Bøger, som nævner Grundloven § 20

Afhandlingens emne

- Side 18 -

Overladelse af suverænitet til internationale organisationer blev muliggjort med indførelsen af grundlovens § 20 ved grundlovsrevisionen i 1953. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

Læs på Jurabibliotek



Afhandlingens nærmere afgrænsning og disponering

- Side 19 -

...overlades beføjelse til at udøve lovgivende, administrativ og dømmende myndighed med direkte virkning her i landet. Højesteret har derudover – i overensstemmelse med ordlyden af grundlovens § 20 – udtalt, at der kan overlades »andre beføjelser«, som tilkommer rigets myndigheder.55. U 1998.800 H, s. 869. Der er dog ikke i hverken teori eller praksis fo-

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 20 -

retaget en udtømmende opregning af, hvilke af de i grundloven indeholdte beføjelser der kan overlades i medfør af grundlovens § 20.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...grænse for, hvilke beføjelser der kan overlades til internationale organisationer, kun i et beskedent omfang har været gjort til genstand for en nærmere behandling i den retsvidenskabelige litteratur, og dels at der kan spores en udvikling i det internationale samarbejde, som potentielt vil kunne udfordre grænserne for anvendelsen af grundlovens § 20.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...ikke behandle, hvorvidt en overladelse af de pågældende beføjelser er ønskeligt, da dette udelukkende må være et politisk spørgsmål. Afhandlingen vil heller ikke behandle den nærmere kvantitative grænse for grundlovens § 20, herunder forstået omfanget af de beføjelser, der kan overlades til en international organisation inden for grundlovens rammer.

Læs på Jurabibliotek

(...)

I afhandlingens anden del redegøres der for det retlige grundlag for overladelse af suverænitet. Først redegøres der for den historiske baggrund bag indførslen af grundlovens § 20. Dernæst redegøres der for det nærmere forhold mellem grundlovens §§ 19 og 20.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 21 -

...litteratur. I kapitel 4 foretages herefter en nærmere vurdering på baggrund af de sædvanligt anerkendte fortolkningsfaktorer. Det er i den forbindelse nødvendigt at undersøge forarbejder og praksis, der relaterer sig til grundlovens § 20. Dette kapitel vil herefter udgøre et rammeværk for behandlingen af afhandlingens særlige problemstillinger i kapitel 5-8.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...§ 20, på trods af at beføjelserne formelt set kan siges at tilkomme »rigets myndigheder«. Den nærmere begrundelse for dette afsnit er, som det vil fremgå nedenfor, at Henrik Zahle generelt antager, at beføjelser, der i øvrigt tilkommer »rigets myndigheder«, ikke kan overlades, hvis beføjelsen ikke kan udskilles fra den samlede forfatningsstruktur.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...lovgivningsbeføjelse, som »rigets myndigheder« besidder i medfør af grundloven. Ud fra dette udgangspunkt undersøges det nærmere, om der i medfør af grundlovens § 20 kan overlades lovgivningsbeføjelse til at ekspropriere, til at tildele udlændinge indfødsret, til at fastsætte nærmere regler om den dømmende magtudøvelse og til at vedtage statens budget.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 22 -

...dette udgangspunkt undersøges det nærmere, om der i medfør af grundlovens § 20 kan overlades beføjelse til at indgå traktater, til at indskrænke og forøge rigets område og til at anvende militære magtmidler. Herefter undersøges det nærmere om regeringens møntret og beføjelse til at benåde og give amnesti kan overlades i medfør af grundlovens § 20.

Læs på Jurabibliotek

(...)

...myndighed. Ud fra dette udgangspunkt undersøges det nærmere, om der i medfør af grundlovens § 20 kan overlades domstolsbeføjelse til at føre kontrol med forvaltningen og til at foretage indgreb i beskyttelsesværdige rettigheder. Herefter undersøges det, om der kan overlades domstolsbeføjelse til at prøve lovgivningens indholdsmæssige grundlovsmæssighed.

Læs på Jurabibliotek


Retsdogmatisk metode

...behandling af de opstillede spørgsmål vedrørende grundlovens § 20 er følgelig baseret på en i metodisk forstand traditionel fortolkning af grundloven. Ved fortolkningen vil bl.a. indgå den pågældende bestemmelses ordlyd, dens forarbejder, dens formål samt den foreliggende relevante praksis, herunder lovgivnings- og retspraksis. Endelig inddrages bre-

Læs på Jurabibliotek