Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 27. september 2024
ISBN: 9788757456172
- Side 204 -
...antages det, at der kan afholdes vejledende afstemninger. Derimod er bindende folkeafstemninger uden hjemmel i grundloven udelukket. På den baggrund har man i praksis anvendt den såkaldte 3-lovsmodel, når 5/6-flertal i Folketinget har stemt for suverænitetsafgivelse i forhold til EU. Relevant retspraksis på området har alene vedrørt grundlovens § 20.
- Side 208 -
Grundlovens § 20, stk. l, har følgende indhold:
(...)
- Side 209 -
...hostingtjenesteyder, hvorefter den danske hostingtjenesteyder er pålagt straks at fjerne indholdet. Ministeren bedes herunder oplyse, hvorledes man mener, at det er den danske eller den udenlandske myndighed, der reelt træffer afgørelsen, i lyset af at den danske myndighed er pålagt at videresende påbuddet direkte.« (FT 2020-21, Europaudvalget, Alm. del, S3)
(...)
Som en undtagelse hertil følger det af grundlovens § 20, at beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, ved lov i nærmere bestemt omfang kan overlades til mellemfolkelige myndigheder som f.eks. EU. Bestemmelsen giver derimod ikke adgang til at overlade beføjelser til andre stater.
(...)
- Side 210 -
Proceduren i forbindelse med suverænitetsafgivelse til mellemfolkelige myndigheder er reguleret i grundlovens § 20, stk. 2, som har følgende indhold:
(...)
- Side 211 -
...i Folketinget, kræver en gennemførelse af suverænitetsafgivelsen alene, at regeringen stadfæster lovforslaget. Hvis forslaget ikke får 5/6-flertal i Folketinget, men blot simpelt flertal, sendes lovforslaget til folkeafstemning. Hvis et flertal på mindst 30 % er imod, falder lovforslaget bort, ellers stadfæstes dette efter afholdt folkeafstemning.
- Side 213 -
...forbindelse med en folkeafstemning. Spørgsmålet var endvidere, om bestemmelsen udelukkede, at befolkningen kunne høres som led i en bindende folkeafstemning. Løsningen på problemet blev den såkaldte 3-lovsmodel, som Alf Ross i dagspressen beskrev som »anstrengt, med et stænk af justeri« (Berlingske Tidende d. 15. maj 1971 – »Folkeafstemning og grundlov«).
(...)
- Side 214 -
Hvis et lovforslag, der er omfattet af grundlovens § 20, vedtages af 5/6 af Folketingets medlemmer, er det antaget, at der efter grundlovens ordning ikke er mulighed for at afholde en bindende folkeafstemning om det. Lovforslaget er endeligt vedtaget.
(...)
- Side 215 -
...ikke rummes inden for grundlovens § 20. En gruppe almindelige danskere anlagde på den baggrund sag ved domstolene med påstand om, at tiltrædelsen var grundlovsstridig. I det følgende omtales Højesterets afgørelse i den såkaldte Maastricht-sag. Forinden omtales forløbet frem til Højesterets prøvelse, som går helt tilbage til Danmarks tiltrædelse af EF.
...sagsøgerens krav«. Sagsøgeren fandt derimod, »at der i sagen foreligger et aktuelt, konkret retsforhold til pådømmelse, nemlig om den af regeringen og folketinget valgte fremgangsmåde er i strid med Grundloven, et spørgsmål der kan afgøres på det nu foreliggende grundlag, uanset om forslaget bliver lov«. Han kom i den forbindelse med følgende bemærkninger:
(...)
...fuldt forsvarlig måde ud fra det i sagen foreliggende tage stilling til sagens realitet: om den af regeringen og folketinget besluttede indtrædelse i De europæiske Fællesskaber kan ske efter Grundlovens § 20 eller om en grundlovsændring er nødvendig. Det er i alle parters interesse, at dette spørgsmål påkendes, inden tiltrædelsestraktaten ratificeres.«
(...)
- Side 217 -
...påstande vedrører spørgsmål, der allerede efter deres indhold og karakter ikke kan tages under påkendelse af domstolene«. Ministeren henviste således til, at »[e]nten drejer det sig om spørgsmål, som i sig selv er uegnede til domstolsbehandling, eller der er tale om påstande, som ikke vedrører konkrete, aktuelle retsforhold, men noget hypotetisk«.
(...)
...(påstand 1) havde sagsøgerne påstået, »at sagsøgte er uberettiget til på Danmarks vegne at ratificere Traktat om den Europæiske Union af 7. februar 1992« (påstand 2), og »at de forpligtelser, der følger af Traktat om den Europæiske Union og af de retsakter, der udfærdiges på grundlag af traktaten, ikke har gyldighed over for sagsøgerne« (påstand 3).
(...)
- Side 218 -
...appellanterne kan påvise, at der i medfør af Traktaten om Den Europæiske Union er udstedt retsakter, som konkret og aktuelt berører deres forhold. Der er herved tillige lagt vægt på, at et krav herom ikke ville være egnet til at sikre en bedre oplysning af det spørgsmål om grænserne for anvendelsen af Grundlovens § 20, som appellanterne har rejst.«
(...)
...medfør af grundlovens § 20, eller om gennemførelsen krævede en ændring af grundloven i medfør af dennes § 88« (U.1998.800H). Landsretten frifandt sagsøgte for de af sagsøgerne nedlagte påstande og mente derfor, at tiltrædelsesloven kunne rummes inden for § 20. Højesteret var enig heri, og retten fremkom i den forbindelse med følgende samlede konklusion:
(...)
»På den anførte baggrund finder Højesteret, at hverken den supplerende kompetence, som i medfør af EF-traktatens art. 235 er indrømmet Rådet, eller EF-Domstolens retsskabende virksomhed kan anses for uforenelig med bestemthedskravet i grundlovens § 20, stk. 1.«
(...)
På den baggrund stadfæstede Højesteret landsrettens dom. Højesteret fandt således, at beføjelserne tillagt EU med EF-traktaten var tilstrækkeligt afgrænset. Det skete bl.a. på baggrund af en analyse af grundlovens § 20. Retten indledte således sine præmisser med en nærmere redegørelse for bestemmelsen:
(...)
- Side 219 -
...grundloven tilkommer rigets myndigheder, herunder beføjelse til at indgå traktater med andre stater. Det kan ikke i medfør af § 20 overlades til en international organisation at udstede retsakter eller træffe afgørelser, som strider mod bestemmelser i grundloven, herunder dennes frihedsrettigheder. Rigets myndigheder har nemlig ikke selv en sådan beføjelse.
(...)
Princippet om tildelte kompetencer indebærer således en begrænsning i institutionernes beføjelser, som svarer til bestemthedskravet i grundlovens § 20. Højesteret finder, at de specifikke hjemmelsbestemmelser i EF-traktaten opfylder dette krav.«
(...)
- Side 220 -
...1, sammenholdt med danske domstoles adgang til at prøve loves grundlovsmæssighed, at domstolene ikke kan fratages adgangen til at prøve spørgsmål om, hvorvidt en en forordning, et direktiv eller lignende overskrider grænserne for den ved tiltrædelsesloven foretagne suverænitetsafgivelse, og retten var også klar til at tilsidesætte en sådan retsakt:
(...)
- Side 221 -
...Højesteret fornylig i en sag om fratrædelsesgodtgørelse taget stilling til forholdet mellem EU-rettens forbud mod aldersdiskrimination og en konkret lovbestemmelse i en sag, hvor der var modstrid, og hvor lovbestemmelsen blev tillagt forrang (U.2017.824H). Som afslutning på dette kapitel omtales denne seneste praksis fra Højesteret om grundlovens § 20.
...beføjelser som angivet i grundlovens § 20, skal dennes særlige procedure følges – dvs. vedtagelse skal ske med kvalificeret flertal i Folketinget eller godkendes ved en folkeafstemning. Overladelse af beføjelser til EU eller en anden international organisation i videre omfang end angivet i grundlovens § 20 kan kun ske ved en ændring af grundloven.
(...)
Ved dom af 6. april 1998 tog Højesteret stilling til, om gennemførelsen af Maastricht-traktaten med rette var sket i medfør af grundlovens § 20, eller om gennemførelsen krævede en ændring af grundloven (Maastricht-dommen, UfR 1998 s. 800).
(...)
- Side 222 -
Højesteret redegør derefter for grundlovens § 20 og ændringen af EU’s forvaltning af overladte beføjelser. Retten anfører bl.a. følgende:
(...)
...som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, udvides. Det er derimod ikke nødvendigt at anvende proceduren efter § 20, hvis traktatændringen kun indeholder en præcisering vedrørende de beføjelser, som allerede tidligere i medfør af lov vedtaget i overensstemmelse med proceduren i grundlovens § 20 er overladt til den mellemfolkelige myndighed.«
(...)
Derefter konstaterer retten, at overladelse af beføjelser efter grundlovens § 20 kan ske til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater, og hvis formål er fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde, men at bestemmelsen ikke efter sin ordlyd eller forar-
(...)
- Side 223 -
...afstemningsregler og forvaltning i øvrigt«, og retten konstaterer i den forbindelse, at det også er »således, bestemmelsen konsekvent har været forstået og anvendt af skiftende regeringer og af Folketinget«. Der kan dog være situationer, hvor ændringerne har en karakter, som gør, at der skal ske anvendelse af § 20. Herom anfører Højesteret følgende:
(...)
...identitet. Et sådant tilfælde må ligestilles med tilfælde, hvor beføjelser overlades til en anden mellemfolkelig myndighed. En ny § 20-procedure kan også være nødvendig, hvis der er tale om ændringer i forvaltningen af tidligere overladte beføjelser, som strider mod, hvad der måtte være bestemt herom i den § 20-lov, som overladelsen er sket i henhold til.
(...)
- Side 224 -
Højesteret overvejer derefter, om den ændrede EU-forvaltning efter Lissabon-traktaten kræver anvendelse af grundlovens § 20, og indleder med at konstaterer, at EU ikke kan siges at have skiftet identitet:
(...)
...traktaterne nævnt i lovens § 4, og at dette skulle indebære, at senere institutionelle ændringer må anses som ændringer i betingelserne for suverænitetsafgivelsen med den virkning, at ændringerne kræver en ny procedure efter grundlovens § 20. Retten anfører som begrundelse, at det fremgår af 1972-tiltrædelseslovens § 2, at beføjelser »i det omfang, det er
(...)
- Side 225 -
...lovgivningsprocedure efter grundlovens § 20, afviser Højesteret ligeledes. Sagsøgerne havde i den forbindelse henvist til nogle bemærkninger, som den daværende minister for europæiske markedsanliggenders var fremkommet med i sin tale i forbindelse med fremsættelsen af tiltrædelsesloven (FT 1971-72, A, sp. 3631), hvor ministeren bl.a. havde sagt følgende:
(...)
- Side 226 -
...forbindelse med gennemførelsen i Danmark af de ændringer af EU’s traktatgrundlag, der fulgte af Lissabon-traktaten, og da gennemførelsen med rette var sket i medfør af den almindelige procedure for vedtagelse af love i grundlovens § 41 og med indhentelse af Folketingets samtykke efter grundlovens § 19, er konklusionen i dommen, at sagsøgte frifindes.
(...)
- Side 227 -
...en retsakt eller retsafgørelse, som konkret og aktuelt berører danske borgere mv., på baggrund af inddragelse af charteret eller EMRK skulle opstå tvivl om, hvorvidt den er baseret på en anvendelse af traktatgrundlaget, som ligger uden for den suverænitetsafgivelse, der følger af tiltrædelsesloven, vil spørgsmålet kunne undergives domstolsprøvelse.
(...)
- Side 229 -
...dommen, herunder dissensen, anskueliggør den prøvelse, som Højesteret er indstillet på at foretage i sager om suverænitetsafgivelse, hvor retten med betydelig intensitet undersøger, om der ageres på et område, hvor der er overladt suverænitet, herunder – hvis det er tilfældet – på en måde, der overholder de nærmere grænser for den overladte kompetence.