Forfattere: Lasse Lund Madsen og Jens Røn
Udgivelsesdato: 01. december 2023
ISBN: 9788757444759
- Side 109 -
...respekterer den vedtagne lovgivning. Politikerne begyndte så at vedtage ændringer af straffebestemmelserne og samtidig tilkendegive, at de ønskede et højere strafniveau. Det blev som nævnt nedenfor af dommerne betegnet som en mulig krænkelse af domstolenes kompetence efter grundlovens § 3. 22 22. Jf. afsnittet om Forfatningsret og strafudmåling s. 109 ff.
- Side 132 -
...konkret formildende eller skærpende omstændigheder, anses for at være et kerneområde for den »dømmende« myndighed, jf. grundlovens § 3.« Denne tilsyneladende uenighed mellem lovgiver og domstole om legalitetsprincippets rolle var reelt en uenighed om forholdet mellem lovgiver og domstole vedrørende rollefordelingen på dette i praksis helt centrale punkt.
(...)
- Side 134 -
...grundlovens § 3 straffen i den enkelte sag. Den generelle regel, loven angiver for straffastsættelsen, er bindende for domstolene. Der er ikke grænser for, hvor præcist loven kan normere strafudmålingen. Lovgiver kan ikke ændre en dom og kan ikke skærpe den straf, domstolene har udmålt. Der har i dansk praksis været gjort et enkelt eklatant forsøg på dette.
(...)
- Side 135 -
...Folketingets Forhandlinger 1947-48, sp. 3620. Forslagets fremsættelse, jf. sp. 1270-1276. Sagen er indgående behandlet i Gorm Toftegaard Nielsen: Grundlovens § 3 – retssikkerhed eller demokrati, 1977, s. 203 ff. (utrykt licentiatafhandling). Se også Henrik Vædele Elmquist: Singulær lovgivning, 2002, hvor både sagen og problemet behandles indgående.
(...)
- Side 139 -
...strafudmålingsregler strider mod magtadskillelseslæren. Samme opfattelse i Justitsministeriets Notat af 3.12.2010 om forholdet mellem grundlovens § 3 og lovgivningsmagtens regulering af strafniveauer for bestemte lovovertrædelser, optrykt som bilag i bet. 1531/2012. I U 1999.1207 H procederede forsvareren på, at denne fremgangsmåde stred mod grundlovens § 3.
(...)
- Side 140 -
...straffeniveauer i lovmotiver. Den traditionelle kritik af at tillægge lovmotiver betydning bygger på, at borgeren bør kunne henholde sig til lovens tekst, og at brug af motiverne derfor anfægter hans retssikkerhed. Dette argument er ikke på samme måde holdbart her, hvor valget står mellem, om borgeren skal finde straffeniveauet i retspraksis eller i lovmotiver.