Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 15. oktober 2018
ISBN: 9788757439540
- Side 408 -
De nærmere valgretsbetingelser fremgår af grundlovens § 29, hvoraf det fremgår, at enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og nået den ved folkeafstemning fastsatte valgretsalder, har valgret til Folketinget, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Valgretsalderen er sænket flere gange og udgør i dag 18 år.
(...)
- Side 409 -
Valgloven indeholder således regler om valgret, valgkredse, stemmeafgivning mv. Der benyttes forholdstalsvalg kombineret med valg i kredse. For så vidt angår reglerne om valgret, er der som udgangspunkt tale om en gengivelse af grundlovens § 29. Valglovens § 2 indeholder imidlertid en nærmere angivelse af, hvad der ligger i begrebet »fast bopæl i riget«:
(...)
- Side 410 -
kommunen eller regionen. En sproglig fortolkning af kravet i grundlovens § 29 om »fast bopæl i riget« ville umiddelbart tilsvarende pege i retning af et egentlig krav om folkeregisteradresse i Danmark. Valglovens § 2 viser dog, at kravet åbenbart skal forstås knap så bogstaveligt.
(...)
...kan anses for at have fast bopæl i riget, må bero på en konkret vurdering af forskellige tilknytningsmomenter, herunder udlandsopholdets formål, karakter og varighed. Endelig konstateres det, at der er enighed om, at fastlæggelsen af bopælskravet i anden lovgivning ikke kan være afgørende for fortolkningen af bopælskravet i grundlovens § 29, stk. 1.«
(...)
- Side 411 -
På den baggrund overvejede udvalget, om der kunne ske en udvidelse af kredsen af personer med dansk indfødsret, der anses for at have fast bopæl i riget under udlandsophold. Udvalget indledte disse overvejelser med nogle bemærkninger om fortolkningen af grundlovens § 29:
(...)
...sted, hvor vedkommende almindeligvis opholder sig, når vedkommende ikke er midlertidigt fraværende, f.eks. på grund af arbejde, rejser eller lignende, hvor man typisk er sammen med sin nære familie, og hvor den pågældende har sine væsentligste ejendele. Et sådant bopælsbegreb er beslægtet med det bopælsbegreb, som benyttes i folkeregisterlovgivningen.
(...)
...Folketinget blev der imidlertid i valgloven indsat en bestemmelse, hvorefter personer, som var ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, samt disse personers ægtefæller ansås for at have fast bopæl i riget under udstationeringen i udlandet. Ved lov nr. 145 af 30. april 1980 om ændring af lov om valg til Folketinget blev den kreds af
(...)
- Side 412 -
...udvalgets opfattelse være grundlovsmæssigt udelukket at udstrække kredsen af personer, der anses for at have fast bopæl i riget under udlandsophold til trods for, at deres fravær fra riget er af længerevarende og mere fast karakter, videre end den afgrænsning af kredsen, der med udvidelsen i 1980 allerede er sket ved folketingsvalglovens § 2, stk. 2.«
(...)
...efter udrejsen – ikke er forenelig med grundlovens § 29. Udvalget lagde vægt på, at ordningen – uanset om fast bopæl i riget anses for at foreligge i en kortere eller længere periode – ville indebære, at også personer, hvis fravær fra riget måtte forventes at blive af længerevarende og mere fast karakter, ville anses for at have fast bopæl i riget.
(...)
- Side 413 -
...forhold, at den lovbestemte ordning siden ændringen i 1980 af folketingsvalgloven har hvilet på et princip om, at vurderingen af midlertidighedsbetingelsen vedrører en periode på to år ad gangen, at ordningen trods en række betænkeligheder ville være forenelig med grundlovens § 29. Derimod fandt udvalget ikke, at der kunne fastsættes en længere periode:
(...)
...der anses for at have fast bopæl i riget til trods for, at deres fravær fra riget er af længerevarende og mere fast karakter. Udvalget har herved også lagt vægt på, at den lovbestemte ordning siden ændringen i 1980 af folketingsvalgloven har hvilet på et princip om, at vurderingen af midlertidighedsbetingelsen vedrører en periode på 2 år ad gangen.«
(...)
...midlertidigt har taget ophold i udlandet for en længere periode end 2 år, men udvalget fandt imidlertid ikke, at der heri lå en specielt stærk tilknytning fra den ansattes side til riget, og mente derfor, at en sådan ordning ville give anledning til betænkeligheder af en sådan vægt, at ordningen ikke kunne anses for at være forenelig med grundlovens § 29.
(...)
- Side 414 -
...personer under værgemål kan fratages den retlige handleevne i begrænset omfang uden at blive umyndiggjort. Ordningen skal sikre, at så få personer som muligt under værgemål fratages retten til at stemme til folketingsvalg på grund af handicap med henvisning til grundlovens § 29, stk. 1, hvorefter umyndiggjorte ikke har stemmeret til folketingsvalg.«