- Side 21 -
...politisk spørgsmål, hvorledes kompetencen skal fordeles mellem folketing, regering og domstole. Også her sætter grundloven en juridisk – forfatningsretlig – ramme for denne fordeling, idet det fremgår af grundlovens § 3, at Folketinget og regeringen har den lovgivende magt, at regeringen har den udøvende magt, og at domstolene har den dømmende magt.
- Side 24 -
...grundlovsændringer, senest grundlovsændringen i 1953, har man valgt at bygge videre på den forudgående grundlovstekst, uden at foretage nogen gennemgribende nyformulering. F.eks. svarer den centrale bestemmelse i 1953-grundlovens § 3 om magtens tredeling til bestemmelsen i 1849-grundlovens § 2, blot med den ændring, at »Rigsdagen« er erstattet med »Folketinget«.
- Side 39 -
...3, 1. pkt., har Folketinget sammen med regeringen den lovgivende magt. Men altså netop kun sammen med regeringen. Folketinget vedtager lovforslagene (der i praksis oftest er fremsat af regeringen), og regeringen stadfæster de vedtagne forslag. Grundlovens § 22, 1. pkt., siger om stadfæstelsen, at »et af Folketinget vedtaget lovforslag får lovskraft,