Redaktører: Karsten Engsig Sørensen og Ulla Neergaard
Udgivelsesdato: 02. januar 2023
ISBN: 9788757448139
- Side 155 -
...Fællesskaber med senere ændringer. Samtidig var perspektivet om deltagelse i det dengang også relativt nye fællesmarked, som både juridisk og politisk udviklede sig i hastigt tempo op gennem 1960’erne, meget betydeligt. Den jura, der skulle håndteres under arbejdet med tiltrædelsesloven, var derfor tilsvarende ny og – vidste man allerede dengang – vigtig.
- Side 156 -
...nærmere betegnet Grundlovens § 20. 4 4. Se nedenfor i kapitel 7 af Jens Hartig Danielsen. Med den nye § 20 kunne lovgivningsmagten komme uden om de restriktioner, der fulgte af den dualistiske teori ved at forbinde den internationale ret med den nationale ret via en dansk lov vedtaget med den særligt kvalificerede procedure i Grundlovens § 20, stk. 2.
(...)
...Rettsvitenskap, 1972, og Isi Foighel, ’Fællesmarkedsrettens forhold til national ret og folkeretten (1968)’, Juristen, 1968. Konklusionen blev dog, at Max Sørensens, Alf Ross ’ og Justitsministeriets vurdering om, at dansk rets dualistiske udgangspunkt fortsat ville være gældende, og at dette ikke skabte afgørende problemer, blev lagt til grund.
- Side 157 -
...spørgsmålene, der opstod, var, om der skulle være én eller tre love (baseret på hhv. Grundlovens §§ 19, 20 og 42). Mens Udenrigsministiet var fortaler for én samlet lov, mente Justitsministeriet, at der var behov for tre love. 8 8. Ulrik Federspiel : Et diplomatisk liv, 2020 s. 13. Det endte med én samlet lov, men praksis herom har været svingende siden.
(...)
...voldsomme vendinger Max Sørensens notater om anvendelsen af Grundlovens § 20, ligesom han som formand for Danmarks Kommunistiske Parti i 1952-53 i tilsvarende voldsomme vendinger havde kritiseret Max Sørensen for med Grundlovens § 20 at muliggøre en hvilken som helst overladelse af beføjelser. 9 9. Baseret på samtale med Per Lachmann d. 9. juni 2022.
(...)
- Side 158 -
...vedtagelsen af Maastricht-traktaten og Edinburgh-afgørelsen. 13 13. Klaus Winkel, Svend Riskær & Michael Bendix: Som jeg nu husker. 46 års arbejde i Udenrigsministeriet – Jens Christensen fortæller, 2022 s. 43ff. Et flertal af befolkningen stemte ja ved folkeafstemningen den 2. oktober 1972, hvilket førte til, at loven trådte i kraft den 1. januar 1973.
- Side 159 -
...s. 436, idet han dog også beskriver, at en henvisning til traktaterne vil være tilstrækkelig. For det andet skulle det sikre, at der ikke kunne sættes et barberblad ind mellem det, der fulgte af traktaterne, som fortolket af det, der dengang var EF-Domstolen, og den danske tiltrædelseslov. 15 15. Baseret på samtale med Per Lachmann d. 9. juni 2022.
(...)
...var vedtaget af EU-institutionerne, dvs. den afledte EU-ret fra før 1. januar 1973. Denne bestemmelse har forfatningsretlig hjemmel i Grundlovens § 3, 1. pkt. Ved tiltrædelseslovens § 3 overlades der ikke nogen beføjelser til EU, hvorfor denne bestemmelse ikke nødvendiggjorde en vedtagelse efter den kvalificerede procedure i Grundlovens § 20, stk. 2.
(...)
...2013.1451 H). 16 16. Da tiltrædelseslovforslaget blev udarbejdet, var der allerede fremskredne arbejde i gang med vurdering af eventuel udvidelse af Europa-Parlamentets beføjelser (den såkaldte Vedel-rapport, der udkom den 25. marts 1972). Netop Europa-Parlamentets beføjelser har været genstand for gentagne udvidelser siden Danmarks tiltrædelsen.
- Side 162 -
...er den blevet ændret seks gange, herunder fire gange ved folkeafstemning, hvoraf to har været iht. Grundlovens § 20. Der findes ikke en lovbekendtgørelse, hvorfor læsningen af tiltrædelsesloven kræver sammenstilling af de enkelte ændringslove, hvilket dog henset til de få ændringer i lovteksten ikke giver anledning til store praktiske udfordringer.
(...)
...Maastricht-traktaten blev i første omgang afvist ved en bindende folkeafstemning, mens den efterfølgende afstemning inkluderende Edinburgh-afgørelsen og de fire forbehold ikke nødvendiggjorde en folkeafstemning efter Grundlovens § 20, stk. 2, da der var fem sjettedeles flertal i Folketinget. Afstemningen blev som bekendt alligevel afholdt, og 56,7 % stemte ja.
- Side 163 -
...tiltrædelsesloven, kom et flertal i Højesteret for første gang frem til, at det ikke var muligt at følge EU-retten inden for rammerne af dansk ret. I praksis havde dommen ikke vidtrækkende konsekvenser, da den vedrørte en nu ophævet bestemmelse i funktionærloven, men på papiret skabte den et »hul« ift. gennemførelsen af EU-retten, som fortsat ikke er lukket.
- Side 169 -
...ønskede lovtekst, der kunne rumme en efterfølgende udvikling af samarbejdet, som man ikke i alle detaljer kunne forudse. Forarbejderne til loven efterlader også et indtryk heraf, ligesom det blev anerkendt af Højesteret i Maastricht -sagen, at der ikke kunne kræves en så præcis angivelse, at der ikke kan blive tale om skøn eller fortolkningstvivl.
(...)
...situation «, hvor det med den » fornødne sikkerhed « kunne fastslås, at Domstolens praksis byggede på en anvendelse af traktaten, der lå uden for suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven, at de danske domstole skulle anse det som uanvendeligt i dansk ret. 34 34. Det bemærkes, at disse principper blev gentaget i Lissabon -sagen UfR 2013.1451 H.
(...)
- Side 170 -
Således som bestemmelsen er udformet, er der to områder, hvor der ikke overlades suverænitet i medført af Grundlovens § 20. Det drejer sig for det først om Den Økono-
- Side 173 -
...denne praksis heller ikke i dansk ret kan have horisontal direkte virkning. Dette hul kan vise sig at give udfordringer henset til Domstolens praksis på området, hvorefter dele af Chartret har horisontal direkte virkning. En sådan ændring må antages at kunne ske ved almindelig lov, idet der næppe er tale om beføjelsesoverladelse iht. Grundlovens § 20.