Forfattere: Peter Germer
Udgivelsesdato: 17. september 2012
ISBN: 9788757422658
- Side 63 -
...offentlig understøttelse i intet tilfælde tab af valgret, og interessen samler sig derfor om de fire valgretsbetingelser, der er anført i grundlovens § 29, stk. 1, 1. pkt. Dette afspejles i folketingsvalglovens § 1, der siger, at valgret til Folketinget tilkommer enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre
(...)
- Side 64 -
...fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6«. 215 215. Grundlovens § 29 er ikke til hinder for, at lovgivningsmagten anvender andre udtryk end umyndiggørelse som betegnelse for begrænsninger i handleevnen. Se i denne forbindelse Betænkning nr. 1247/1993 om værgemål, s. 152-154, og Anne Birte Pade i Grundlovskommentar 2006, s. 257.
(...)
...forbindelse de kritske bemærkninger i Statsforfatningsret, 4. udg., 2007, s. 63 note 7. Det samlede regelsæt findes i lovbekendtgørelse nr. 107 af 8. februar 2011 om valg til Folketinget og bekendtgørelse nr. 605 af 21. juni 2004 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet. Disse udvidelser må i dag anses
(...)
- Side 65 -
...grundlovsafstemningen, blev der flertal for 23 år som valgretsalder. I 1961 blev valgretsalderen nedsat til 21 år, og i 1971 blev den nedsat til 20 år. Ved lov nr. 483 af 27. september 1978 blev valgretsalderen nedsat til 18 år. Ved folkeafstemningen, der blev afholdt den 19. september 1978, stemte 33,9% af de stemmeberettigede for ændringen, og 29% stemte imod.
...stk. 1, bestemmer, at enhver, som har valgret til Folketinget, er valgbar, medmindre han er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget. I grundlovens § 30, stk. 2, siges det, at tjenestemænd, som vælges til medlemmer af Folketinget, ikke behøver regeringens tilladelse til at modtage valget.