Redaktører: Rasmus Grønved Nielsen
Udgivelsesdato: 21. oktober 2024
ISBN: 9788757456479
- Side 473 -
...stillingtagen i en konkret sag. Ud fra en konkret vurdering af det foreliggende lovindgreb fandt Højesteret, at indgrebet var for groft, det savnede en acceptabel begrundelse, det tog stilling i noget, der reelt var en retlig tvist. Det var i realiteten en dom og man underkendte derfor loven med henvisning til Grundlovens § 3, 3. pkt.«1818. Op.cit, s. 297.
(...)
- Side 474 -
...Melchiors og Jens Peter Christensens m.fl. konstatering af en grovhed, som næppe tidligere var forekommet, udtrykkes jo reelt også behov for retlig normering med henblik på at foregribe noget lignende i fremtiden, og dette i øvrigt ikke blot i forhold til grundlovens § 3, men også i forhold til grundloven i øvrigt, jf. ovenfor om Karsten Revsbechs tese.
(...)
...kan have grundlag i »fortolkning« af grundlovens § 3. Der måtte noget yderligere til, og dette da ikke mindst når kravet om grundlovsstridighed som grundlag for tilsidesættelse af en lov ikke blot er retsstridighed, men tilmed yderligere, at denne retsstridighed skal være klar.2222. Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 3. udgave, s. 277 ff.
...tilsidesættelse af grundlovens § 3«, hvorefter det så kunne overvejes, hvad der er i den sammenhæng nærmere er at betragte som grovhedens genstand: Er der tale om en grov misfortolkning af grundlovens § 3, eller refereres til en magtfordrejningsgrundsætning på uskrevet grundlag med forfatningsrang. Svaret er – afledt af sammenhængen – ingen af delene.
(...)
- Side 475 -
...afsigelse. Overraskelsens grundlag må således søges andetsteds. Tilsvarende gælder at lovindgrebets grovhed var åbenbart fra sagens start, uden at dette svækkede endsige eliminerede den statsretlige overraskelse over dommens udfald.2424. Steen Rønsholdt, Om grundlovsfortolkning og konkretretsanvendelse – en statsretlig overraskelse?, UfR 1999B.333 ff.
- Side 476 -
...henholdsvis fortolkning og udfyldning. Man kan således til dels vælge at se Tvind-dommen som resultat af fortolkning af grundlovens § 3, ifølge hvilken »den dømmende magt er hos domstolene«, jf. dommens konklusion, og/eller herudover lægge vægt på, at Højesterets argumentation og analyse af sagsforholdet også i høj grad afspejler magtfordrejningsprøvelse.
(...)
Forskellen ligger ikke så meget i fortolkningen af grundlovens § 3, men primært i hvor langt Østre Landsret og Højesteret hver især går ind i prøvelsen af de hensyn, som ligger til grund for Tvind-loven, jf. det følgende.
- Side 479 -
...lovens § 7 er i strid med grundlovens § 3, 2. pkt., om, at »den udøvende magt er hos kongen«. Der er heller ikke grundlag for at antage, at bestemmelsen er i strid med grundlovens § 3, 3. pkt., om, at »den dømmende magt er hos domstolene« ligesom der heller ikke foreligger en rettighed, der nyder beskyttelse efter grundlovens § 73.«3232. UfR 1999.847 H
- Side 484 -
...i samme retning. I det konkrete tilfælde, hvor der antages at være tvivl/usikkerhed med hensyn til Tvind-lovens overensstemmelse med grundlovens § 3, 3. pkt., understøttes det usikre fortolkningsresultat af en grundsætning om lovgivers magtfordrejning, som denne grundsætning kommer til udtryk i tilfældets »grovhed«. Begrebet grovhed bliver således
(...)
- Side 485 -
...har anerkendt et sådant grundlag, er jo ikke så velegnet i forhold til et tilfælde, som af selvsamme teori karakteriseres som så groft, at noget lignende aldrig er set før.4848. Således forhenværende højesteretspræsident Torben Melchior som taler om en »hidtil uset form for lovgivning«. Hvem bestemmer?: Folketinget eller domstolene?, UfR 2011B.43 ff.