- Side 399 -
...Højesteret anførte dog samtidig – og som noget nyt – at man ligeledes måtte lægge vægt på, »at der er tale om en beslutning på det udenrigspolitiske område, hvor regeringen i grundloven er tillagt den umiddelbare kompetence til at handle på rigets vegne«. Kriteriet var, som anført, nyt og kunne ikke genfindes i Maastricht-dommen. Højesteret anførte deref-
(...)
- Side 400 -
...for den danske befolkning, eksempelvis vedrørende »forringelse af Danmarks internationale anseelse« og »en forøget terrortrussel«, »ikke i sig selv kan føre til, at beslutningen om at udsende danske styrker til Irak – i relation til spørgsmålet om søgsmålsret – kan anses for at være af indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed«.
(...)
...alene et blandt flere, som skal inddrages ved vurderingen af spørgsmålet om udvidet søgsmålsret i forhold til sager om grundlovens § 19. Det kan i forlængelse heraf nævnes, at Jens Peter Christensen, som var en af dommerne i sagen, i en artikel i anledning af Højesterets 350-årsjubilæum giver udtryk for, at også pragmatiske hensyn har spillet en rolle
- Side 417 -
...domstolenes arbejdsform, herunder begrænsede muligheder for at vurdere politiske spørgsmål, udgør den amerikanske doktrins andet punkt. Vanskeligheder forbundet med domstolenes arbejdsform er ikke blot inddraget i Christiania-sagen. Et lignende synspunkt blev således gjort gældende i sagen vedrørende Odder Sygehus, hvor Pontoppidan i sin kommentar til dommen