Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 27. september 2024
ISBN: 9788757456172
- Side 102 -
...minister, at et bestemt lovforslag skal fremsættes eller stadfæstes, at en række personer skal benådes eller meddeles amnesti, eller at et valg skal udskrives, men regeringen kan (i et vist omfang) efterfølgende beslutte, at dette ikke skal ske. Mulighederne for efterfølgende at træffe en modsatrettet beslutning afhænger imidlertid af en række forhold.
- Side 105 -
...rigsretten med Folketingets samtykke, jf. grundlovens § 24. Foreløbige love skal efter grundlovens § 23 forelægges Folketinget, som godkender eller forkaster loven. Endelig kan Folketinget udtale mistillid til en eller flere ministre, jf. grundlovens § 15, stk. 1, og efter grundlovens § 16 kan Folketinget rejse tiltale mod en minister ved rigsretten.
- Side 112 -
...grundloven er tillagt den umiddelbare kompetence til at handle på rigets vegne«, hvilket taler imod at tillægge sagsøger udvidet søgsmålsret efter Maastricht-kriterierne. Dette kan formentlig udledes af Irak-dommen, som omtales nedenfor. Muligvis skal dette hensyn også inddrages i forhold til andre sager, hvor prøvelsesgrundlaget er grundlovens § 63.
(...)
...forvaltningsretlig prøvelse efter grundlovens § 63, hvilket tillige afspejles af begrebsanvendelsen i de få eksisterende afgørelser på området (jf. Elmquist, 2013, kapitel 7, pkt. 1.3). Domstolene kan således prøve regeringens retsanvendelse, herunder om der er inddraget ulovlige hensyn, men må afstå fra at prøve hensigtsmæssigheden af regeringens skøn.
- Side 114 -
...forhold til (nogle af) disse bestemmelser indgår visse politiske elementer. Hertil kommer særligt, at der er tale om vage og elastiske bestemmelser, som overlader regeringen et betydeligt skøn, der kun i begrænset omfang er egnet til prøvelse. Udfaldet af ombudsmandens prøvelse kan alene være kritik, men denne kritik kan i princippet vedrøre såvel
- Side 115 -
Sagen drejer sig derimod om regeringens anvendelse af prærogativet i grundlovens § 19 til at handle på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender efter de procedureregler, der er indeholdt i § 19, stk. 2.«
(...)
- Side 116 -
sats i Irak«. Der var derfor, ifølge sagsøgte, »ikke grundlag for at slække på gældende rets krav til retlig interesse«. Som bemærkningerne viser, henviste sagsøgte derimod ikke til, at sagen skulle afvises alene under henvisning til, at den vedrørte grundlovens § 19.
(...)
...grundlovens § 19, stk. 2, kan for så vidt tale for at anse en sådan beslutning for i sig selv at være af indgribende betydning for befolkningen i almindelighed. Heroverfor står imidlertid, at der er tale om en beslutning på det udenrigspolitiske område, hvor regeringen i grundloven er tillagt den umiddelbare kompetence til at handle på rigets vegne.«
(...)
...folketing«. Højesteret anførte således, at »[e]n forståelse som hævdet af appellanterne ville indebære, at Danmark i 1953 skulle have overladt det til FN’s Sikkerhedsråd – med vetoret for de permanente medlemmer – at afgøre, om Danmark uden for folkeretligt anerkendte situationer ville kunne anvende militære magtmidler«, og »[e]n sådan forståelse ville også
(...)
- Side 118 -
...karakter af beslutninger om anvendelse af militære magtmidler efter grundlovens § 19, stk. 2, … for så vidt [kunne] tale for at anse en sådan beslutning for i sig selv at være af indgribende betydning for befolkningen i almindelighed«, peger, for så vidt angår grundlovens § 19, også i den retning, hvilket ligeledes harmonerer med tidligere praksis.
(...)
...forhold til sager om grundlovens § 19 (på det militære område). Såfremt der måtte ligge mere generelle overvejelser om regeringens handlefrihed bag henvisningen, vil et hensyn til en sådan handlefrihed i øvrigt til en vis grad blive tilgodeset gennem domstolenes tilbageholdenhed i forhold til prøvelse af det forvaltningsretlige eller politiske skøn.