Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 21. oktober 2013
ISBN: 9788757431285
- Side 709 -
...pågældende punktum hviler på fortolkningen af dets to elementer (en funktion og et organ). I relation til emnet for denne afhandling er det særligt begrebet »dømmende magt«, der er relevant, hvorimod begrebet »domstolene« ikke skal omtales nærmere. Typisk defineres området for den dømmende magt som afgørelse af retstvister mellem borgerne samt pålæg-
- Side 714 -
...ikke ere undergivne denne Forskrift [dvs. grundlovens § 63], saa at der ikke i den haves en positiv Hjemmel for, at deres Gyldighed kan underkjendes af Domstolene«. Dette udelukkede dog ikke, at de beslutninger, kongen traf som lovgiver, kunne være undergivet domstolskontrol. Dette krævede imidlertid, hvad Matzen betegnede som »et positivt Paabud«.
- Side 730 -
Domstolene er i henhold til grundlovens § 3 tillagt den dømmende magt. Området for den dømmende magt beskrives typisk, som anført i pkt. 1, som afgørelse af retstvister mellem borgerne samt pålæggelse af straf for lovovertrædelser, dvs. den borgerlige og strafferetlige retspleje.
(...)
...under pkt. 1.6.2. I denne sammenhæng oversættes »øvrighedsmyndighed« således i nutidig sprogbrug blot med forvaltning. Forvaltningen ytrer sig i juridisk sammenhæng typisk i afgørelser og forskrifter, og begge udtryksformer antages almindeligvis at være omfattet af prøvelsesadgangen i § 63. Det samme gælder endvidere forvaltningens faktiske handlinger.
(...)
Udover de arbejdsopgaver, som følger af grundlovens §§ 3 og 63, er domstolene endelig tillagt en prøvelsesret i forhold til love. Grundloven indeholder ikke en udtrykkelig hjemmel, men prøvelsesretten vedrørende loves grundlovmæssighed er fastslået i praksis.
(...)
- Side 731 -
...ved lov, støttes tillige af store dele af teorien. Se endvidere Statsministeriets svar på et spørgsmål fra Udvalget til Behandling af Grundlovsforslag, hvor Statsministeriet under henvisning til en udtalelse fra Justitsministeriet anførte noget tilsvarende, Folketingstidende 2003-04, Udvalget til Behandling af Grundlovsforslag, almindelig del, S1.
- Side 767 -
...påberåbte menneskelige og sociale hensyn at tilkende Christiania en sådan ret«. Dette fulgte, ifølge Højesteret, »af den opdeling af statsmagtens funktioner i lovgivende, udøvende og dømmende magt, som er fastsat i grundlovens § 3«, hvorefter det »ikke [er] domstolene, men regering og Folketing, som det tilkommer at tage stilling til dette spørgsmål«.
- Side 769 -
...stillingtagen til »menneskelige og sociale hensyn« efter grundlovens § 3 tilkommer regeringen og Folketinget, og derfor ikke i den konkrete sag kunne udgøre et emne for domstolene. I Christiania-sagen synes det imidlertid ligeledes at indgå som et væsentligt moment, at domstolenes arbejdsform ikke gør det muligt at inddrage sådanne hensyn. En hen-
(...)
- Side 772 -
...modificere. Overordnet set kan angivelsen af de tre sagstyper dog bidrage til en vis forståelse af domstolenes tilgang til politiske spørgsmål. I denne afhandling er sigtet med at angive de tre typer sager imidlertid (alene) at bidrage til en nærmere analyse af domstolenes forventede tilgang til regeringskompetencerne, herunder disses politiske elementer.
- Side 776 -
...i lovens § 7 er ugyldig i forhold til friskolen i Veddinge Bakker. Dommens præmisser indebærer imidlertid, at også lovens § 6 og §§ 8 og 9 må anses for ugyldige. Dette gælder i forhold til alle de skoler, der er angivet i loven... De nævnte bestemmelser er således allerede på nuværende tidspunkt uanvendelige i forhold til skolerne, og forslaget om
(...)
- Side 779 -
...overholdelse af fristen i grundlovens § 22. I forhold til sager om regeringens udøvelse af regeringskompetencer, som prøves ved domstolene med hjemmel i den ulovbestemte adgang til at prøve loves grundlovmæssighed, må udfaldet af en sag derfor kunne tænkes at være ugyldighed, hvilket vil medføre lovens ugyldighed i første række i forhold til sagsøger.
- Side 787 -
...et hensyn til borgernes retssikkerhed afgørende for udfaldet og dermed den første underkendelse af en lov som grundlovstridig. Retssikkerhed udgør ligesom demokrati et bærende hensyn i den danske forfatning. Dette princip har bl.a. fundet udtryk i grundlovens § 3,23752375. Jf. Elmquist, 2002, s. 83ff. hvilket Højesteret i Tvind-dommen noterede sig.
(...)
...borgernes retssikkerhed fremfor eksempelvis en intensiveret prøvelse af politiske vurderinger. Et hensyn til retssikkerhed kunne på den baggrund også tænkes påberåbt i relation til andre grundlovsbestemmelser end grundlovens § 3, herunder også i forhold til regeringens grundlovskompetencer, og typisk som argument for øget, dvs. mere intensiv, prøvelse.