Forfattere: Helle Blomquist
Udgivelsesdato: 21. september 2018
ISBN: 9788757441840
- Side 26 -
...skitseret. Og det ville man kunne mistænke, hvis afgørelsen lå i den udøvende magts hænder. Domstolenes andet vigtige kerneområde er de situationer, hvor en borger, som er tiltalt i en straffesag, står over for staten. Også her må en uvildig instans træde ind, for at en magthaver ikke skal benytte sig af straffesystemet til at ramme sine modstandere.
- Side 32 -
...for forvaltningens rammer, altså den udøvende magt efter grundlovens § 3, finder vi retslige institutioner, der træffer afgørelser med virkning for borgerne. De er i reglen blevet indsat som klageinstanser i lovgivning, der har reguleret forholdet mellem stat og borger, for eksempel ved tildeling af ydelser eller pålæg af indgreb over for borgeren.
- Side 37 -
...udtale kritik af forvaltningen. Ombudsmanden kan derimod ikke, som tilfældet er det for forvaltningens nævn, træffe en afgørelse om, hvorledes parterne skal forholde sig i den konkrete sag. Som valgt af Folketinget vil vedkommende have Folketingets tillid. Der er efter lovgivningen et krav om, at den person, der besætter stillingen skal have en juri-
- Side 45 -
...institutioner. Figuren giver kun en meget forenklet fremstilling. Og de institutioner, der er placeret i privat regi er ikke medtaget. Det gælder eksempelvis nogle konfliktløsningsorganer og de retsanvendende institutioner i ATP regi. Men den giver et indtryk af, hvor vidtspændende den retlige tankegang og juridiske metode er på en samfundsmæssig skala.
- Side 52 -
...påvirket Montesquieus tanker om magtadskillelse i værket Lovens ånd fra 1748 (Palmer Olsen 2005, s 81-135). Dermed er hans forestillinger om retten blevet en indgroet del af vestlig retskultur. I en dansk sammenhæng har det fundet sit udtryk ved kravet om adskillelse af statsmagterne i grundlovens § 3. Men en viden om det retsfilosofiske ophav giver en