- Side 56 -
I UfR 1999.841 H (Tvind-dommen) udtaler Højesteret bl.a.: »I overensstemmelse med den almindelige opfattelse i den forfatningsretlige litteratur må det antages, at grundlovens § 3, 3. pkt., sætter visse grænser for, i hvilket omfang lovgivningsmagten kan træffe bestemmelse om enkelte personers retsforhold (singulær lovgivning).«
(...)
...endda etablere en retstilstand, der fraviger grundloven. Fx kan Folketingets Finansudvalg godkende udgifter, der ikke har hjemmel i finansloven, selv om dette egentlig skal vedtages i selve Folketinget. Lovgiver kan også nedsætte uafhængige nævn med forvaltningskompetence, selv om dette egentlig er en fravigelse af magtfordelingen i grundlovens § 3.