Forfattere: Kenneth Schmidt Rasmussen
Udgivelsesdato: 12. oktober 2021
ISBN: 9788757451047
- Side 206 -
I den danske grundlov er regeringens beføjelse til at handle på rigets vegne i udenrigspolitiske forhold reguleret af bestemmelsen i grundlovens § 19, som har følgende ordlyd:
(...)
- Side 207 -
...udenrigspolitiske beføjelser«.323323. Ibid., s. 29. I overensstemmelse hermed anføres det i den retsvidenskabelige litteratur, at også aflæggelse af statsbesøg, tilkendegivelser om Danmarks holdning til bestemte spørgsmål over for andre stater og afbrydelse af diplomatiske forbindelser er omfattet af bestemmelsen.324324. Jens Peter Christensen m.fl. 2020, s. 232.
- Side 208 -
...traktater med andre stater og internationale organisationer. Regeringen har dog ikke i medfør af grundlovens § 19 en ubegrænset beføjelse til at indgå traktater. Det fremgår således af grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., at regeringen ikke uden Folketingets samtykke kan indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig.
(...)
- Side 209 -
...større betydning«. Det fremgår af bemærkningerne til grundlovens § 19, at det ikke var hensigten at foretage en præcis afgrænsning af, hvornår Folketingets samtykke skal indhentes. Om en forpligtelse er »af større betydning«, vil således altid bero på regeringens og Folketingets skøn.329329. Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1946, s. 30.
...uden Folketingets samtykke kan indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig, eller som i øvrigt er »af større betydning«. At Folketingets samtykke er nødvendigt, synes ikke i sig selv at ændre på, at beføjelsen tilkommer »rigets myndigheder«, idet reglen i grundlovens § 19, stk. 1, alene har karakter af en pro-
(...)
- Side 211 -
...medføre, at det ville afskære Danmark fra at overlade det til en international organisation at indgå traktater på den danske stats vegne. Et sådant resultat kan ikke siges at harmonere med grundlovgivers ønske om at tillægge lovgiver vide rammer i adgangen til at overlade suverænitet. Det ville i øvrigt medføre nogle uoverskuelige afgrænsningsproblemer.
- Side 214 -
...at tilkomme »rigets myndigheder«, idet reglen i grundlovens § 19, stk. 1, alene har karakter af en procedureregel, der regulerer forholdet mellem regering og Folketing. Det må dog overvejes, om de materielle hensyn, der ligger bag samtykkekravet i grundlovens § 19, stk. 1, kan begrunde en begrænsning i overladelseskompetencen efter grundlovens § 20.
(...)
- Side 215 -
...hensyn, der taler imod dette. Det står klart, at grundlovgiver har forudsat en parlamentarisk kontrol med forøgelser og indskrænkninger af rigets område, og dette hensyn kan undermineres væsentligt, hvis denne beføjelse overlades til et internationalt organ. Det har næppe været grundlovgivers intention, at der skulle kunne overlades beføjelse til at
- Side 220 -
...magtmidler ikke en ubegrænset beføjelse, idet Folketingets forudgående samtykke er påkrævet i visse henseender. Det fremgår således af grundlovens § 19, stk. 2, at samtykke er påkrævet ved anvendelsen af militære magtmidler mod fremmede stater.349349. For en nærmere historisk gennemgang af bestemmelsens udvikling se Jens Hartig Danielsen i U 2007B.259.
(...)
...dog, at forarbejderne til bestemmelsen indikerer, at samtykke er påkrævet, hvis en sådan magtanvendelse vil have samme »vidtrækkende betydning som militær magtanvendelse over for stater«.350350. Jens Peter Christensen m.fl. 2020, s. 240 f. Se derudover Max Sørensens responsum som optrykt i betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1946, s. 113.
(...)
- Side 221 -
...individuelt og kollektivt selvforsvar og NATO-traktatens art. 5, hvorefter et angreb på en eller flere medlemsstater betragtes som et angreb på alle medlemsstater. Det afgørende er alene, om anvendelsen af de militære magtmidler kan anses for et forsvar mod angreb i grundlovens forstand.354354. Betænkning afgivet af Forfatningskommissionen af 1946, s. 30.
(...)
- Side 222 -
...forholdet mellem regering og folketing«.358358. U 2010.1547 H, s. 1574 f. Dette vurderede Højesteret, på trods af at der i bemærkningerne til grundlovens § 19, stk. 2, henvises til, at Danmark efter de folkeretlige regler har afstået fra at anvende krig som middel for sin udenrigspolitik således, at »anvendelse af militære magtmidler kun kan forekomme
- Side 224 -
...såfremt og i det omfang de bekræftes af de kompetente nationale overordnede«. Paul H. Fischer vurderer, at dette skitserede scenarie vil kunne indgås i medfør af grundlovens § 19, idet der tilkommer den enkelte stat et tilbundsgående veto, da staten når som helst uden at begå traktatbrud »kan sætte sin statsretlige bremse i«.362362. Ibid., s. 215 f.
- Side 225 -
...mission. I lovens bemærkninger lægges det til grund, at denne ordning ikke er omfattet af grundlovens § 20, idet loven alene muliggør overladelse af kommando vedrørende styrkernes operative anvendelse og visse logistiske forhold. Derudover lægges der vægt på, at Folketingets forudgående samtykke skal indhentes i overensstemmelse med grundlovens § 19,
- Side 229 -
...at tilkomme »rigets myndigheder«, idet reglen i grundlovens § 19, stk. 2, alene har karakter af en procedureregel, der regulerer forholdet mellem regering og Folketing. Det må dog overvejes, om de materielle hensyn, der ligger bag samtykkekravet i grundlovens § 19, stk. 2, kan begrunde en begrænsning i overladelseskompetencen efter grundlovens § 20.
(...)
- Side 231 -
Forfatningskommissionens medlemmer synes derved at have forudsat, at grundlovens § 20 skulle kunne anvendes til at overlade kommandobeføjelser over danske militærenheder. Det blev dog ikke drøftet nærmere, hvordan en sådan anvendelse af bestemmelsen ville harmonere med samtykkekravet indeholdt i grundlovens § 19, stk. 2. Synspunktet blev i øvrigt
(...)
- Side 233 -
...synes der at være klar støtte i forarbejderne for, at der i medfør af grundlovens § 20 kan overlades kommandobeføjelser over danske militærenheder. Hvorvidt der i medfør af grundlovens § 20 kan overlades kommandobeføjelse til at anvende danske militære magtmidler i de i grundlovens § 19, stk. 2, omhandlede tilfælde, synes dog at være mere tvivlsomt.
(...)
- Side 234 -
andre afgørende hensyn ikke var til hinder derfor. Det vil umiddelbart stride mod de hensyn, der ligger bag grundlovens § 19, stk. 2, hvis det overlades til et internationalt organ at bestemme, om Danmark skal gå i krig med en fremmed stat, idet grundlovgiver forudså store udenrigspolitiske og økonomiske konsekvenser forbundet hermed.
(...)
...hvortil der – under nogle nærmere fastlagte rammer – tildeles en international organisation kommandobeføjelser over danske militærenheder. Det internationale organ vil herefter som øverstkommanderende kunne anvende de danske militærenheder f.eks. til brug for kollektivt selvforsvar eller til indsættelse i fredsbevarende missioner i fremmede stater.
(...)
- Side 235 -
...hvad der kan tillades i medfør af grundlovens § 20. Efter Højesterets afgørelse i Irak-sagen må det antages, at der kan overlades en »operativ kontrol« over danske militærenheder, uden at det er nødvendigt at anvende grundlovens § 20. Den operative kontrol omfatter »retten til at befale for og anvise opgaver – inden for en ramme, som den fører, der