Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 15. oktober 2018
ISBN: 9788757439540
- Side 88 -
Grundlovens § 3 indeholder, som omtalt i kapitel 2, magtfordelingslæren. Den lovgivende magt er således henlagt til kongen og Folketinget i forening, den udøvende magt til kongen og den dømmende magt til domstolene. Regeringen har således del i den lovgivende magt, og den udøvende magt er alene regeringens område.
(...)
Opregningen i grundlovens § 3 fremstår umiddelbart udtømmende i den forstand, at bestemmelsen overordnet synes at indeholde samtlige kompeten-
- Side 92 -
Efter grundlovens § 3, 1. pkt., er den lovgivende magt hos kongen og Folketinget i forening. Den lovgivende magt har ét virkemiddel til rådighed, og det består i at vedtage love. Disse bliver til i et samarbejde mellem kongen, hvilket vil sige regeringen, og Folketinget. Såvel regeringen som Folketinget del-
- Side 98 -
...magt ligeledes beskæftiger sig med bevillingslove. Også her gælder de grundlovmæssige grænser, som gør, at regeringskompetencerne ikke kan indskrænkes, men suppleres og udøves ved lov. Såfremt regeringen ikke lever op til en (bindende) forudsætning for en meddelt bevilling ved udøvelsen af en regeringskompetence, må bevillingen anses for bortfaldet.
(...)
- Side 101 -
Justitsminister Søren Pind fra Venstre begrundede under førstebehandlingen regeringens modstand til forslaget bl.a. med henvisning til grundlovens §§ 3 og 21:
(...)
...bestemmelsen er et såkaldt regeringsprærogativ, kan beføjelsen ikke begrænses retligt. Regeringen kan derfor ikke blive pålagt at fremsætte et lovforslag med et bestemt indhold. Samtidig kan en ordning som den foreslåede næppe anses for stemmende med det ved grundloven fastlagte forhold mellem den udøvende og den lovgivende magt i grundlovens § 3.