Redaktører: Rasmus Grønved Nielsen
Udgivelsesdato: 21. oktober 2024
ISBN: 9788757456479
- Side 397 -
4.1. Forholdet mellem de øverste statsorganer og grundlovens § 3 405
- Side 405 -
lig grad kunne tænkes aktualiseret: forholdet mellem de øverste statsorganer og grundlovens § 3, det parlamentariske princip, samspillet mellem regering og folketing, domstolenes prøvelsesret med loves grundlovsmæssighed samt de politiske frihedsrettigheder.
...helt formelt med den konsekvens, at grundlovens § 3, 3. pkt., om, at domstolene har den dømmende magt, ikke kunne sætte nogen grænse for lovgivningsmagten. Som det rammende er blevet udtrykt af Gorm Toftegaard Nielsen, løste Ross dermed et retligt problem ved ad logikkens vej at påvise, at problemet ikke eksisterede (Toftegaard Nielsen, 1977, s. 262).
(...)
...overensstemmelse med Poul Andersens jordnære opfattelse blev Alf Ross’ abstrakt-logiske lære om grundlovens § 3 endegyldigt lagt i graven af det praktiske retsliv med Højesterets dom i Tvind-sagen (UfR 1999.841). Højesteret indledte sine præmisser med at fastslå, at »grundlovens § 3, 3. pkt., sætter visse grænser for, i hvilket omfang lovgivnings-
(...)
- Side 406 -
...magtadskillelsen i § 3.« På grundlag heraf fastslog Højesteret, at den endelige afgørelse af en retstvist »henhører […] ikke under lovgivningsmagten, men under den dømmende magt med de deri liggende retsgarantier for borgerne«. Tvind-lovens § 7 var derfor ugyldig, idet den stred mod grundlovens § 3, 3. pkt.s bestemmelse om, at den dømmende magt er hos domstolene.
- Side 407 -
...forfatningsretlige fremstilling afstand fra dette synspunkt, og i sin bog Statsretlige studier« fastslog han fyndigt, at »Hvor intet er, kan intet findes«, og at der med en fortolkning som Max Sørensens og Poul Andersens i virkeligheden var tale om fiktivt at lægge noget ind i grundloven og ikke om at udlede noget af grundloven (Ross, 1959, s. 174).
- Side 410 -
Gorm Toftegaard Nielsen (1977). Grundlovens § 3 – Retssikkerhed eller demokrati. Utrykt licentiatafhandling.