Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 21. oktober 2013
ISBN: 9788757431285
- Side 301 -
...prærogativerne en særlig rolle. Såvel regeringen som Folketinget har del i lovgivningskompetencen. Regeringen har således dette gennem visse prærogativer og Folketinget gennem lovinitiativet og vedtagelsen af lovforslag. Lovgiver udgør således en hybrid sammenholdt med regeringen og parlamentet i øvrigt. Også af denne grund er det fundet hensigtsmæssigt at ud-
- Side 303 -
...3, 2. og 3. pkt., om henholdsvis den udøvende og dømmende magt begrænsede den lovgivende magt. For så vidt angik den dømmende magt, fandt forfatteren, at dette måtte være tilfældet, hvorimod han var afvisende overfor at tillægge henlæggelsen af den udøvende magt til kongen en sådan virkning. Begrundelsen for sidstnævnte afvisning bestod af to led:
(...)
- Side 304 -
...forbindelse, at der set i forhold til lovgiver var tale om enekompetencer for kongen, »men disse Bestemmelser angaar ikke Retsakter, der kan betegnes som Anordninger«, Andersen, 1954, s. 538. De tillagde således ikke kongen (ene)kompetence til at udstede anordninger vedrørende de pågældende områder. Poul Andersen blødte dog op og anførte således følgende:
- Side 312 -
...betydning, »hjemmelsargumentationen« i relation til grundlovens § 3 er udeladt osv. Også hvis man anskuer prærogativområdets indholdsmæssige tyngde, dets fremstillingsmæssige omfang, er der tale om ændringer. Når det således anføres ovenfor, at Poul Andersen ikke behandler prærogativerne, er dette ikke fuldt dækkende, men gennemgangen er kort, særligt
(...)
- Side 313 -
...Sfære af administration«, hvor det må antages, at prærogativerne i vidt omfang tilhører den første gruppe. For så vidt angår forholdet mellem domstolene og prærogativerne, synes prærogativerne ikke at have en særlig karakter, men lader sig kontrollere med hjemmel i grundlovens § 63, i det omfang regeringens skøn ikke fremstår mere eller mindre frit.
- Side 326 -
...og kongen, dvs. regeringen. Begge parter kunne foreslå lovforslag, men retten til at vedtage lovforslag var henlagt til Folketinget alene, ligesom stadfæstelsen var regeringens område. Alf Ross anskuede dog arbejdsdelingen på anden vis end angivet i grundloven. Regeringens væsentligste rolle var således, ifølge forfatteren, at forberede lovforslag:
- Side 333 -
...statsforfatningsret, havde Poul Andersen færdiggjort sin samlede fremstilling af statsforfatningsretten, men han havde ikke valgt at følge Ross’ tilløb op. Han havde således, som nævnt, på det nærmeste ikke behandlet regeringsprærogativerne. Herudover var det materielle lovbegreb blevet genindført, og »hjemmelsargumentationen« i relation til grundlovens § 3 udeladt.
(...)
- Side 337 -
...»Hjemmelsargumentationen« og nedgraderingen af den udøvende magt fra 1948 er således bibeholdt i 1959, selv om denne (mildt sagt) fremstår en anelse anstrengt.13441344. Se bl.a. Elmquist, 2002, s. 246f og 287 vedrørende argumentationens betydning for forfolkningen af de begrænsninger, som grundlovens § 3 indebærer i forhold til den lovgivende magt.
- Side 338 -
...beføjelser, såsom udnævnelse af ministre, udskrivning af folketingsvalg, benådning osv., der direkte er tillagt Kongen ved specielle grundlovsbestemmelser, og som forf. betegner som udøvelse af »regeringsmagt«, er lovgivningsorganet ikke begrænset i sin handlefrihed under hensyn til administrative organers beføjelser«.13481348. Sørensen, 1959, s. 452f.
(...)
...forfatteren bemærker, at »[t]eorien om en fjerde forfatningsretlig funktion... i det væsentlige er af terminologisk karakter«, Zahle, 2006, s. 131. Regeringsmagten omfatter bl.a. det politisk irrelevante benådningsinstitut samt beføjelserne i udenrigspolitisk henseende, der kun kan udøves under intens parlamentarisk kontrol. På den anden side omfatter den
- Side 345 -
...var tillagt forskellige enkeltkompetencer, herunder forvaltningskompetencen og den udenrigspolitiske kompetence.13821382. Forfatteren udledte i øvrigt »en selvstændig anordningsmyndighed« af grundlovens § 3, 2. pkt., jf. Sørensen, 1973, s. 209ff. I den sammenhæng kommenterede Sørensen i et vist omfang kompetencernes forhold til de øvrige statsmagter.
- Side 348 -
...udtrykkeligt i grundloven, når den blot kan henføres til lovgivende, udøvende eller dømmende magt«, Sørensen, 1973, s. 310. Forfatteren anførte i den forbindelse, at »enhver form for administrativ myndighed [kunne] overdrages«, og »også den udenrigspolitiske kompetence i medfør af grl. § 19 omfattes af bestemmelserne i § 20«, Sørensen, 1973, s. 310.
- Side 351 -
...Sørensen, 1973, s. 292. Forfatteren gennemgik imidlertid ikke indholdet af denne prøvelsesret nærmere, herunder forholdet mellem grundlovens § 63 og prærogativerne. I stedet anførte han blot, at der »[o]m enkeltheder vedrørende disse spørgsmål og grl. § 63 som helhed henvises til fremstillingen i forvaltningsretten«.14171417. Sørensen, 1973, s. 292.
- Side 354 -
...kølvandet på Alf Ross’ og Max Sørensens fremstillinger af den danske statsforfatningsret kom Gorm Toftegaard Nielsen i 1977 med en afhandling om grundlovens § 3, der indeholdt en kritik af den eksisterende litteraturs gennemgang af bestemmelsen. Denne kritik gjaldt også litteraturens gennemgang af forholdet mellem § 3 og regeringsprærogativerne. I
(...)
- Side 355 -
...var dømmende, sammenholdt med forfatterens særlige fokus på legalitetsprincippet. Prærogativerne med deres skabende og grundlovsumiddelbare karakter harmonerede ikke med en sådan definition og lod sig derfor bedre henregne til en selvstændig statsmagt, jf. Krunke, 2003, s. 231. og »[h]vis Ross skal læses således, at regeringens del i lovgivningsar-
(...)
- Side 360 -
...mulighed kunne dog bestå i at betragte prærogativerne som undtagelser til grundlovens § 3, men »[m]an finder næppe et eneste sted i dansk teori udtrykt, at et eller flere af de kongelige prærogativer er udtryk for en fravigelse af grl. § 3«, selv om der i »flere tilfælde findes udtalelser, der strejfer tankegangen«.14501450. Nielsen, 1977, s. 145.
(...)
Efter at have gennemgået ovennævnte tre syn på forholdet mellem grundlovens § 3 og prærogativerne fremkom Gorm Toftegaard Nielsen med følgende kritik af den juridiske teori:
(...)
- Side 361 -
...interesserede sig »for de enkelte praktiske problemers løsning« uden at bruge »megen hverken tid eller plads på at undersøge forfatningens ideologi, systematik, gennemgående linier, ånd, eller hvad man måtte ønske at kalde det«, og denne kritik gjaldt altså også teoriens behandling af forholdet mellem grundlovens § 3 og prærogativerne, Nielsen, 1977, s. 147f.
(...)
...148. Toftegaard Nielsen foretog derefter en nyfortolkning af grundlovens § 3, 2. pkt., hvor han tog afsæt i, at den udøvende magts opgave oprindeligt havde været at sikre fred såvel indadtil som udadtil via sit magtmonopol. Hertil kom en vis forvaltningsfunktion, som sidenhen var blevet den udøvende magts primære opgave, jf. Nielsen, 1977, s. 148ff.
(...)
...retlig analyse af prærogativerne og disses forhold til grundlovens § 3. I det følgende undersøges, om eftertiden har budt på den ønskede analyse. Det sker ved at analysere de nyeste statsretlige fremstillinger, som er skrevet af Peter Germer og Henrik Zahle. I den forbindelse omtales ligeledes tilgangen til prærogativerne hos en række andre forfattere.
- Side 362 -
...eksempel ministrenes adgang til Folketinget. Forfatteren henviste endvidere til Max Sørensens angivelse af planlægning som »et eksempel på en funktion, der falder uden for den traditionelle tredeling«, og anførte, at »[d]er kan nævnes flere eksempler af lignende karakter«, men »[d]ette kan imidlertid ikke anfægte tredelingen, idet magtadskillelseslæ-
(...)
- Side 363 -
ren kun tager sigte på øvrighedsbeføjelser«.14661466. Germer, 2007, s. 16. Se i øvrigt Germer, 2007, s. 17, hvor forfatteren bl.a. angav, at »[d]et ligger ikke i grundlovens § 3, at lovgivningsmagten, regeringen og domstolene skal betragtes som sideordnede organer«. I tilknytning dertil anførte forfatteren følgende:
(...)
...34, og han henviste i den forbindelse til Alf Ross, hvis opfattelse af, at bestemmelsen var »uden realitet, og at kongens rolle i statslivet i dag udelukkende er af symbolsk og ceremoniel karakter«, han delte, Germer, 2007, s. 35. hvor han indledte et afsnit om regeringens kompetence benævnt »Udøvende magt og regeringsprærogativer« på følgende vis:
(...)
...regeringsprærogativer blev gjort til genstand for særlig opmærksomhed af Alf Ross, der fremhævede, at sondringen var forfatningsretligt relevant, fordi regeringsprærogativernes grundlovsumiddelbare karakter medførte, at regeringsakterne kom til at stå i et særligt forhold til såvel den lovgivende som den dømmende magt. Ross forsøgte at understrege sondrin-
- Side 366 -
»Der er almindelig enighed om, at lovgivningsmagtens kompetence ikke indskrænkes ved bestemmelsen i grundlovens § 3, 2. pkt., om, at den udøvende magt er hos kongen. Grundlovens § 3, 2. pkt., tillægger ikke på noget område regeringen en enekompetence i forhold til lovgivningsmagten.«14791479. Germer, 2007, s. 94.
(...)
...gennemgang af regeringens selvstændige anordningsmyndighed, som han baserede på grundlovens § 3, 2. pkt., angav han endvidere, at eftersom denne bestemmelse »i det hele er underordnet lovgivningsmagten, er der ikke tale om et regeringsprærogativ«.14801480. Germer, 2007, s. 115. Anordningsmyndigheden begrænsede således heller ikke den lovgivende magt.
- Side 370 -
...virkningen af en lov, der består i udøvelse af et prærogativ, men også i relation til baggrunden for accepten af en sådan, er forfatteren enig med sine to forgængere. Han henviser således til, at »der kræves ministermedvirken ved lovens stadfæstelse«, og derfor er »regeringen ikke sat ud af spillet«, hvilket gør at »sådanne lovbestemmelser er... gyldige«.
- Side 377 -
...initiativ til politisk reform gennem fremsættelse af lovforslag, administrativ regulering og konkret administration«, Zahle, 2001, I, s. 203. Med »eksekverende« mente forfatteren, at regeringen var »det ledende organ for udførelsen af de love og beslutninger, som udgår fra Folketinget (lovgivningsmagten)«, og han henviste til grundlovens § 3, 2. pkt.,
- Side 389 -
...hertil fastholdt han stadfæstelsesretten som regeringens enekompetence og henviste i den forbindelse til såvel grundlovens §§ 3 som 22. Det samme gjaldt opløsningsretten, som Zahle antog »må fastholdes i overensstemmelse med dets ordlyd som et centralt element i den gældende magtfordeling mellem regering og Folketing«.15761576. Zahle, 1989, II, s. 44.
- Side 392 -
...»deltager... i »udøvende magt« ved de stående udvalgs kontrol med administrationen«, og »§ 3 forhindrer ikke en sådan kontrol, selv om den kan medføre en forfatningsmæssig uheldig sammenblanding af regulering og udførelse«.15891589. Zahle, 2001, II, s. 22f. Kommissionsundersøgelser udgjorde, ifølge forfatteren, ligeledes et eksempel på sådan deltagelse.
(...)
...forvaltning skulle henhøre under regenten. Den anden betragtede § 3, 2. pkt., som en egentlig hjemmel, og den tredje afskar Folketingets indblanding i forvaltningen. Ingen af de nævnte tolkninger var imidlertid, ifølge forfatteren, dækkende. I førsteudgaven anførte Zahle på den baggrund følgende konklusion, som imidlertid ikke var medtaget i tredjeudgaven:
- Side 402 -
...forholdet mellem regeringen og Folketinget, langt fra Poul Andersen. Sidstnævnte anerkendte således alene Folketingets indflydelse på regeringen i medfør af parlamentarismen som »kreationsorgan«, hvor Zahle anfører det modsatte: »Folketingets funktion er ikke udtømt efter valgdagen, når det er konstateret, hvilken regering der kan skaffes flertal bag«.