Forfattere: Nicoline Nyholm Miller og Jørgen Elklit
Udgivelsesdato: 01. marts 2019
ISBN: 9788757428537
- Side 68 -
Valgretsbetingelserne – dvs. betingelserne for, at man kan stemme – til folketingsvalg fremgår af grundlovens § 29:
(...)
Grundlovens § 29
(...)
...ved lov, i hvilket omfang understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret, ikke været udmøntet i lovgivning siden 1961, hvor hjemlen til at fratage modtagere af forsorgshjælp deres valgret blev ophævet med forsorgsloven af 1961, se under afsnit 2 i kommentaren om den tidligere lov om valg til Folketinget (1953).
(...)
...folketingsvalglovens valgretsbestemmelser finder også anvendelse ved afgrænsningen af den personkreds, der har ret til at deltage i folkeafstemninger, som afholdes i medfør af grundloven, jf. grundlovens § 20, stk. 2, 2. pkt., § 42, stk. 5, 2. pkt., og § 88, 2. pkt., der alle angiver »folketingsvælgeren« som den personkreds, der kan deltage i folkeafstemnin-
- Side 72 -
...en almindelig lov vedtaget af Folketinget. Som noget særligt kan loven dog først stadfæstes (og derved få »lovskraft«), når den har været underkastet en folkeafstemning og ikke er blevet forkastet af et flertal af vælgerne, der udgør mindst 30 pct. af de stemmeberettigede, jf. grundlovens § 29, stk. 2, 3. pkt., og § 42, stk. 5, der lyder som følger:
(...)
Grundlovens § 29, stk. 2:
(...)
...1978. Det har den været siden 1978, hvor Folketinget vedtog en nedsættelse af valgretsalderen fra 20 til 18 år, og det efterfølgende i overensstemmelse med proceduren i grundlovens § 29, stk. 2, ikke blev forkastet ved en folkeafstemning den 19. september 1978, hvor 33,9 pct. af de stemmeberettigede vælgere stemte »ja«, mens 29,0 pct. stemte »nej«.
- Side 74 -
...af den tilsvarende betingelse i grundlovens § 29, stk. 1. I relation til adgang til at stemme til folketingsvalg eller folkeafstemninger, der afholdes i Danmark, antages bopælskravet i grundloven at være opfyldt, hvis vedkommende er registreret i det centrale personregister (CPR) med bopæl eller ophold her i landet (Christensen m.fl., 2015, p. 224).
- Side 75 -
...valgret til Folketinget. For at være »umyndig« i valglovens forstand og dermed have fået frataget valgretten til folketingsvalg (og folkeafstemninger, jf. lovens § 89), skal man have fået frataget den retlige handleevne i henhold til værgemålslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. (fuld fratagelse af den retlige handleevne), se nærmere nedenfor under afsnit 7.2.
- Side 79 -
...vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6. Bestemmelsen indebar med andre ord, at alle personer, der mistede den retlige handleevne, var afskåret fra at stemme, indtil værgemålet måtte blive ophævet eller ændret til et mindre indgribende, som ikke indebar, at personer mistede rådigheden over sin formue.
- Side 80 -
...proportional i forhold til formålet. Landsretten tiltrådte i sin afgørelse af 29. juni 2017 ministeriets forståelse af grundloven, og fandt heller ikke, at Danmark brød med sine menneskeretlige forpligtelser ved at fratage et forholdsvis begrænset antal personer valgretten i henhold til grundlovens § 29, stk. 1, som udmøntet i folketingsvalglovens § 1.
(...)
...forenelig med artikel 3 i Tillægsprotokol 1 i alle tilfælde forudsætter, at der er sket en konkret og individuel vurdering af den på- gældendes mentale kapacitet til at udøve valgretten. Endvidere henviste Højesteret til, at det i en række andre europæiske lande (15 EU-lande) følger af enten valglovgivningen eller forfatningen, at personer, der er
(...)
- Side 81 -
frataget den retlige handleevne, ikke har valgret. Højesteret fandt heller ikke, der var grundlag for at fastslå̊, at grundlovens § 29 skulle være i strid med FN’s Handicapkonvention.
...afsnit 7.4 ovenfor, havde Justitsministeriet på Økonomi- og Indenrigsministeriets forespørgsel vurderet, at grundlovens § 29 er ikke hinder for, at der kan gives valgret til kommunale råd, regionsråd og Europa-Parlamentet til personer, der er under værgemål efter værgemålslovens § 6 (brev af 14. november 2013 fra Justitsministeriets Lovafdeling til
- Side 83 -
...med dansk indfødsret (danske statsborgere) bosat i udlandet, der har bevaret en ganske særlig tilknytning til riget, som indebærer, at de, uanset at de bor i udlandet, kan anses for at have fast bopæl i riget i valgretsmæssig forstand i henhold til den fortolkning af grundlovens bopælsbegreb, lovgivningen har anlagt siden 1970, se nærmere nedenfor.
- Side 84 -
...der i løbet af 1960’erne gentagne gange var blevet rejst spørgsmål om udsendte diplomaters mulighed for at bevare deres valgret under udlandsophold. Indenrigsministeren tilkendegav hver gang, at gennemførelse af en ordning, hvorefter danske udstationerede diplomater skulle kunne stemme ved folketingsvalg, ville kræve en ændring af grundlovens § 29.
(...)
...og dr.jur. Allan Philip, som udtalte, at det efter deres skøn ikke ville være i strid med grundlovens § 29 at indføre en lovregel, hvorefter udenrigstjenestens udsendte medarbejdere og deres familie tillagdes valgret, idet de dog samtidig understregede, at deres udtalelse alene tog sigte på udenrigstjenestens udsendte medarbejdere og deres familie,
- Side 95 -
...at en ordning, hvorefter personer, der har beskæftigelse i Danmark eller modtager undervisning på en uddannelsesinstitution i Danmark, men som opholder sig midlertidigt i udlandet (grænsegængere), anses for at have fast bopæl i riget, vil være forenelig med grundlovens § 29« (se betænkning nr. 1432/2003 om valgret under udlandsophold, pp. 335 f.).
(...)
En ændring af folketingsvalgloven, der giver grænsegængere mulighed for at bevare deres valgret til Folketinget, vil således kræve en ændring af grundloven, der ændrer bopælsbetingelsen i grundlovens § 29, stk. 1.
- Side 99 -
Mens valgretsbetingelserne udtømmende er angivet i grundlovens § 29, overlader grundloven det til Folketinget at fastsætte de nærmere regler for, hvordan valgretten udøves, jf. grundlovens § 31, stk. 2, der lyder som følger:
- Side 105 -
..., jf. grundlovens § 30. Udtrykket »straffet« i grundlovens § 30 går videre end udtrykket i 1915- og 1920-grundlovene »ved dom fundet skyldig« og åbner mulighed for, at også administrative indgreb i princippet kan medføre fortabelse af valgbarheden. Folketinget har da også i praksis behandlet sager om vedtagne skattebøder (Biltzing, 1977, s. 213f).
- Side 112 -
...folketingsvalgloven i 1980 blev indført et krav om, at kandidaten skulle oplyse sit personnummer i kandidatanmeldelsen, hvilket i bemærkningerne til lovforslaget blev begrundet med, at folkeregistret derved hurtigere ville kunne kontrollere, om kandidaten opfyldte valgretsbetingelserne, herunder særligt alderskravet (betænkning 1084/1986, p. 35 f.).