- Side 295 -
...Højesteret ophævede landsrettens dom og hjemviste sagen til realitetsbehandling. Appellanterne havde gjort gældende, at den suverænitetsafgivelse, som fandt sted ved Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union, ikke kunne gennemføres i medfør af grundlovens § 20, fordi der ikke var tale om en suverænitetsafgivelse »i nærmere bestemt omfang«.
(...)
- Side 296 -
...lagt vægt på, at et sådant krav om, at appellanterne skulle være konkret og aktuelt berørt, ikke ville være egnet til at sikre en bedre oplysning af det spørgsmål om grænserne for anvendelsen af grundlovens § 20, som appellanterne havde rejst. Højesteret fandt herefter, at appellanterne havde fornøden retlig interesse i at få deres påstande prøvet.
- Side 297 -
...indebærer »overførsel af myndighedsbeføjelser inden for en række almene og væsentlige livsområder og ikke i sig selv er af indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed«. Afgrænsningskriteriet var således det samme som i Maastricht-dommen, men resultatet var nu – på grund af Schengen-konventionens begrænsede rækkevidde – et andet.
...traktatgrundlaget, var vedtaget i strid med grundlovens § 20, idet proceduren efter denne bestemmelse ikke var fulgt. Hvor Maastricht-sagen havde handlet om det, man kunne kalde »den øvre grænse« for § 20, dvs. afgrænsningen mellem § 20 og § 88, handlede Lissabon-sagen således om »den nedre grænse« for bestemmelsen, dvs. afgrænsningen mellem § 20 og § 19.
- Side 299 -
Appellanterne havde endvidere nedlagt den subsidiære påstand, at beslutningen om at stille danske militære styrker til rådighed for en multinationalindsats i Irak under USA’s centralkommando indebar en suverænitetsoverladelse i strid med grundlovens § 20.
- Side 305 -
...april 1998 om sagens realitet (U 1998.800 H) – dvs. spørgsmålet om, hvorvidt Danmarks EU-medlemskab var i strid med grundloven – helt i forlængelse af traditionen. Hverken med hensyn til Højesterets fortolkning af grundlovens § 20 eller med hensyn til Højesterets udøvelse af prøvelsesretten var der i sidstnævnte dom tale om noget tilløb til revolution.
(...)
...lovgivningsmagtens politiske organer. Højesteret anså det således for forudsat i grundloven, at der ikke efter grundlovens § 20 kan ske overladelse af beføjelser i et sådant omfang, at Danmark ikke længere kan anses for en selvstændig stat. Fastlæggelsen af grænserne herfor »må i helt overvejende grad bero på overvejelser af politisk karakter«, udtalte Højesteret.