Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 21. oktober 2013
ISBN: 9788757431285
- Side 83 -
...for grundlovens prærogativer blive undersøgt.230230. At der skulle være en sammenhæng mellem prærogativerne og Montesquieu, fremgår bl.a. af de mange drøftelser i den juridiske litteratur af forholdet mellem grundlovens § 3, 2. pkt., og prærogativerne. Til brug for dette vil forløbet frem til grundlovens vedtagelse i 1849 forinden blive gennemgået.
- Side 95 -
...Bestemmelsen i § 2 fremstår således som en kernebestemmelse i grundloven og bryder umiddelbart på afgørende vis med kongelovens ideologiske grundlag i form af Bodin. I visse dele af den juridiske litteratur er endvidere anført, at prærogativerne udgør en del af den udøvende magt i grundlovens § 3, 2. pkt., og dermed udgør et element i magtfordelingslæren.
- Side 97 -
Winther, der ikke ved selve behandlingen af grundlovens § 3 ytrede sig i nævneværdig grad, men her blot påberåbte sig sin adgang til senere at fremsætte ændringsforslag, stillede således ved afstemningen angående bestemmelsen forslag om en ændret formulering:
(...)
Behandlingen af grundlovens § 3 kom narturligt nok også til at vedrøre kongeloven. Scavenius havde således fremsat et selvstændigt forslag til grundlov, fordi han fandt det eksisterende udkast »antimonarkisk«.324324. Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen 1848-49, sp. 1789.
(...)
- Side 99 -
...grundlovens § 3, der fandt sted på den grundlovgivende rigsforsamling. Kristian Hvidt angiver i en artikel om magtfordelingslærens placering i grundloven, at årsagen til dens udtrykkelige angivelse i grundloven sandsynligvis var, at »de fleste opfattede paragraffen som et fornemt ord-monument, som knyttede grundloven til 1700-tallets store filosoffer, men i
(...)
- Side 100 -
...forbi. I hvilket omfang dette også indebærer, at Bodin må udelukkes som ideologisk grundlag for tolkningen af grundlovens regeringskompetencer, skal i det følgende overvejes. Det samme skal mulighederne for at inddrage magtfordelingslæren ved fortolkningen. Der indledes derfor med nogle bemærkninger om den ideologiske baggrund for magtfordelingslæren.