Forfattere: Peter Germer
Udgivelsesdato: 17. september 2012
ISBN: 9788757422658
- Side 13 -
...og kapitel 11, afsnit II. Det forudsættes bekendt alle de steder, hvor der i det følgende her i kapitel 1 tales om »kongen«. At udtrykket »kongen« i grundloven også omfatter den regerende dronning, omtales nedenfor s. 35 med note 1. Der opstilles en tredeling af de forfatningsretlige funktioner, og de tre funktioner fordeles på forskellige organer.
(...)
...Grundtanken bag den klassiske magtadskillelseslære er, at der ved opdelingen af de forfatningsretlige funktioner skal skabes en styreform med magtbalance mellem de øverste statsorganer, som kan beskytte borgerne mod vilkårlige indgreb, i modsætning til den totalitære stat, hvor magtkoncentrationen udgør en stående trussel mod borgernes retssikkerhed.
- Side 15 -
...Se om den selvstændige anordningsmyndighed nedenfor kapitel 5, afsnit II. Inden for nogle retsområder kan retstvister afgøres af administrative myndigheder, og pålæggelse af straf kan i et vist omfang ske administrativt.1010. Se herom nærmere nedenfor kapitel 9, afsnit I. På den anden side er visse administrative funktioner henlagt til domstolene.
(...)
- Side 17 -
...den offentlige forvaltning. Dette indebærer bl.a., at nævnet ikke er omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven og ombudsmandsloven.« Denne bemærkning fik tilslutning fra Højesterets flertal. Der findes hverken i lovmotiverne eller i domsbegrundelsen nogen specifikke udtalelser om Procesbevillingsnævnets stilling i forhold til grundlovens § 3.
...lov. Den dømmende magt kunne derfor ifølge Ross ikke udgøre nogen indskrænkning i lovgivningsmagtens kompetence. Hvis lovgivningsmagten for eksempel traf beslutning om, at en person, der var idømt fængsel, skulle sættes på fri fod, var det en »primær« vedtagelse, ikke et indgreb i den dømmende magt.2121. Ross & Ernst Andersen, s. 57-58 og s. 165.
(...)
- Side 18 -
...opfylde en kontrakt, som han var blevet dømt til at opfylde, annullerede en skilsmissedom eller bestemte, at et ægteskab, som en dom ikke havde villet opløse, skulle være opløst, ville det være i strid med grundlovens § 3, der måtte forstås under hensyntagen til den forfatningshistoriske tradition, hvoraf den var fremgået.2222. Poul Andersen, s. 564-565.
(...)
...bestemmelsen i grundlovens § 71 om, at den personlige frihed er ukrænkelig, og når det ikke ved en singulær lov kunne bestemmes, at en person skulle betale et pengebeløb til en anden, var det, fordi det ville stride mod bestemmelsen i grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed.2323. Ross, Statsretlige studier, s. 69-70, og Ross I, s. 238-239.
(...)
- Side 19 -
...ejendomsrettens og den personlige friheds område. Efter højesteretsdommen i Tvind-sagen, U 1999.841, må dette anses for uomtvisteligt.2727. Se om højesteretsdommen i Tvind-sagen nedenfor s. 20-21 og s. 27-31. Jørgen Steen Sørensen bemærker i U 2011 B, s. 183 note 23, at Højesteret med dommen i Tvind-sagen »endegyldigt [har] taget afstand fra Ross’ synspunkt«.
(...)
Tidligere var det et omdiskuteret spørgsmål, om bestemmelsen i grundlovens § 3, 3. pkt., på det bevillingsretlige område havde et reelt indhold i forhold til lovgivningsmagten. Der er nu almindelig enighed om, at spørgsmålet i al fald i én henseende må besvares bekræftende.
(...)
- Side 20 -
...forpligtelsen ikke blev opfyldt, måtte dommen kunne tvangsfuldbyrdes efter almindelige regler. Det måtte endvidere være en følge af magtfordelingsprincippet i grundlovens § 3, at den administrative myndighed, der uden bevillingsmæssig hjemmel udbetalte et beløb, som staten ved dom var blevet pålagt at udrede, handlede retmæssigt.3131. Max Sørensen, s. 243-244.
(...)
...anden bevillingslov.3232. Se herom nærmere nedenfor s. 192-193. Denne indskrænkning af bestemmelsen i grundlovens § 46, stk. 2, er baseret på magtfordelingsprincippet i grundlovens § 3, og den bevillingsretlige praksis giver således på dette specielle område bestemmelsen i grundlovens § 3, 3. pkt., et reelt indhold i forhold til lovgivningsmagten.
(...)
...muligheden for at få tilskud for fremtiden, og at bevillingskompetencen vedrørende tilskud hørte til den lovgivende magts kerneområde. Østre Landsret bemærkede i sin dom af 13. maj 1998 bl.a., at vedtagelsen af »den omhandlede lovændring« måtte anses for omfattet af den bevillingskompetence, der tilkom lovgivningsmagten. Landsretten fandt, at der ikke
(...)
- Side 21 -
...strid med grundlovens § 3, 3. pkt., men Højesteret kom til et andet resultat.3333. Se om dommen nærmere nedenfor s. 27-31. Jørgen Steen Sørensen bemærker i Grundlovskommentar 2006, s. 134, at »dommens principielle rækkevidde med hensyn til afgrænsning af lovgivningsmagtens kompetence på bl.a. det bevillingsretlige område må give anledning til tvivl«.
- Side 24 -
...Andersen, s. 539, samt Max Sørensen, s. 29-30, s. 218 og s. 219. Se også Dansk Forvaltningsret, 1965, s. 18 og s. 248. Se endvidere nedenfor kapitel 5, afsnit I og II. Dette udelukker dog ikke, at en lov kan bemyndige en minister til at udstede anordninger, der fraviger lovens almindelige ordning.5555. Se herom nærmere nedenfor kapitel 4, afsnit V, C.
Domstolenes udtalelser vedrørende grundlovens § 3 har for det meste båret præg af judiciel tilbageholdenhed. I flere tilfælde har henvisningerne til grund-
(...)
- Side 25 -
...relation til domstolsprøvelse af love, Mogens Hvidt i Folketinget og folkestyret – En Rolighedskonference om Folketingets muligheder for at hævde sin grundlovsfæstede stilling, 1979, s. 75. men i et enkelt tilfælde – U 1999.841 – har Højesteret tilsidesat en lovbestemmelse som stridende mod grundlovens § 3, 3. pkt.5757. Se om denne dom nedenfor s. 27-31.
(...)
...Folketingets sag efter forudgående grundig undersøgelse og drøftelse af alle færdselsmæssige hensyn at træffe bestemmelse om, hvorvidt der var anledning til at ændre færdselsloven, og Frost fremhævede under henvisning til grundlovens § 3, at dette var et typisk lovgivningsanliggende.5959. Se TfR, 1955, s. 454-457. Se også nedenfor kapitel 5, afsnit V.
(...)
...forfatningsretlige grundsætninger for fordelingen af de forfatningsretlige funktioner«, og Højesteret henviste til de i landsretsdommen anførte grunde.6060. Dommen omtales nærmere nedenfor s. 40 og s. 233. Udtalelsen om de forfatningsretlige grundsætninger for fordelingen af de forfatningsretlige funktioner sigtede formentlig i første række til grundlovens § 3.
(...)
...nævnt. Det blev indledningsvis fremhævet i dommen, at som sagen forelå for Højesteret, var det eneste spørgsmål, der skulle afgøres, om Christiania i kraft af løfter fra regeringen havde et retskrav på at kunne benytte området ved Bådsmandsstrædes Kaserne ud over den 1. april 1976. Videre blev det anført i dommen, at det, der under sagen betegnedes som
(...)
- Side 26 -
...domstolene udelukket fra ud fra de påberåbte menneskelige og sociale hensyn at tilkende Christiania en sådan ret. Dette følger af den opdeling af statsmagtens funktioner i lovgivende, udøvende og dømmende magt, som er fastsat i grundlovens § 3. Det er ikke domstolene, men regering og Folketing, som det tilkommer at tage stilling til dette spørgsmål.«
(...)
...artikel, Ole Krarup, Jubilæumsretoucheringer – Christiania-dommen endnu engang, U 1986 B, s. 178-179. Grundlovens § 3 normerer ikke den juridiske metode, og der findes ingen holdepunkter for at antage, at danske domstole er forfatningsretligt afskåret fra at tage menneskelige og sociale hensyn i betragtning under udøvelsen af deres dømmende funktioner.
(...)
...kunne udøves af personer, der ikke nød en grundlovssikret beskyttelse mod afskedigelse og forflyttelse. Selv om anvendelsen af konstituerede dommere gennem årene var blevet forøget betydeligt, fandt Højesteret ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse den bestående konstitutionspraksis for grundlovsstridig.6262. Se om dommen nærmere nedenfor s. 209-210.
(...)
- Side 27 -
...synspunkter fandt ikke tilslutning i Arbejdsretten, der i relation til spørgsmålet om grundlovens § 64 bl.a. henviste til, at grundlovens § 3 ikke foretager en præcis bestemmelse af begrebet den dømmende magt.6464. Se om Arbejdsrettens kendelse nærmere Statsforfatningsret, 3. udg., 2001, s. 14 note 60. Østre Landsret udtalte sig ikke om grundlovens § 3.
(...)
...opgørelsen af fratrædelsesgodtgørelse. Sagsøgeren anførte herved bl.a., at Højesteret ikke »skabte« ret, og at dette ifølge grundloven kun tilkom lovgivningsmagten. De af sagsøgeren anførte grunde fandt tilslutning i Østre Landsrets dom af 25. juni 1996, men Højesteret undlod klogelig at inddrage de retsteoretiske betragtninger i domsbegrundelsen.
(...)
...forståelse var i overensstemmelse med det retssikkerhedshensyn, der var et af de bærende hensyn bag magtadskillelsen i grundlovens § 3. Ved specifikke bestemmelser i § 7 i den omtvistede lov (lov nr. 506 af 12. juni 1996) var bl.a. Friskolen i Veddinge Bakker og nogle andre konkret angivne skoler med tilknytning til Skolesamvirket Tvind blevet afskå-
(...)
- Side 29 -
...afgørelse af en konkret retstvist. Efter grundlovens § 3 henhører en sådan afgørelse ikke under lovgivningsmagten, men under den dømmende magt med de deri liggende retsgarantier for borgerne. Højesteret finder derfor, at § 7 i lov nr. 506 af 12. juni 1996 er ugyldig i forhold til Friskolen i Veddinge Bakker som stridende mod grundlovens § 3, 3. pkt.«
(...)
...2007, s. 30 note 70. Jens Peter Christensen & Michael Hansen Jensen, Højesterets dom i Tvind-sagen, U 1999 B, s. 227-237, bemærker på side 232, at man må spørge, hvad der førte Højesteret til – uden særlig støtte i de gængse fremstillinger af grundlovens § 3 – at antage, at der »reelt« forelå en konkret retstvist. Var det ikke snarere et spørgs-
(...)
- Side 30 -
...lovindgrebet kunne sidestilles med rettighedsfrakendelse i straffelovens forstand.7676. Se herom nærmere nedenfor s. 202. Hvis man skulle anlægge en retssammenlignende betragtning, kunne man sige, at der var tale om en »bill of attainder« i udvidet betydning. Det ville ikke være unaturligt at indfortolke et forbud mod noget sådant i grundlovens § 3, 3. pkt.
(...)
- Side 31 -
...Højesteret fastslog uden nogen form for begrundelse, at lovens fastsættelse af regler for politiets udøvelse af beføjelsen vedrørende forbud mod ophold i bestemte ejendomme ikke stred mod grundlovens § 3.7878. For så vidt angik spørgsmålet om tilsidesættelse af grundlovens § 79 indeholdt højesteretsdommen en reel begrundelse. Se herom ovenfor s. 23.
(...)
...gældende retstilstand ikke var i strid med princippet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller med artikel 4 i 7. tillægsprotokol til konventionen. Højesteret stadfæstede landsrettens dom og bemærkede bl.a., at det, der i øvrigt var anført til støtte for den iranske fars frifindelsespåstand, ikke kunne føre til andet resultat.
(...)
...bemærkningen om delvis manglende hjemmel tilføjede, at dette ikke kunne føre til, at appellanterne skulle have medhold i »deres generelt formulerede påstande«. Som sagen forelå, var der ingen grund til, at landsret og Højesteret skulle indlade sig på en diskussion om retsgrundlaget for legalitetsprincippet. Dommen omtales nærmere nedenfor s. 342-343.
(...)
I internetdomænesagen, U 2010.1942, tog Østre Landsret og Højesteret bl.a. stilling til spørgsmålet, om internetdomæneloven var i strid med grundlovens § 3, 3. pkt. Det siges i landsrettens domsbegrundelse, at loven om inter-
(...)
- Side 32 -
...indebar en endelig afgørelse af en konkret retstvist, og loven fandtes derfor ikke at stride mod grundlovens § 3, 3. pkt. Af de grunde, der var anført af landsretten, tiltrådte Højesteret, at loven ikke var i strid med grundlovens § 3, 3. pkt.8080. Se i øvrigt omtalen af højesteretsdommen nedenfor s. 306-307 vedrørende et spørgsmål om ekspropriation.
(...)
»Allerede fordi de nye regler alene er af processuel karakter og ikke afgør en tvist, kan anvendelsen af reglerne på allerede verserende sager... ikke anses for stridende mod grundlovens § 3.«
(...)
...indebar ekspropriation,8282. Se i denne forbindelse bemærkningerne vedrørende beskyttelsesegnede retspositioner ovenfor s. 26 og nedenfor s. 286-287. og at den foretagne lovbestemte regulering ikke var i strid med grundlovens § 3.8383. Retsgrundlaget for reguleringen af Christiania og det særprægede, årelange forløb er beskrevet udførligt i dommen.
(...)
...deltog i pådømmelsen, gjorde appellanterne bl.a. gældende, at landsrettens dom byggede på en fortolkning af udlændingelovens § 9 b, som medførte, at loven var i strid med grundlovens § 3. Højesterets flertal, der bestod af fire dommere, fandt, at Integrationsministeriet ikke havde baseret sin afgørelse på et utilstrækkeligt faktuelt grundlag, og det
(...)
- Side 33 -
»Der er heller ikke i det, som i øvrigt er anført, grundlag for at ophæve afslaget på ansøgningen om fortsat humanitær opholdstilladelse.«8484. Den dissentierende højesteretsdommer fandt ikke anledning til at udtale sig om appellanternes anbringende vedrørende grundlovens § 3.
(...)
...meget speciel form for lovgivning, og den konkret formulerede dom giver ikke grundlag for at antage, at Højesteret vil indlade sig på vidtløftige fortolkninger af bestemmelserne i grundlovens § 3.8585. Se i tilknytning hertil bemærkningerne vedrørende domstolsprøvelsens intensitet nedenfor s. 227-228 med henvisninger i note 40, note 41 og note 42.