- Side 150 -
Grundlovens § 3 sætter grænser for, hvad Højesteret kan tage stilling til. At Højesteret er sig denne grænse bevidst, kom bl.a. til udtryk i den i slutningen af 1970’erne meget omtalte Christiania-dom, jf. U 1978.315 HD.
(...)
- Side 151 -
...ud fra de påberåbte menneskelige og sociale hensyn at tilkende Christiania en sådan ret. Dette følger af den opdeling af statsmagtens funktioner i lovgivende, udøvende og dømmende magt, som er fastsat i grundlovens § 3. Det er ikke domstolene, men regering og Folketing, som det tilkommer at tage stilling til dette spørgsmål.« (Udhævning foretaget).
(...)
...forfatningsretlige litteratur må det antages, at grundlovens § 3, 3. pkt., sætter visse grænser for, i hvilket omfang lovgivningsmagten kan træffe bestemmelse om enkelte personers retsforhold (singulær lovgivning). Denne forståelse er i overensstemmelse med det retssikkerhedshensyn, der er et af de bærende hensyn bag magtadskillelsen i § 3.« (Udhævning foretaget).
- Side 173 -
...fortolkning af grundlovens § 3 til at lancere det helt nye synspunkt, at en lov vedtaget af Folketingets flertal og regeringen strider mod grundloven, hvis den ikke viser mindretallet fornøden respekt. Det er måske spændende retsfilosofi eller retspolitik, ikke traditionel retsdogmatik, men nok meget dynamisk som nogle mener, er demokratiets redning.«
- Side 175 -
Nielsen, Gorm Toftegaard: »Magtfordeling og grundlovens § 3«, UfR 2005 B 358.