Forfattere: Sune Klinge
Udgivelsesdato: 23. september 2020
ISBN: 9788757447026
- Side 47 -
Herefter vil jeg behandle retsgrundlaget for Danmarks medlemskab af EU, som består af grundlovens § 19 om traktatindgåelse og § 20 om suverænitetsafgivelse og den danske tiltrædelseslov, der begge har været behandlet i retspraksis i forbindelse med Danmarks tiltrædelse af Maastricht- og Lissabontraktaterne.
- Side 53 -
...og den danske tiltrædelseslov, der har været behandlet i retspraksis i forbindelse med Danmarks tiltrædelse af Maastricht- og Lissabontraktaterne. Formålet er at undersøge, hvilke forfatningsretlige begrænsninger der gælder ved anvendelsen af grundrettighederne og forholdet til EU-direktiver i horisontale retsforhold. Herefter vil jeg behandle Ajos.
- Side 54 -
Ved en traktatændring, som ikke indeholder yderligere suverænitetsafgivelse efter grundlovens § 20, er det tilstrækkeligt at anvende grundlovens § 19, stk. 1, der fastsætter den almindelig udenrigspolitiske kompetence:
(...)
Endvidere fastsættes rammerne for EU-samarbejdet i lov nr. 447 af 11. oktober 1972 med senere ændringer (»tiltrædelsesloven«), som er bygget op på følgende måde: I § 1 bestemmes, at traktaterne kan ratificeres på Danmarks vegne og indeholder dermed samtykket efter grundlovens § 19.
(...)
- Side 55 -
...om, hvilken procedure som skal anvendes, da der vil kunne ske en ændring af tiltrædelseslovens § 3 ved almindelig lov efter grundlovens § 19 som inkorporering af traktatforpligtelser (forholdsnormer) i almindelighed, men den tunge procedure finde anvendelse efter grundlovens § 20, hvis der er tale om en ændring, der medfører suverænitetsafgivelse.
...og en formel, hvor formalitetsindsigelserne var, hvorvidt sagsøgerne havde fornøden »retlig interesse« i at få prøvet grundlovsmæssigheden af Danmarks tiltrædelse af Maastricht (U 1996.1300 H) og Lissabon (U 2011.984 H). Disse sager fraveg tidligere praksis i forbindelse med tiltrædelse af EF (U 1973.694 H). Sagerne vil ikke nærmere blive behandlet.
(...)
- Side 56 -
Dette var også udslagsgivne i Lissabon-sagen, som drejede sig om den nedre grænse for grundlovens § 20. Eller anderledes formuleret, om det var tilstrækkeligt, at ændringen af tiltrædelsesloven, som ratificerede Danmarks tiltrædelse til Lissabon-traktaten, var vedtaget efter grundlovens § 19.
(...)
Det var omvendt regeringens og Justitsministeriets vurdering, at der ikke var sket yderligere suverænitetsafgivelse, som udløste anvendelse af grundlovens § 20, og Folketinget havde givet samtykke til ratifikation af Lissabon-traktaten efter grundlovens § 19.
(...)
- Side 57 -
...tiltræde Lissabon-traktaten alene med anvendelse af grundlovens § 19, ville Højesteret ikke tilsidesætte denne vurdering af det fortolkningsrum, der er i forhold til »den nedre grænse« af grundlovens § 19, men skulle det efterfølgende vise sig ikke at være korrekt, og at der reelt blev afgivet suverænitet, så er Højesteret kompetent til at påse dette.
- Side 78 -
...ændringer af tiltrædelsesloven, hvorfor dette »hul« stadig består. Spørgsmålet i den forbindelse er, om dette hul kan lukkes efter grundlovens § 19 ved en ændring af tiltrædelseslovens § 3, hvilket kan ske ved almindelig lov, ganske som inkorporering af traktatforpligtelser (forholdsnormer) i almindelighed, som anført af Spiermann eller som anført af
(...)
- Side 79 -
...§ 3.163163. Ole Spiermann: »En højesteretsdom om EU-tiltrædelsesloven«, i U 2017B.297, s. 308 samt overvejelser om, hvorvidt det hul skal lukkes efter proceduren i grundlovens § 19 eller § 20, hvor forfatteren vurderer at det vil være tilstrækkeligt med anvendelse af § 19. Modsat Jens Kristiansen: »EU-charteret og grundlovens § 20«, i U 2017B.413.