Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 21. oktober 2013
ISBN: 9788757431285
- Side 417 -
...sagsøgerne« (påstand 3). Sagsøgte (statsministeren) påstod principalt afvisning og subsidiært frifindelse. Afvisningspåstanden blev bl.a. støttet på det synspunkt, at sagsøgerne ikke havde retlig interesse i at få søgsmålet påkendt, og dette spørgsmål blev derfor behandlet særskilt. Sagsøgte henviste dog også til andre forhold, herunder bl.a. følgende:
(...)
- Side 418 -
...om Lissabon-traktaten accepteret, at en række borgere har retlig interesse i domstolsprøvelse af, om procedurereglerne i grundlovens § 20 skulle have været iagttaget ved Danmarks tiltrædelse af traktaten. Vedrørende retlig interesse i øvrigt, se bl.a. U.1994.29H, U.1994.780Ø og U.2002.418H. Flere af ovennævnte sager vil blive omtalt i det følgende.
(...)
...appellanterne kan påvise, at der i medfør af Traktaten om Den Europæiske Union er udstedt retsakter, som konkret og aktuelt berører deres forhold. Der er herved tillige lagt vægt på, at et krav herom ikke ville være egnet til at sikre en bedre oplysning af det spørgsmål om grænserne for anvendelsen af Grundlovens § 20, som appellanterne har rejst.«
(...)
...præmisserne i Højesterets dom af 12. august 1996 kun kan dreje sig om, hvorvidt der ved tiltrædelseslovene af 1993 og 1972 er sket en suverænitetsafgivelse i strid med grundlovens § 20. EF-institutionernes kompetenceudøvelse kan hverken prøves eller på anden måde inddrages under sagen. Sagsøgerne har heller ikke den fornødne retlige interesse heri.«
(...)
»Efter Højesterets dom af 12. august 1996 kan der under denne sag alene tages stilling til, om der ved Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber og Den Europæiske Union er overladt beføjelser til EF i videre omfang, end der er hjemmel til i grundlovens § 20. Det kan derimod ikke under sagen prøves,
(...)
- Side 419 -
om enkelte EF-retsakter er i overensstemmelse med grundloven. Dette udelukker imidlertid ikke, at EF-retsakter og andre afgørelser kan indgå i grundlaget for afgørelsen af, om der ved tiltrædelsen af de to traktater er overladt beføjelser i strid med grundlovens § 20.«
(...)
Landsretten diskuterede derefter tiltrædelseslovens forhold til grundlovens § 20 og afsluttede med at konstatere, at »[s]om følge af det anførte frifindes sagsøgte for de af sagsøgerne nedlagte påstande«. Grundlovens § 19 blev derimod ikke omtalt.
(...)
...om gennemførelsen i Danmark af Traktaten om Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten) som affattet ved Traktaten om Den Europæiske Union (Unionstraktaten) med rette er sket i medfør af grundlovens § 20, eller om gennemførelsen krævede en ændring af grundloven i medfør af dennes § 88«. Retten fremkom i den forbindelse med følgende samlede konklusion:
(...)
»9.7. På den anførte baggrund finder Højesteret, at hverken den supplerende kompetence, som i medfør af EF-traktatens art. 235 er indrømmet Rådet, eller EF-domstolens retsskabende virksomhed kan anses for uforenelig med bestemthedskravet i grundlovens § 20, stk. 1.
(...)
...at Danmark ikke længere kan anses for en selvstændig stat. Fastlæggelsen af grænserne herfor må i helt overvejende grad bero på overvejelser af politisk karakter. Højesteret finder det utvivlsomt, at der ved tiltrædelsesloven ikke er afgivet suverænitet til Fællesskabet i et sådant omfang, at det er i strid med den anførte forudsætning i grundloven.
(...)
...suverænitet til Fællesskabet i et sådant omfang, at det er i strid med den anførte forudsætning i grundloven«. Højesteret markerede således, at den selv indenfor områder med politiske vurderinger i et vist omfang vil foretage retlig prøvelse. Henvisningen til »overvejelser af politisk karakter« synes dog at indikere, at der findes områder, hvor de politiske
- Side 429 -
...afgørelser om søgsmålsret, er således mulige at finde i retspraksis og ligger vel i et vist omfang endvidere bag selve princippet om retlig interesse. Den begrænsede mulighed for at foretage prøvelse, hvilket skyldes regeringens frie og forholdsvis politiske kompetence, kan således have haft betydning også ved vurderingen af spørgsmålet om søgsmålsret.
(...)
- Side 430 -
...yderligere – og måske svært overskuelig – udvidelse af de søgsmålsbetingelser, der med Højesterets dom i Maastricht-sagen er blevet stillet i grundlovssager«. Højesteret undgik endvidere samtidig at tage stilling til, om der kan siges at gælde et såkaldt uklarhedskriterium ved afgørelsen af spørgsmålet om retlig interesse, se hertil Krunke, 2010, I.
- Side 432 -
...sagsøgerens krav«. Sagsøgeren fandt derimod, »at der i sagen foreligger et aktuelt, konkret retsforhold til pådømmelse, nemlig om den af regeringen og folketinget valgte fremgangsmåde er i strid med Grundloven, et spørgsmål der kan afgøres på det nu foreliggende grundlag, uanset om forslaget bliver lov«. Han kom i den forbindelse med følgende bemærkninger:
(...)
- Side 433 -
...men hertil kommer, at sagsøgeren også har en retlig interesse heri«. Det sidste begrundede sagsøgeren ved at henvise til, »at han som advokat vil være nødsaget til at sætte sig ind i Romtraktaten med ca. 4000 direktiver og forordninger samt den af fællesskabernes domstol skabte fællesskabsret«. Hertil kom »visse af fællesskabernes toldbestemmelser«.
(...)
- Side 434 -
...påstande vedrører spørgsmål, der allerede efter deres indhold og karakter ikke kan tages under påkendelse af domstolene«. Ministeren henviste således til, at »[e]nten drejer det sig om spørgsmål, som i sig selv er uegnede til domstolsbehandling, eller der er tale om påstande, som ikke vedrører konkrete, aktuelle retsforhold, men noget hypotetisk«.
- Side 442 -
...patient muligvis have overlevet, hvis Odder Sygehuset havde haft en opvågningsstue. Sygehuset blev imidlertid frifundet under henvisning til, at der ikke var begået lægefejl. I kommentaren til dommen gør Niels Pontoppidan opmærksom på, at pålæggelse af erstatningsansvar for ikke at have en opvågningsstue vil udgøre en indblanding i politikernes arbejde:
- Side 483 -
...Spørgsmålet om stadfæstelse er ikke undergivet supplerende regulering, men grundlovsbestemmelsen indeholder en tidsfrist, som skal overholdes, ligesom grundlovens regler om folkeafstemning og nyvalg, som nævnt under pkt. 2.2.1.3, i visse situationer begrænser regeringens mulighed for at stadfæste.18041804. Se hertil grundlovens §§ 20, 22, 29, 42, 73 og 88.
- Side 487 -
...benådningsbekendtgørelsen), cirkulære nr. 39 af 26. af juni 2009 om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af sager om benådning (udsættelses- og benådningscirkulæret) samt vejledning nr. 46 af 26. juni 2009 om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og benådning (udsættelses- og benådningsvejledningen).
- Side 496 -
...beføjelse. Man kan heroverfor sige, at prærogativerne er et levn fra enevælden, og at de burde afskaffes. Men de er altså en del af grundlovens magtdeling, og en ændring af denne balance kræver grundlovsændring. Derfor må det undersøges, om lovgivningsmagten på trods heraf ved hjælp af grundlovens § 20 kan overdrage et regeringsprærogativ til EU.«
(...)
- Side 497 -
»Mere generelt kan det oplyses, at adgangen efter grundlovens § 20 til at overlade beføjelser, der tilkommer rigets myndigheder, også omfatter prærogativet efter § 26.
(...)
...»prærogativ«, men det er ikke muligt af svaret at udlede mere principielle betragtninger vedrørende prærogativernes retlige betydning. Af begrundelsen for spørgsmålet fremgår til gengæld, at Kjeld Albrechtsen betragter de enkelte prærogativer ud fra et mere generelt syn, der bl.a. indebærer, at lovgiver ikke kan »beslutte at overtage en sådan beføjelse«.
(...)
...et foregående spørgsmål havde Kjeld Albrechtsen (EL) spurgt Justitsministeren, om man kan »bruge grundlovens § 20 til at ændre den magtfordeling, som er fastsat i grundlovens § 3 – eller skal denne magtfordeling være uændret efter en suverænitetsoverdragelse i medfør af grundlovens § 20«.18501850. Folketingstidende 1999-2000, S3436. Justitsministe-
(...)
- Side 498 -
...regeringens opfattelse kan det ikke antages, at grundlovens § 26 om kongens ret til at slå mønt i sig selv ville være til hinder for, at sagsområdet valuta- og pengepolitik kan overgå til de færøske myndigheder.« Se endvidere vedrørende Grønland Folketingstidende 2008-09, L128, hvor lignende betragtninger blev gjort gældende. Se endelig Spiermann, 2007.