- Side 101 -
Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 1, jf. § 2, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Folketinget, jf. grundlovens §§ 30 og 33.
Folketingsvalglovens § 4, stk. 1, fastlægger betingelserne for, at man kan blive valgt (er valgbar) som medlem af Folketinget. Bestemmelsen er stort set enslydende med grundlovens § 30, der lyder som følger:
(...)
...om, at vedkommende skal opfylde valgretsbetingelserne, yderligere et objektivt led (ikke straffet for en handling) og et mere subjektivt led (handling, der i almindeligt omdømme gør vedkommende uværdig til at være medlem af Folketinget). Betingelserne i grundlovens § 30 er udtømmende; der kan derfor ikke tilføjes nye ved lov (Biltzing, 1977, p. 214).
- Side 105 -
...ændringerne i 1915-grundloven, hvor det hed, at man for at have valgret (og valgbarhed) ikke »ved Dom [måtte være] fundet skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling uden at have faaet Æresoprejsning«, jf. 1915-grundlovens § 30, stk. 1, litra a (valgret) og § 31 (valgbarhed, idet denne dog alene henviser til valgretskriterierne i § 30).
(...)
...valgbarheden, jf. grundlovens § 30. Udtrykket »straffet« i grundlovens § 30 går videre end udtrykket i 1915- og 1920-grundlovene »ved dom fundet skyldig« og åbner mulighed for, at også administrative indgreb i princippet kan medføre fortabelse af valgbarheden. Folketinget har da også i praksis behandlet sager om vedtagne skattebøder (Biltzing, 1977, s. 213f).
- Side 112 -
...folketingsvalgloven i 1980 blev indført et krav om, at kandidaten skulle oplyse sit personnummer i kandidatanmeldelsen, hvilket i bemærkningerne til lovforslaget blev begrundet med, at folkeregistret derved hurtigere ville kunne kontrollere, om kandidaten opfyldte valgretsbetingelserne, herunder særligt alderskravet (betænkning 1084/1986, p. 35 f.).