
...eller en form for rigoristisk, stram, firkantet ramme, hvorunder regeringen skal til at indordne sig, og hvor udenrigspolitikken ikke længere som noget naturligt føres af regeringen efter rådføring med Udenrigspolitisk Nævn« (tale 82), hvilket han ikke kunne støtte. Folketingsmedlemmet henviste imidlertid i den forbindelse ikke til grundlovens § 19.
(...)
...Morten Helveg Petersen. Fronterne mellem regering og Folketing blev derfor ikke trukket op. Tilsvarende udgjorde henvisningerne til grundlovens § 19 ikke mere vægtige kompetencemarkeringer, men blot påmindelser om, at grundloven har fastlagt en kompetencefordeling på det udenrigspolitiske område, som i første række tildeler regeringen hovedrollen.
...Zahle, 2006, s. 193ff., og Krunke, 2003, s. 365f. Se endvidere analysen nedenfor i kapitel 11. Herudover skal nævnes en række yderligere eksempler på Folketingets involvering i udenrigspolitikken, udover det der fremgår af grundlovens § 19. Lov om udenrigstjenesten fra 1983, der fastlægger udenrigstjenestens organisation, udgør således ét eksempel. Her-
(...)
- Side 472 -
...internationale organer, der udøver en rådgivende funktion, som f. eks. Europarådets rådgivende Forsamling og det nye Nordiske Råd«, Bet66, s. 117. Se endvidere Zahle, 2006, s. 182f. Lovgiver og Folketinget deltager således i den udenrigspolitiske kompetence, herunder reguleringen af denne, i videre omfang, end grundlovens § 19 umiddelbart lægger op til.
- Side 483 -
Umiddelbart syntes udtalelsen at vedrøre grundlovens § 19, men taleren havde i et tidligere indlæg angivet, hvori det anførte prærogativ bestod:
- Side 506 -
...beskæftiger sig med ministrenes politiske virksomhed, Werlauff m.fl., 2007, s. 276f. Se endelig ombudsmandens redegørelse til Folketingets Retsudvalg i anledning af Gorm Toftegaard Nielsens artikel, Folketingstidende 2007-08, 2. samling, Retsudvalget, almindelig del, bilag 245. Der henvises i øvrigt i det hele til analysen nedenfor i kapitel 12, afsnit 2.2.