Forfattere: Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen
Udgivelsesdato: 05. juni 2024
ISBN: 9788757455182
- Side 157 -
Princippet om magtadskillelse har fundet udtryk i grundlovens § 3, hvor det kortfattet hedder:
- Side 159 -
...domstolene har den dømmende magt, dvs. magten til endeligt at afgøre, hvordan loven skal anvendes i konkrete tilfælde. Selv om grundtrækkene således ligger fast, er der imidlertid ikke med grundloven gennemført nogen konsekvent magtadskillelse. I kraft også af grundlovens øvrige bestemmelser er der tale om en magtfordeling af mere kompleks karakter.
(...)
...tredje er de forfatningsretlige funktioner ikke, sådan som man måske kunne tro efter ordlyden af grundlovens § 3, fordelt på en entydig måde på hvert sit organ. For det fjerde er grundloven ikke til hinder for personsammenfald på tværs af den organisatoriske tredeling. Disse fire modifikationer på en konsekvent magtadskillelse behandles i det følgende.
- Side 161 -
Fraværet af en konsekvent magtadskillelse viser sig i grundloven som nævnt for det tredje ved, at de forfatningsretlige funktioner – lovgivende, udøvende og dømmende – ikke fuldt ud er sammenfaldende med opdelingen i organer – folketing, regering og domstole – sådan som man måske kunne tro efter ordlyden af grundlovens § 3.
(...)
...og medlemmer af kongehuset, grundlovens § 43, 2. led, om optagelse af statslån og grundlovens § 44, stk. 1, om tildeling af indfødsret. Grundloven afskærer således ikke lovgivningsmagten fra at fastsætte lovbestemmelser af konkret indhold. Grundlovens § 3, 3. pkt., om, at domstolene har den dømmende magt, sætter dog visse begrænsninger, jf. herom i
- Side 162 -
Selv om grundlovens § 3 om magtadskillelsen har sin baggrund i tanker og overvejelser af den art, som John Locke og Montesquieu gav udtryk for, og selv om princippet om magtadskillelse har fundet udtryk i grundlovens § 3, må man sammenfattende konkludere, at der ikke med den danske grundlov er
(...)
- Side 163 -
...og de forfatningsretlige funktioner er ikke skarpt og entydigt fordelt på de forfatningsretlige organer. I kraft af grundlovens bestemmelser om de øverste statsorganers funktioner og deres indbyrdes samspil tegner der sig et billede af en magtfordeling, der er mere kompleks, end den magtadskillelsestankegang, der er baggrunden for grundlovens § 3.
(...)
...udøvende magt, hindrer ikke, at lovgivningsmagten blander sig i konkrete sager, mens bestemmelsen om, at domstolene har den dømmende magt, netop udgør en sådan hindring. Hertil kommer den begrænsning, som bestemmelsen sætter for lovgivningsmagtens muligheder for generelt at overlade domstolsopgaver til forvaltningen, jf. herom i kapitel 14, afsnit 2.
(...)
...Det skete ved Højesterets dom i den såkaldte Tvind-sag (U 1999.841 H). I dommen fastslog Højesteret, at lovgivningsmagten ved at afskære syv navngivne Tvind-skoler fra at få økonomisk tilskud efter de samme regler, som gjaldt for andre tilsvarende skoler, havde gennemført et lovindgreb, der »reelt [var] en endelig afgørelse af en konkret retstvist«.
(...)
I en række andre retssager, både før og efter Tvind-dommen, er grundlovens § 3, 3. pkt., om, at domstolene har den dømmende magt, af en part blevet påberåbt – ofte på temmelig vidtløftig vis. I ingen af disse sager har Høje-
(...)
- Side 164 -
steret fundet noget grundlag for at fastslå, at der forelå brud på grundlovens § 3. Se en nærmere omtale heraf hos Germer 2012 s. 25-33.
(...)
...hele hans formue. Rent lovteknisk skulle det ske ved, at Schimmelmann ved lov skulle fratages sit danske statsborgerskab, hvorefter han ville falde ind under en særlig lov om konfiskation af tysk ejendom. Den socialdemokratiske justitsminister Busch-Jensen fandt, at lovforslaget var grundlovsstridigt, og udtalte i Folketinget den 7. april 1948 herom:
(...)
...offentlige myndigheder. Det første var det, kommunisterne stillede lovforslag om i Schimmelmann-sagen. Det andet var det, der skete i Tvind-sagen. Som nævnt ovenfor føjer der sig hertil den begrænsning, som grundlovens § 3 sætter for lovgivningsmagtens muligheder for generelt at overlade domstolsopgaver til forvaltningen, jf. kapitel 14, afsnit 2.
- Side 165 -
Gorm Toftegaard Nielsen: Grundlovens § 3. Retssikkerhed eller demokrati. 1977. Utrykt licentiatafhandling.
(...)
Gorm Toftegaard Nielsen: Magtfordeling og grundlovens § 3, Ugeskrift for Retsvæsen, afdeling B, 2005, s. 358-362.