Forfattere: Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen
Udgivelsesdato: 05. juni 2024
ISBN: 9788757455182
- Side 217 -
...af lovgivningen, medmindre disse beføjelser udtrykkeligt er placeret andre steder i den offentlige forvaltning, f.eks. hos kommunerne eller hos de i kapitel 3, afsnit 6, omtalte uafhængige forvaltningsorganer. I grundlovens § 63 anvendes udtrykket »øvrighedsmyndigheden« som en anden betegnelse for de beføjelser, der er indeholdt i den udøvende magt.
(...)
Som det er omtalt i kapitel 8, afsnit 2.1, medfører bestemmelsen i grundlovens § 3, 2. pkt., ikke nogen begrænsninger i lovgivningsmagtens kompetence.
(...)
...magt overlader grundloven i en række specialbestemmelser regeringen kompetencen på nogle konkrete sagsområder. Disse kompetencer benævnes med en fællesbetegnelse regeringsprærogativer. Det drejer sig om grundlovens § 14, hvorefter statsministeren bestemmer ministrenes antal og forretningernes fordeling mellem dem, om grundlovens § 19, hvorefter rege-
(...)
- Side 219 -
...begrænset omfang opgaver, som beror på anstaltsbetragtninger og sædvane. Se nærmere herom nedenfor i afsnit 3.2 og 3.3. Den udøvende magt har desuden en meget snæver adgang til at udstede selvstændige anordninger, der alene er hjemlet i grundlovens § 3, 2. pkt. Denne adgang – den såkaldte »selvstændige anordningsmyndighed« – bliver behandlet i afsnit 3.4.
- Side 220 -
...Anordninger udstedes normalt med hjemmel i lov, men andre hjemmelsgrundlag kan tænkes i form af sædvane eller anstaltsforhold. Der har endvidere i den statsretlige teori været diskussion om, hvorvidt der undtagelsesvis kunne tænkes mulighed for at udstede anordninger direkte med hjemmel i grundlovens § 3, 2. pkt. (»selvstændig anordningsmyndighed«).
- Side 223 -
Det spørgsmål, der skal drøftes i dette afsnit, er derfor, om der uden for disse områder, hvor der utvivlsomt kræves lovhjemmel for at fastsætte retsregler, eksisterer et – meget begrænset – område, hvor regeringen kan udstede anordninger umiddelbart med hjemmel i grundlovens § 3, 2. pkt.
(...)
...grund til at fastslå, at der er generel enighed om, at en sådan eventuel selvstændig anordningsmyndighed baseret på grundlovens § 3, 2. pkt., i hvert fald ikke kan være en enekompetence for den udøvende magt. Den lovgivende magt kan således til enhver tid vedtage lovgivning på områder, der eventuelt kunne reguleres gennem den selvstændige anordnings-
(...)
- Side 224 -
Frem for at gribe til konstruktioner som stiltiende lovhjemmel taler meget for, at man fastholder, at der kan udstedes anordninger inden for det meget snævre område, der er afgrænset ovenfor, med direkte hjemmel i grundlovens § 3, 2. pkt.
...således på dette område stadig er mulighed for at udstede anordninger direkte på baggrund af grundlovens § 3, 2. pkt. Dommen viser imidlertid også, at der ikke skal ret meget til, før en regulering betragtes som indgreb i borgernes retsforhold, og sagsområdet som følge heraf er udelukket fra at blive reguleret gennem den selvstændige anordningsmyndighed.
- Side 225 -
...formentlig måtte antages at være udstedt med hjemmel direkte i grundlovens § 3, 2. pkt., om den udøvende magt. Dette synspunkt havde den åbenbare svaghed, at den selvstændige anordningsmyndighed som nævnt alene omfatter regler, der ikke griber ind i borgernes retsforhold. Flagbekendtgørelsen gjorde imidlertid klart indgreb i borgernes retsforhold.