- Side 22 -
...nået den valgretsalder, som der er opnået flertal for ved en folkeafstemning. Grundloven sætter endvidere den ramme for folketingsvalglovens udformning, jf. grundlovens § 31, at Folketingets medlemmer skal vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg, og at der skal sikres en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne.
- Side 23 -
...fruentimmer, forbrydere, folkehold, fattige og fjollede. Efter 1849-grundlovens § 25 havde således kun uberygtede danske mænd stemmeret, dog med undtagelse af tjenestefolk uden egen husstand, modtagere af fattighjælp, som ikke var eftergivet eller tilbagebetalt, og personer, der var umyndiggjort. Reminiscenser heraf har vi i dag i 1953-grundlovens § 29, der
- Side 29 -
...Folketinget, selv om de aktuelt ikke opholder sig i landet. Lovgivningsmagtens udfyldning af det nærmere indhold af grundlovens krav om »fast bopæl« har over tid betydet en udvidelse af kredsen af stemmeberettigede, og den grundlovsmæssige grænse herfor må formentlig i dag antages at være nået, jf. nærmere herom i kapitel 4 om Folketinget, afsnit 2.
- Side 46 -
...til grundlovens § 29 i præmisserne udtalt, at »uanset hvad der følger af Danmarks internationale forpligtelser« kunne appellanterne ikke få medhold i, at folketingsvalglovens § 1 var ugyldig, eller at de havde valgret ved folketingsvalget i 2015, idet de måtte anses for umyndiggjort i grundlovens forstand og derfor ikke havde valgret til Folketinget.