Forfattere: Trine Baumbach
Udgivelsesdato: 05. august 2008
ISBN: 9788757419344
- Side 29 -
...grundlovens § 3. Når den ideologiske baggrund alligevel skitsemæssigt medtages her, skyldes det, at det ikke vil være urimeligt at tillægge den betydning som fortolkningsmoment, først og fremmest ved fortolkningen af grundlovens § 3, men også ved beskrivelsen og udlægning af det strafferetlige legalitetsprincip i kraft af princippets historiske linjer bagud.
...samfundets virke. Gorm Toftegaard Nielsen har i sin licentiatafhandling fra 19774242 Jf. Gorm Toftegaard Nielsen, Grundlovens § 3, s. 200ff. Se endvidere samme, Domstolene som den tredje statsmagt, s. 151ff., Politik og jura, s. 11ff. og Magtadskillelseslæren, s. 309ff. Se også Henrik Palmer Olsen, Magtfordeling, s. 81ff., særligt s. 98ff. redegjort
(...)
- Side 30 -
...Toftegaard Nielsen, Grundlovens § 3, s. 212ff. Lilburne plantede herved de første kim til en udvikling af en magtadskillelseslære og et strafferetligt legalitetsprincip, der skulle vise sig at få betydning helt frem til i dag. For en afhandling som denne er det ikke uden værdi at bemærke, at denne kim fandt sit udspring i en strafferetlig kontekst.
(...)
...udgivet andre skrifter om magtadskillelse, jf. Henrik Palmer Olsen, Magtfordeling, s. 122ff. Særligt for så vidt angår lovgivningsmagten, er der da heller ingen tvivl om, at den må karakteriseres som arbitrær i den forstand, at lovgiver kan vedtage love med et hvilket som helst indhold og med et hvilket som helst virkningstidspunkt, alene begrænset af
(...)
- Side 32 -
...grundlag af forud givne og bekendtgjorte love, og at der ikke er sammenfald mellem retsskabelsen og retsanvendelsen.5252 Se endvidere Peter Germer, Statsforfatningsret, s. 13, der påpeger, at grundtanken bag den klassiske magtadskillelseslære er at skabe en magtbalance mellem de øverste statsorganer, som kan beskytte borgerne mod vilkårlige indgreb.
(...)
- Side 33 -
...sine handlinger. At disse to hensyn ikke blot kan komplementere hinanden, men også undertiden kan kollidere med hinanden er uden videre klart. Magtadskillelseslærens fornemste opgave må derfor blive at opstille krav ikke bare til lovgivningen, men også om begrænsninger i lovgivers kompetence.5656 Jf. Gorm Toftegaard Nielsen, Grundlovens § 3, s. 269.
Der er i den forfatningsretlige teori og praksis uenighed om, hvorvidt grundlovens § 3 skal forstås som en magtfordelingslære eller som en magtadskillelseslære. Denne interessante diskussion hører forfatningsretten til, og jeg vil derfor afstå fra at prøve at redegøre for, hvad der kan ligge bag denne uenighed.
(...)
...Magtfordeling og grundlovens § 3 og Henning Koch, Lov eller ret – en forfatningsretlig skolestrid, s. 213. Det forhold, at ikke alle organer (klart) kan rubriceres som tilhørende enten det ene eller en af de andre statsorganer, vil ikke blive berørt nærmere her, da dette ikke har selvstændig betydning for det strafferetlige legalitetsprincip. Det samme gælder
(...)
- Side 34 -
...således, at den udøvende magt ligger hos regeringen.6161 Jf. Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 2, s. 36 og 135, Germer, Statsforfatningsret, s. 22, Koch og Hvidt, Danmarks Riges Grundlov, s. 12 og Helle Krunke og Henrik Palmer Olsen, Grundlovens § 3, 2. pkt., og politimyndighed, s. 68. Og endelig er den dømmende magt efter § 3, 3. pkt. hos domstolene.
(...)
...ejendom. Dette afvises i dag, jf. Ross, Dansk Statsforfatningsret 1, s. 222f., s. 261ff. og s. 321ff. og samme, Statsretlige Studier, s. 99 og s. 123f., Zahle, Dansk forfatningsret 1, s. 250ff. En lov betyder enhver retsakt, der er tilblevet ad lovgivningsvejen, altså vedtaget af Folketinget i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i grundlo-
(...)
- Side 35 -
...metodeafkortning, s. 95, Jens Peter Christensen, Domstolene – den tredje statsmagt, s. 11ff., hvortil bl.a. kommer de almindelige forfatningsretlige fremstillinger udgivet efter dommen. hvor Højesteret konstaterede, at grundlovens § 3, 3. pkt. sætter visse grænser for lovgivningsmagtens kompetence til at vedtage love om enkelte personers retsforhold.
(...)
...ikke en dom – altså retsanvendende, men en initial, grundlovsumiddelbar retsanordning, jf., Dansk Statsforfatningsrt 1, s. 237ff. En analyse af Ross’ vurdering af, hvorvidt lovgivningsmagtens kompetence begrænses af, at grundlovens § 3 henlægger den dømmende magt til domstolene findes i Jens Peter Christensen, Ross og statsforfatningsretten, s. 94ff.
(...)
- Side 36 -
...opstille en absolut begrænsning af lovgivers kompetence på det singulære område for at opnå, at lovgiver ikke kan omgå forbudet ved at undlade at gå ind i en strafferetlig bedømmelse af en persons konkrete forhold og blot bestemme, at den pågældende skal ”idømmes” en straf.7474 Jf. Gorm Toftegaard Nielsen, Magtfordeling og grundlovens § 3, s. 358 og 362.
(...)
...væsentligste retlige principper i en demokratisk stat”. Se endvidere Henrik Vædele Elmquist, Singulær lovgivning, s. 370ff, der under hensyn til et absolut forbud mod singulær lovgivning, der pålægger straf, finder straffelove med tilbagevirkende kraft mindre retspolitiske betænkelige. Se endvidere nedenfor i kapitlet om strafansvar med tilbagevirkende kraft.
(...)
- Side 37 -
...1941. 1076H, Zahle, Dansk forfatningsret 1, s. 343 og Germer, Statsforfatningsret, s. 100f. Grundloven indeholder ikke et delegationsforbud vedrørende straffebestemmelser svarende til grundlovens § 43, 1. led.8181 I Norge antages grundlovens § 96 at indeholde et delegationsforbud, for så vidt angår straf, jf. nærmere nedenfor i kapitlet om fremmed ret.
(...)
- Side 39 -
...valgte politikere, der afgør, hvad der skal være strafbart, eller hvor grænsen for det strafbare skal gå – endda ofte uden at der efterfølgende (på formaliseret vis) finder en parlamentarisk-politisk kontrol sted.8989 En sådan kontrol er ønskelig, jf. Ross, Dansk Statsforfatningsret 2, s. 503 med henvisninger og samme, Statsretlige Studier, s. 165ff.
(...)
...bliver udstedt”. Det er ikke uden videre klart, at dette også indbefatter administrativ kriminalisering af borgernes adfærd. Se endvidere Henrik Palmer Olsen, Magtfordeling, s. 477ff., om risikoen for en udtynding af den demokratiske proces. Se om bemyndigelse til at udfærdige bekendtgørelser nedenfor i kapitlet om det strafferetlige hjemmelskrav.
(...)
- Side 41 -
...og politimyndighed, s. 71ff., Henrik Palmer Olsen, Magtfordeling, s. 291 og s. 497ff., Max Sørensen, Statsforfatningsret, s. 256, og muligvis Zahle, Dansk forfatningsret 2, s. 32 og Dansk forfatningsret 1, s. 246. Denne opdeling af forvaltningens virksomhed i udstedelse af retsakter og faktisk forvaltningsvirksomhed i relation til magtadskillelses-
(...)
- Side 42 -
...forfatningsret 2, s. 22, Germer, Statsforfatningsret, s. 115., Ross, Dansk Statsforfatningsret 1, s. 421ff. og Max Sørensen, Statsforfatningsret, s. 209. Hertil kommer, at spørgsmålet i alt væsentligt har tabt sin betydning, idet det i dag forekommer uhyre sjældent, jf. Bent Christensen, Hjemmelsspørgsmål, s. 35ff. og samme, Legalitetsprincippet, s. 166.
(...)
- Side 43 -
...reaktion er omfattet af begrebet ”dømmende magt” i grundlovens § 3.114114 Jf. Ross, Dansk Statsforfatningsret 2, s. 534f., Max Sørensen, Statsforfatningsret, s. 290 og Germer, Statsforfatningsret, s. 195. Dette gælder, uanset at det ikke – som f.eks. i den norske grundlovs § 96115115 Se nedenfor i kapitlet om fremmed ret. – direkte fremgår af grundloven.
(...)
- Side 44 -
...adskillige myndigheder har hjemmel til at forelægge bøder. Heller ikke Ross satte spørgsmålstegn ved bødeforelægs forenelighed med grundlovens § 3. Han nævner alene i en note (jf. Dansk forfatningsret 2, s. 535) at ”bøder – men aldrig frihedsstraf – kan pålægges administrativt”. Det skal i den forbindelse erindres, at de myndigheder, der har kompe-
(...)
- Side 45 -
...Grundlovens § 3, s. 197 og muligvis Zahle, Dansk forfatningsret 2, s. 92f. På trods af ordlyden af § 96 i den norske grundlov bliver det heller ikke i Norge anset for grundlovsstridigt, at administrationen er kompetent til at udfærdige bødeforelæg, jf. Johs. Andenæs, Statsforfatningen i Norge, s. 397. Se endvidere nedenfor i kapitlet om fremmed ret.
(...)
- Side 46 -
...Zahle, Dansk forfatningsret 2, s. 156ff. finder ikke at grundlovens § 3 er rette hjemmel. Henrik Palmer Olsen, Magtfordeling, s. 573 og Henning Koch, Rettens prøvelse, s. 234, finder at grundlovens § 3 (for sidstnævntes vedkommende i kombination med § 88) er rette hjemmel. Men domstolene kan ikke foretage en anticiperet prøvelse, jf. U 1972. 903H.
(...)
Grundlovens § 3 kan siges at være en overordnet forfatningsretlig bestemmelse, der hviler på en ideologi om, at folket er rigets øverste myndighed, og at de enkelte borgere har krav på beskyttelse mod statsmagten vilkårlige
(...)
- Side 47 -
...gyldige lov sammenholdt med grundlovens kompetencefordeling har således efter grundlovens § 3 styret i den danske statsforfatning.131131 Se endvidere Gorm Toftegaard Nielsen, Grundlovens § 3, s. 269, der afslutter sin afhandling med at udtale, at grundlovens § 3 kan fortolkes ”som et krav ikke alene om lovgivers herredømme, men om lovens herredømme”.
- Side 48 -
...få sagen prøvet ved domstolene. Modsat er domstolene bundet af de almindelige retskilder og kan selvsagt ikke træffe afgørelser efter forgodtbefindende. Folketinget kan således godt ændre en lov eller lovgive på et område, der tidligere var reguleret ved almindelige retsgrundsætninger, og dermed bestemme, hvad der skal være gældende ret i fremtiden.
- Side 56 -
lene er uafhængige af den lovgivende og udøvende magt. Dette er sikret ved grundlovens § 3 sammenholdt med § 64.