- Side 24 -
Hvor al magt under enevælden forfatningsretligt havde været samlet hos én person, kongen, blev der med 1849-grundlovens § 2 indført en tredeling af magten, således at den lovgivende magt tilkom kongen (regeringen) og Rigsdagen i forening, den udøvende magt tilkom kongen (regeringen), og den dømmende magt tilkom domstolene.
(...)
...grundlovsændringer, senest grundlovsændringen i 1953, har man valgt at bygge videre på den forudgående grundlovstekst uden at foretage nogen gennemgribende nyformulering. F.eks. svarer den centrale bestemmelse i 1953-grundlovens § 3 om magtens tredeling til bestemmelsen i 1849-grundlovens § 2, blot med den ændring, at »Rigsdagen« er erstattet med »Folketinget«.
- Side 28 -
...men i tillæg hertil behandles traditionelt også visse af de regler, der fremgår af uskreven ret samt skreven ret i form af bl.a. ministeransvarlighedsloven, folketingsvalgloven, tronfølgeloven (der i kraft af grundlovens § 2 har grundlovsrang), Folketingets forretningsorden m.fl. I bogens bilag 1-8 er de vigtigste forfatningsretlige love mv. optrykt.