Bøger, som nævner Grundloven § 3

Grundloven

- Side 59 -

...vedtage lovgivning uden at overholde grundlovens regler for, hvordan lovgivning skabes. Det fremgår f.eks. af grundlovens § 3, at det er regeringen og Folketinget i forening, som kan vedtage lovgivning. Det betyder f.eks., at Folketinget eller regeringen hver for sig ikke kan vedtage lovgivning. Domstolene kan heller ikke gyldigt vedtage lovgivning.

Læs på Jurabibliotek


(...)

- Side 60 -

storisk er det kun forekommet en enkelt gang at domstolene har anset en lovbestemmelse for stridende mod grundloven.77. Dette skete i den såkaldte Tvind-dom (U 1999.841 H), hvor Højesteret fandt, at en bestemmelse i Tvind-loven var i strid med grundlovens §3.

Læs på Jurabibliotek



Generelt om lex-principperne

- Side 66 -

...retsplejelovens bestemmelser om konstituerede dommere på den anden. Derfor blev det ikke aktuelt at anvende lex-principperne (som i dette tilfælde ville have ført til, at man ville have ladet grundlovens bestemmelser gå forud i medfør af lex superior-princippet og dermed måtte anse det for uforeneligt med grundloven at anvende konstituerede dommere).

Læs på Jurabibliotek


Myndighedshierarkier

...nogen af de andre i absolut forstand. De har hver især sit eget unikke kompetenceområde, som er nærmere fastlagt i grundlovens øvrige bestemmelser. Myndighederne er imidlertid afhængige af hinanden på forskellige måder. Folketinget er afhængigt af regeringen i den forstand, at det ikke kan udstede ny lovgivning alene – det kræver regeringens (og mi-

Læs på Jurabibliotek



Regeringshierarkiet

- Side 69 -

...instans kan udstede en tjenestebefaling til en laverestående medarbejder. En tjenestebefaling er en tjenestelig ordre om at gøre dette eller hint. Retsgrundlaget for dette er medarbejderens ansættelseskontrakt og ministeriets kompetence i medfør af grundlovens § 3 (den udøvende magt). Man taler også om, at der foreligger et over-/underordnelsesforhold.

Læs på Jurabibliotek



Forholds- og kompetencenormer

- Side 73 -

...kompetencenorm. Den bestemmer, at Folketinget og regeringen (»kongen«) i forening kan vedtage lovgivning (altså fastsætte regler i form af lov), men bestemmelsen indeholder ikke i sig selv nogen påbuds- eller forbudsregler. Straffelovens § 276 er derimod en forholdsnorm. Den fastlægger, at tyveri er forbudt, og at den, der begår tyveri, kan blive straffet.

Læs på Jurabibliotek