Redaktører: Karsten Engsig Sørensen og Ulla Neergaard
Udgivelsesdato: 02. januar 2023
ISBN: 9788757448139
- Side 221 -
...Grundlovens § 20 blev indsat i Grundloven i 1953 med det formål at gøre tiltrædelse til supranationale organisationer nemmere. Havde man ikke indsat § 20 i Grundloven, ville Danmark tiltrædelse af EF-traktaten i 1972 have krævet en grundlovsændring efter § 88, da den involverede afgivelse af suverænitet. En grundlovsændring er selvsagt en tung proces,
(...)
- Side 222 -
...folkeafstemning, jf. Grundlovens § 42. Ifølge Grundlovens § 42, stk. 5, kræves der til et lovforslags bortfald, at et flertal af de i afstemningen deltagende vælgere, dog mindst 30 % af de stemmeberettigede, har stemt mod forslaget. Det er således lettere at tiltræde en traktat, som indebærer suverænitetsafgivelse, end det er at vedtage en grundlovsændring.
- Side 228 -
...Maastricht-sagen (både den formelle og den materielle del) og Lissabon-sagen er helt centrale i den sammenhæng.66. Se U 1996.1300 H, U 1998.800 H og U 2011.984 H. Hertil kan Ajos-sagen også fremhæves i den sammenhæng.77. Se U 2017.842 H. Folketingets kontrol med regeringen i EU-lovgivningsprocessen blev berørt direkte i Maastricht-dommen, hvor Højesteret udtalte:
(...)
...organisation vil indebære et vist indgreb i den demokratiske styreform. Dette er taget i betragtning ved udformningen af de strenge krav til vedtagelsen efter Grundlovens § 20, stk. 2. For så vidt angår EF-traktaten er lovgivningskompetence i første række overført til Rådet, i hvilket den danske regering – under ansvar over for Folketinget – kan gøre sin ind-