Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 21. oktober 2013
ISBN: 9788757431285
- Side 718 -
...blive taget under påkendelse«. Herudover fandt Højesteret, at kravet om søgsmålsret var opfyldt som følge af, »at tiltrædelsen af Traktaten om Den Europæiske Union indebærer overførsel af lovgivningskompetence inden for en række almene og væsentlige livsområder og derfor i sig selv er af indgribende betydning for den danske befolkning i almindelighed«.
(...)
...selvstændig stat«, hvilket »i helt overvejende grad [må] bero på overvejelser af politisk karakter«. Højesteret foretog dog en vis prøvelse af spørgsmålet og anførte, at den fandt »det utvivlsomt, at der ved tiltrædelsesloven ikke er afgivet suverænitet til Fællesskabet i et sådant omfang, at det er i strid med den anførte forudsætning i grundloven«.
- Side 729 -
...juridiske side af sagen«. Det er imidlertid usikkert, om det omtalte »råderum« alene gælder i forhold til grundlovens § 20 eller også i relation til § 19 samt regeringskompetencerne i øvrigt. Den anførte usikkerhed – som gælder generelt – gør endvidere, at de anførte betragtninger bl.a. af den grund ikke kan benyttes i nedenstående retlige analyse.
- Side 732 -
...omfang kan være genstand for prøvelse. Derimod indeholder retspraksis ikke relevante bidrag vedrørende grundlovens §§ 26 og 32. Indholdet af grundlovens § 26 kan formentlig næppe tænkes isoleret set at give anledning til retstvister, hvorimod § 32 om opløsningsretten kunne antages at være genstand for en tvist mellem regeringen og dele af Folketinget.
(...)
...den lovgivende magt kan således, ifølge Højesteret, ikke prøves efter grundlovens § 63. De omhandlede beføjelser må antages at bestå i bestemmelserne i grundlovens §§ 20, 21 og 22. Derimod er det mere usikkert, om grundlovens bestemmelse om foreløbige love (§ 23) skal betegnes som udøvelse af øvrighedsmyndighed eller et led i lovgivningsprocessen.
- Side 738 -
...er, som nævnt, hjemlet i en retssædvane, og de relevante søgsmålsbetingelser skal derfor i sagens natur ligeledes udledes af retspraksis. Tilsvarende indeholder grundlovens § 63 imidlertid heller ikke en angivelse af, hvem der kan anlægge sag ved domstolene, og også i denne forbindelse skal søgsmålsbetingelserne derfor udledes af domstolenes praksis.
(...)
- Side 739 -
...Højesteret omtaler i sine præmisser alene spørgsmålet om lovens overensstemmelse med grundloven, og den efterfølgende dom i realitetssagen fra Højesteret vedrørte alene grundlovens § 20 og ikke § 19. Hvorvidt de udvidede søgsmålsbetingelser kunne finde anvendelse også i andre sager, end sager vedrørende loves grundlovmæssighed, var således uklart.
(...)
- Side 741 -
...angår Danmarks tiltrædelse af Lissabon-traktaten, som er sket i overensstemmelse med den almindelige procedure for lovgivning, og »[r]ealitetsspørgsmålet er, om proceduren i grundlovens § 20 skulle have været fulgt«. Sagen vedrører således loves grundlovmæssighed og ikke andre retsakter. Se i den forbindelse også bemærkningerne ovenfor i kapitel 7.
- Side 755 -
...reglerne ligger... lige for«, men »[n]år domstolene har gennemført denne tilbundsgående prøvelse, står imidlertid spørgsmålet om, hvilken tvivl eller sikkerhed der knytter sig til fortolkningsresultatet, tilbage, og dermed også spørgsmålet om, hvilken sikkerhed der bør kræves for at tilsidesætte lovgivningsmagtens opfattelse«, Magid m.fl., 2011, s. 249f.
(...)
- Side 756 -
...lovforslag, der kan undergives folkeafstemning. Her vil domstolene således næppe tilsidesætte regeringens og Folketingets vurdering heraf, medmindre domstolene kan konstatere, at bestemmelsen klart er overtrådt. Særligt når det gælder politiske spørgsmål er domstolene i øvrigt tilbageholdende. Dette forhold omtales nærmere nedenfor under pkt. 1.6.3.3.4.
(...)
...grundlovens §§ 20-22 må således antages at have samme intensitet som prøvelsen af loves grundlovmæssighed i øvrigt, hvilket vil sige, at prøvelsen er intens, men at der skal være sikkerhed for grundlovsstridighed, hvis domstolene skal tilsidesætte en lov. Dette spørgsmål omtales yderligere nedenfor under pkt. 1.6.3.4 om domstolenes reaktionsmuligheder.
- Side 783 -
...grundlovstridighed. Hertil kommer, at domstolene undgår at tilsidesætte lovgivers vurderinger af grundlovmæssige forhold og gennem fortolkning forsøger at undgå sammenstød mellem grundloven og almindelige love. Denne tilbageholdenhed må antages også at gælde i forhold til domstolenes prøvelse af regeringens udøvelse af beføjelserne i grundlovens §§ 20-22.
- Side 802 -
...til ministrenes virksomhed i henhold til regeringskompetencerne. I det omfang en klage vedrører regeringens deltagelse i den lovgivende magt via regeringskompetencerne, må ombudsmanden således afholde sig fra at behandle klagen. Dette gælder klager over regeringens udøvelse af lovgivningsinitiativet og stadfæstelsesretten, dvs. grundlovens §§ 20-22.
- Side 807 -
I forhold til grundlovens regeringskompetencer kan det samlet set anføres, at grundlovens §§ 20-22, som vedrører regeringens deltagelse i den lovgivende magt, falder uden for ombudsmandens kompetence. Det samme gælder de øvrige regeringskompetencer, såfremt Folketinget har taget stilling til regeringens udøvelse af disse.