Forfattere: Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen
Udgivelsesdato: 05. juni 2024
ISBN: 9788757455182
- Side 271 -
Grundlovens § 3 om magtadskillelse fastslår i 3. pkt., at »den dømmende magt er hos domstolene«. Emnet for dette kapitel er, hvad der efter grundloven og forfatningsretlig praksis er omfattet af begrebet dømmende magt, herunder i hvilket omfang domstolenes kompetence til at udøve dømmende magt begrænser lovgivningsmagtens kompetence.
(...)
- Side 272 -
...funktioner der er af en sådan karakter, at det ikke vil være hensigtsmæssigt eller principielt forsvarligt, at de udøves af andre led i statsstyret end domstolene. Ud fra en mere snæver forfatningsretlig synsvinkel er problemet, hvilke grænser grundlovens § 3, 3. pkt., sætter for at overlade dømmende funktioner til andre statsorganer end domstolene.
- Side 274 -
Afgørelse af strafskyld og fastsættelse af den strafferetlige reaktion hører til kernen i begrebet dømmende magt i grundlovens § 3, 3. pkt., og lovgivningsmagtens frihed til at fastlægge arbejdsfordelingen mellem domstolene og forvaltningen må antages at være betydeligt mindre, når det gælder straffeprocessen end vedrørende private retstvister.
(...)
...følge forudsætningsvis af grundlovens § 71, idet det ville være en uacceptabel inkonsekvens at antage andet, når den foreløbige frihedsberøvelse i strafferetsplejen i form af fængsling kun kan bestemmes af en dommer, og når lovligheden af frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen kan forlanges efterprøvet af domstolene (jf. Max Sørensen 1973 s. 290).
(...)
- Side 275 -
...som almindelige civilretlige krav med inddrivelse gennem fogedretten. Det er blevet anført, at der heri kan ligge en omgåelse af grundlovens § 3, 3. pkt. (Germer 2012 s. 201). Man kan heroverfor anføre, at borgeren, hvis han ikke betaler, vil få en domstolsprøvelse i fogedretten. (Se i øvrigt om problemstillingen Toftegaard Nielsen 2004 s. 36 f.).
...generelt at fastlægge arbejdsfordelingen mellem domstolene og forvaltningen, når det gælder private retstvister og ikendelse af straf, kan man spørge, om grundlovens § 3, 3. pkt., hvorefter den dømmende magt er hos domstolene, sætter grænser for lovgivningsmagtens muligheder for at vedtage singulære love, dvs. love, der regulerer konkrete retsforhold.
(...)
- Side 276 -
...foreligger imidlertid ikke nogen præcis afklaring af, hvor de nævnte grænser skal trækkes. Det afgørende ved grænsedragningen må være at have for øje, at grundlovens begrænsning af lovgivningsmagtens kompetence finder sin begrundelse i magtadskillelseslærens kerne, dvs. ønsket om at beskytte den enkelte borger mod statsmagtens vilkårlige overgreb.
(...)
...handling var foretaget. Endnu klarere ville det efter Max Sørensens opfattelse være, hvis en lov omgjorde en afsagt dom. Han anfører endvidere, at det ikke nødvendigvis er sådan, at lovgivningsmagten kan gribe ind i en konkret tvist, efter at parterne har formuleret deres krav og påstande under henvisning til gældende ret (Max Sørensen 1973 s. 290 f.).
(...)
...anfører på nogenlunde tilsvarende måde, at en lov ville være i strid med grundlovens § 3, 3. pkt., hvis loven idømmer en frifunden straf eller erstatning, fritager den, der er dømt til at opfylde en kontrakt, for at opfylde kontrakten, annullerer en skilsmissedom eller bestemmer, at et ægteskab, som en dom ikke har villet opløse, skal være opløst.
(...)
...begrebsanalyse, der mundede ud i en række begrebsdannelser, som dernæst blev presset ind i en retsdogmatisk fortolkning. Det var for Ross logikken og begrebsdannelsen, der var det væsentlige, mens den principielle, ideologiske baggrund for grundlovens § 3 ikke blev tillagt betydning (jf. Toftegaard Nielsen 1977 s. 132 og Jens Peter Christensen 2006 s. 93-99).
(...)
- Side 277 -
»Grundlovens § 3 lyder således:
(...)
...i den forfatningsretlige litteratur må det antages, at grundlovens § 3, 3. pkt., sætter visse grænser for, i hvilket omfang lovgivningsmagten kan træffe bestemmelse om enkelte personers retsforhold (singulær lovgivning). Denne forståelse er i overensstemmelse med det retssikkerhedshensyn, der er et af de bærende hensyn bag magtadskillelsen i § 3«.
(...)
...tilskudsberettigelse – er reelt en endelig afgørelse af en konkret retstvist. Efter grundlovens § 3 henhører en sådan afgørelse ikke under lovgivningsmagten, men under den dømmende magt med de deri liggende retsgarantier for borgerne. Højesteret finder derfor, at § 7 i lov nr. 506 af 12. juni 1996 er ugyldig […] som stridende mod grundlovens § 3, 3. pkt«.
- Side 278 -
...var imidlertid ikke en del af den traditionelle magtadskillelseslære hos Locke og Montesquieu (Toftegaard Nielsen 1977 s. 242-244 og 254-262). Forvaltning i den forstand, vi kender det, eksisterede dengang nærmest ikke, men var stort set begrænset til forvaltningens traditionelle kernefunktioner (myndighedsudøvelse) i form af justitsvæsen og politi.
- Side 284 -
gørelser ikke en del af den traditionelle magtadskillelseslære. I modsætning til, hvad mange måske i dag kunne tro, tog grundlovens § 3, 3. pkt., da heller ikke sigte på at fastslå en sådan prøvelsesret.
- Side 289 -
I dommen kom Højesteret til det resultat, at § 7 i Tvind-loven (lov nr. 506 af 12. juni 1996 om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler mv.) var i strid med bestemmelsen i grundlovens § 3, 3. pkt., om, at domstolene har den dømmende magt. Loven var derfor ugyldig i forhold til appellanten. Tvind-lovens § 7 lød som følger:
(...)
- Side 290 -
Under henvisning til, at en sådan afgørelse efter grundlovens § 3 ikke henhører under lovgivningsmagten, men henhører under domstolene med de deri liggende retsgarantier for borgerne, fandt Højesteret, at § 7 var stridende mod grundlovens § 3, 3. pkt., og erklærede § 7 ugyldig i forhold til appellanten (friskolen).
(...)
...principielt væsentligt – og afklarende i forhold til den tvivl, der hidtil havde været i den forfatningsretlige litteratur – lægges det i Højesterets dom til grund, at grundlovens § 3 sætter en grænse for singulære lovindgreb, dvs. lovindgreb, der retter sig mod konkret opregnede enkeltindivider eller institutioner, jf. herom også ovenfor i afsnit 3.
(...)
...begrundet loven. En daværende juridisk professor var – på baggrund af grundlovens § 3’s ubestemte indhold og den uenighed om bestemmelsens forståelse, som der indtil Højesterets dom havde været i den juridiske litteratur – som de fleste andre overrasket over Højesterets dom. Få dage efter dommen skrev han i en kronik om kernen i Højesterets begrundelse:
- Side 294 -
...23 om erhverv, arbejde, forsørgelse og undervisning er omtalt Højesterets dom i Aktiveringstilbud-sagen (U 2006.770 H) om grundlovens § 75, stk. 2, samt Højesterets dom i Starthjælp-sagen (U 2012.1761 H). Nedenfor i afsnit 5.5 gennemgås en række yderligere eksempler på domstolsprøvelse i henhold til andre grundlovsbestemmelser end grundlovens § 73.
- Side 302 -
...sprang Højesteret uden tøven i bølgen. Spørgsmålet er, om den nævnte »sikkerhedsdoktrin« må anses for bortfaldet med Tvind-dommen. Noget kunne tale for det, idet spørgsmålet om, hvilke grænser grundlovens § 3, 3. pkt., sætter for lovgivningsmagtens muligheder for at vedtage singulære love, ikke kan besvares med særlig klarhed, jf. afsnit 3 ovenfor.
- Side 305 -
...begrundelse, det tog stilling i noget, der reelt var en retlig tvist, det var i realiteten en »dom«, og man underkendte derfor loven med henvisning til grundlovens § 3, 3. pkt. Som Torben Melchior har givet udtryk for, var Tvind-loven »singulær i mere end én forstand, idet lovgivning af denne karakter næppe tidligere var forekommet« (Melchior 2003 s. 216).
- Side 307 -
...folketing og regering kan agere i forhold til grundlovens § 3 om magtens deling«. Dommen viste efter statsministerens opfattelse, at »vores retssystem fungerer«. »Højesteret [har] med denne sag og med Maastricht-sagen […] sagt til os, at de er parat til at løfte de forfatningsmæssige aspekter« (Politiken og Berlingske Tidende, den 24. februar 1999).
- Side 309 -
Gorm Toftegaard Nielsen: Grundlovens § 3. Retssikkerhed eller demokrati. 1977. Utrykt licentiatafhandling.
(...)
- Side 310 -
Jørgen Steen Sørensen: Kommentar til grundlovens § 3 i Henrik Zahle (red.): Grundloven. Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, 2006, s. 126-135.