Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 15. oktober 2018
ISBN: 9788757439540
- Side 36 -
Grundlovens § 3 indeholder magtfordelingslæren. Bestemmelsen er inspireret af Montesquieus lære, der havde til formål at beskytte borgernes retssikkerhed. § 3 indebærer et forbud mod singulær lovgivning, der udgør en endelig afgørelse af en konkret retstvist.
(...)
- Side 37 -
...grundlovmæssighed for domstolene. Højesteret konstaterede i den anledning, at loven ikke var i overensstemmelse med grundlovens § 3, som indeholder magtfordelingslæren (U.1999.841H). Der var således, ifølge Højesteret, med loven »reelt tale om en endelig afgørelse af en konkret retstvist«, hvilket efter grundlovens § 3, 3. pkt., henhører under domstolene.
(...)
...væsentligt til forståelse af Tvind-dommen og den overraskelse, som den udgjorde. Ud over at bidrage til en nærmere forståelse af § 3 giver gennemgangen et mere generelt indblik i karakteren af forarbejderne til grundloven og tilgangen i den statsretlige litteratur. Der afsluttes med en mere udførlig omtale af Højesterets dom i den historiske Tvind-sag.
Grundlovens § 3 har følgende ordlyd:
(...)
- Side 38 -
...rigsforsamling. Kristian Hvidt angiver i en artikel om magtfordelingslærens placering i grundloven, at årsagen til dens udtrykkelige angivelse i grundloven sandsynligvis var, at »de fleste opfattede paragraffen som et fornemt ord-monument, som knyttede grundloven til 1700-tallets store filosoffer, men i øvrigt var uden større betydning« (JUR.1996.161).
- Side 42 -
...blev tillagt, vedrørte snittet mellem disse to magter. I dag er omtalen mere omfattende, men grundlovens § 3, 2. pkt., omtales fortsat (nærmest) ikke. Baggrunden for, at forholdet til den udøvende magt ikke har givet anledning til overvejelser, er, at dette kompetenceområde ikke anses for at have en sådan klarhed, at det begrænser de to andre magter.
(...)
- Side 43 -
...»[e]n af Hovedfordringerne til en fri forfatning er, at den garanterer en uafhængig, velordnet Retspleie« (Larsen, 1857, 3, s. 163). En sådan tankegang er fuldt ud i trit med Montesquieus tanker, og Larsens »frie Forfatning« synes derved at svare til Montesquieus »moderate styre«. Larsen fortsætter endvidere i Montesquieus stil med at anføre følgende:
(...)
- Side 44 -
...være grundlovsstridigt, »om en Lov kasserede en Højesteretsdom eller uden at tillade Appel til Domstolene afgjorde en individuel Retstvist« (Berlin, 1939, s. 9). De to tilfælde minder til en vis grad om Matzens eksempler på love stridende med § 3, 3. pkt., og der synes således at være en vis enighed mellem de to forfattere (og Holck) på dette punkt.
(...)
- Side 45 -
...alligevel vil være at sætte paa fri Fod« (Ross m.fl., 1948, s. 58). Der vil ikke i en sådan situation være tale om »en ny Dom, fordi Bestemmelsen ikke er en Afgørelse i Henhold til Loven, men en primær og oprindelig Vedtagelse« (Ross m.fl., 1948, s. 58). Ross udfordrer derved de af Holck, Matzen og Berlin fremførte eksempler på grundlovsstridige love.
(...)
- Side 47 -
...bestemmelsens praktiske anvendelse. Han finder ikke, at en lov, der fritager »en Person, som af Højesteret er blevet dømt til Fængsel«, for straf, er i strid med § 3. Han er dermed enig med Ross på dette punkt. Et sådant resultat er, ifølge Poul Andersen »taaleligt, fordi det er en Slags Benaadning« (Andersen, 1954, s. 565). Her slutter enigheden dog:
(...)
...Kontrakt, for at opfylde Kontrakten, annullerer en Skilsmissedom, bestemmer, at et Ægteskab, som en Dom ikke har villet opløse, skal være opløst. Det forekommer klart, at noget saadan vilde være i Strid med Grundlovens § 3, der maa forstaas under Hensyntagen til den forfatningshistoriske Tradition, hvoraf den er fremgaaet.« (Andersen, 1954, s. 565)
(...)
...noget generelt om, hvilke love der, ifølge forfatteren, strider mod § 3’s henlæggelse af den dømmende magt til domstolene. Baggrunden for forfatterens tilgang til grundlovens § 3 skal dog formentlig findes i, at Poul Andersen mener, at bestemmelsen hviler på et materielt lovbegreb, hvor en lov efter hans opfattelse skal være generel i sin udformning.
(...)
...Andersens eksempler på love stridende mod § 3, 3. pkt. Disse må, ifølge Ross, bero »på en sammenblanding af det foreliggende problem med et andet« (Ross, 1959, s. 69). Som nævnt ovenfor fokuserede Poul Andersen på love, der omgør afsagte domme. Ross anfører, »at det må være irrelevant om loven fremtræder som »omgørelse« af en forudgående dom eller
(...)
- Side 49 -
Max Sørensen uddyber i sin »Statsforfatningsret« sin opfattelse af grundlovens § 3, 3. pkt. Han konstaterer i den forbindelse, at begrebet »dømmende magt« ikke er defineret i grundloven. Max Sørensen ønsker dog ikke at udfinde en udtømmende definition af »dømmende magt« og formulerer i stedet følgende (centrale) spørgsmål:
(...)
- Side 50 -
...anden begrundelse nævner han, at lovgivers indblanding i disse tilfælde har drejet sig om »fastlæggelsen af fremtidige forhold« (Sørensen, 1973, s. 290). Man kan derfor formentlig af dette udlede, at en »rent konkret beslutning« om forhold »i henhold til gældende ret«, ifølge Max Sørensen, vil være i strid med grundlovens § 3 (Sørensen, 1973, s. 290).
(...)
- Side 51 -
...pkt., indeholdt 1. pkt. om, at »[d]en personlige frihed er ukrænkelig« (Germer, 1995, s. 17). Endvidere finder Germer det, ligesom Max Sørensen, umuligt at tillægge en sådan »programerklæring« nogen retlig betydning. Forfatteren opsummerer sin holdning til grundlovens § 3, 3. pkt., som i vidt omfang er en gentagelse af Max Sørensen, på følgende vis:
(...)
»Det er almindeligt anerkendt, at bestemmelsen i grundlovens § 3, 3. pkt., afskærer lovgivningsmagten fra at træffe afgørelser i konkrete straffesager. Lovgivningsmagten kan gøre sin indflydelse gældende ved at ændre strafferammerne, men behandlingen af de enkelte straffesager er unddraget lovgivningsmagtens kompetence.« (Germer, 1995, s. 161)
(...)
- Side 53 -
...retssikkerhed sikres. Borgerne skal således, ifølge forfatteren, kende deres frihed, og dette sker gennem krav om generelle love, som anvendes af andre end lovgiver i konkrete sager. Ved dette hindres vilkårlighed i retsplejen, og det får lidt overraskende Gorm Toftegaard Nielsen til at udlede et egentligt forbud mod konkrete love af § 3, 3. pkt.:
- Side 54 -
...punkt var der dog enighed, og den bestod i, at ingen af de juridiske forfattere forestillede sig, at domstolene skulle tilsidesætte en lov som værende i strid med denne bestemmelse. Dette modbeviste Tvind-dommen dog. Samtidig svarede Højesteret med dommen bekræftende på spørgsmålet, om § 3, 3. pkt., indebærer begrænsninger af lovgivers kompetence.
(...)
I denne forbindelse undersøges det derimod, hvilken tolkning af grundlovens § 3 Højesteret har anlagt i Tvind-sagen, og dommens præmisser vil i den forbindelse blive holdt op imod ovennævnte bemærkninger om den juridiske teoris syn på § 3, 3. pkt.
(...)
- Side 55 -
...Tvind-lovens overensstemmelse med grundlovens § 3, 3. pkt.). Det var sagsøgers opfattelse, at lovgivningsmagten gennem vedtagelsen af § 7 i Tvind-loven afgjorde »en konkret retstvist, hvorom parterne forinden havde tilkendegivet deres standpunkter«, hvilket – igen efter sagsøgers opfattelse – måtte siges at være i strid med grundlovens § 3, 3. pkt.
(...)
...grundloven ikke »indeholder forskrifter om loves udformning«. Der var ifølge sagsøgte »ikke tale om en indgriben i en eksisterende retstvist og dermed intet domstolsanliggende«, eftersom loven udelukkende var »en regulering af muligheden for at få tilskud for fremtiden«. § 7 var derfor efter sagsøgtes opfattelse ikke i strid med grundlovens § 3, 3. pkt.
(...)
...af den bevillingskompetence, der tilkommer lovgivningsmagten«. Loven var derfor ikke i strid med grundlovens § 3, 2. pkt., og var endvidere heller ikke i strid med § 3, 3. pkt. Landsretten bemærkede endelig, at det, »at lovændringen... kan give anledning til visse principielle retspolitiske overvejelser«, ikke kan føre »til noget andet resultat«.
(...)
...mod vilkårlige indgreb og dermed er borgerens retssikkerhedsgaranti. Sidstnævnte synspunkt må siges – ud fra Tvind-dommen – at være fuldt ud i overensstemmelse med Højesterets generelle syn på § 3. Endvidere gør Højesterets udtalelse det klart, at borgernes retssikkerhed skal være (d)et afgørende fortolkningselement ved brug af bestemmelsen i § 3.
(...)
- Side 57 -
...selvstændig retssikkerhedsværdi, som hos Zahle, Ross, Max Sørensen og Germer (formentlig) kun er at finde hos de to sidstnævnte. Afgørende for Højesteret i det konkrete tilfælde er, at loven udgør en afgørelse af en konkret retstvist (dvs. stillingtagen til konkrete påstande og anbringender), hvilket er et anliggende for dømmende magt og ikke lovgivende.
(...)
Ovenfor er diskuteret, hvilken tolkning af grundlovens § 3 Højesteret tilslutter sig. I det følgende skal, som afslutning på kapitlet, overvejes, hvilken