Forfattere: Kenneth Schmidt Rasmussen
Udgivelsesdato: 12. oktober 2021
ISBN: 9788757451047
- Side 53 -
...den lovgivende, udøvende og dømmende myndighed. I umiddelbar forlængelse heraf anføres det, at det næppe vil »være muligt at foretage en snævrere afgrænsning« af, hvilke beføjelser der skulle kunne overlades. Som begrundelse herfor anføres det, at grundlovgiver ikke kunne forudsige, hvordan det internationale samarbejde ville udvikle sig i fremtiden.
(...)
- Side 54 -
...at der i Max Sørensens responsum lægges vægt på de myndighedsfunktioner (lovgivende, udøvende og dømmende magt) og de myndighedsorganer (kongen, Folketinget og domstolene), der er beskrevet i grundlovens § 3. Hvad der nærmere skal forstås ved udtrykkene »visse (...) beføjelser« og »nærmere bestemte beføjelser« forekommer uklart, men kan måske anses
- Side 60 -
Og videre vedrørende overladelse af myndighedsfunktionerne i grundlovens § 3:
- Side 63 -
...myndighed. Der lægges derved vægt på de myndighedsfunktioner, der er omtalt i grundlovens § 3 (lovgivende, udøvende og dømmende magt). Det anføres i umiddelbar forlængelse heraf, at det næppe vil være muligt at foretage en snævrere afgrænsning, da det ikke med sikkerhed kan forudsiges, hvordan det internationale samarbejde vil udvikle sig i fremtiden.
(...)
...de myndighedsfunktioner, der er anført i grundlovens § 3. Hvad der nærmere skal forstås ved udtrykkene »visse (...) beføjelser« og »nærmere bestemte beføjelser« forekommer uklart, men kan måske ses som et udtryk for, at ikke det ikke var tanken, at samtlige af de i grundloven indeholdte beføjelser skulle kunne overlades i medfør af grundlovens § 20.
(...)
- Side 64 -
...henvise til grundlovens § 3, og dels at henvise til grundlovens særlige beføjelser. Max Sørensen konkluderede, at grundlovens § 20’s beføjelsesbegreb var tænkt i sin videste betydning, og at en snævrere afgrænsning let ville få et tilfældigt præg af hensyn til, at man ikke vidste, hvordan det internationale samarbejde ville udvikle sig i fremtiden.
(...)
...tilkommer de myndighedsorganer, der er henvist til i grundlovens § 3 (Folketinget, kongen og domstolene). Derudover støttes en vid afgrænsning af det forhold, at grundlovgiver afstod fra at foretage en snæver afgrænsning af, hvilke beføjelser der skulle kunne overlades. Begrundelsen herfor var antageligt et ønske om en vid bestemmelse, der muliggjorde
- Side 106 -
...af »rigets myndigheder« vægt på de myndighedsfunktioner (lovgivende, udøvende og dømmende magt) og de myndighedsorganer (Folketinget, kongen og domstolene), der er beskrevet i grundlovens § 3. Ud over de beføjelser, der er indeholdt i grundlovens § 3, indeholder grundloven et stort antal af særlige beføjelser, der kan siges at tilkomme »rigets myn-