Forfattere: Anders Jørgensen
Udgivelsesdato: 06. september 2011
ISBN: 9788757425741
- Side 17 -
...ved lov er muligt at foretage en vis ændring af de i D.L. 2-1 opregnede bekendelsesskrifter1717. De tre oldkirkelige trosbekendelser, Den Augsburgske Bekendelse og Luthers Lille Katekismus. under forudsætning af, at folkekirken forbliver inden for den evangelisk-lutherske konfession.1818. Gammeltoft-Hansen i Zahle (2006), s. 136, med henvisninger.
(...)
- Side 18 -
...medindflydelse på den retlige regulering/retsanvendelse af folkekirkelige forhold – de kirkelige regler implementeres simpelthen i retskildebegrebet.2121. Gammeltoft-Hansen i Gammeltoft-Hansen (1991), s. 153. Hvilke kirkelige regler der er relevante i retlige sammenhænge, må nok afgøres ud fra sædvanlig teologisk metode, og disse regler danner retsteologien.
(...)
...afgørelser ud af kraft, da § 4 ikke fastslår noget nærmere, hvordan disse regler skal forstås. Det dobbelte normsystem beskrives således som to selvstændige normsystemer i et retligt påbudt samspil.2323. Espersen (1999), s. 14. Der er i praksis næppe den helt store forskel på »retskildeteorien« og »fagskønsteorien«. Nok ligger der umiddelbart noget mere
(...)
- Side 19 -
Det retsteologiske bidrag er nødvendigt til problemets løsning (det følger som flere gange nævnt af grundlovens § 4); men det er ingenlunde tilstrækkeligt.
- Side 20 -
...helt naturlig følge af diskussionen ovenfor, afsnit 2.3.1.2, om grundlovens § 4 og det kirkelige regelsæt må der også ved decorumvurderingen skulle tages væsentligt hensyn til retsteologiske regler, der måtte være relevante i den konkrete sag. Som nævnt er dette en naturlig følge af, at folkekirken skal reguleres inden for evangelisk-lutherske rammer.
- Side 22 -
...diskussionen om grundlovens § 4 og det kirkelige regelsæts indvirkning på decorumkravet for præster er det naturligt at se lidt nærmere på indholdet af præsteembedet, også fordi decorumvurderingen i høj grad er afhængig af embedsindholdet, jf. nærmere nedenfor, afsnit 2.3.2.2. I den henseende er det naturligvis af størst interesse at se på den teologiske de-
- Side 27 -
...Lausten (1989), s. 219, er opstået direkte på baggrund af Bibelske skriftsteder, jf. herved bestemmelsen i Kirkeordinansen, der henviser til Pastoralbrevene (1. Tim. 3, 1-13, og Tit. 1, 6-9). Bestemmelsen kan i dag således siges at udmønte og indskærpe det langt senere krav i grundlovens § 4 om, at retsteologiske overvejelser skal indgå i bedømmelses-
- Side 42 -
...grundlovens § 4. Spørgsmålet om, hvorvidt en biskop kan trække sin kollats tilbage, skal således ikke alene ses i forholdet til anvendeligheden af lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager, men også i forholdet til, hvorvidt denne kollatstilbagetrækning er en nødvendig og fundamental tilsikring af den konfessionelle betingelse i grundlovens § 4.
(...)
- Side 43 -
...bispeembedet ikke forhøjet til mere, end det (i retsteologisk isoleret henseende) måske kan bære, men der forholdes blot til den institutionsmæssige virkelighed, der er i folkekirken, idet der ikke findes deciderede organer (lærenævn m.v.) til at vurdere retsteologiske forhold. Ministeriet har som statslig myndighed ikke nogen retsteologisk autoritet.
- Side 49 -
...således lidt populært sige, at alle retligt normerede sager i folkekirken er læresager, da alle sådanne sager – potentielt – kan indeholde problemstillinger, som retsteologien »har en mening om«. Begrebet »læresag« er således ikke et entydigt begreb, når man holder det op mod grundloven, respektive lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager.
- Side 56 -
...sagsopdeling vil hurtigt kunne give det – forkerte – indtryk, at der ikke skal indgå læremæssige overvejelser i de mod præster rejste tjenstlige sager, der ikke findes værdige til domstolsbehandling. Sager, der falder uden for loven, sikres som udgangspunkt alene en læremæssig (folkekirkelig) indflydelse via den sagsbehandling, der foretages af biskoppen.
- Side 62 -
Denne fremstillings beskrivelse af decorumkravet for præster gælder med naturlige tilpasninger også for folkekirkens ikke-gejstlige personale. Dette må også gælde betragtningerne om retsteologiens indflydelse på decorumvurderingen: Grundlovens § 4 omfatter alle folkekirkelige forhold og derved også – i hvert fald i teorien – alle ansatte i folkekirken.
(...)
- Side 64 -
...loyalitetsbetragtninger og forholdets natur. Når folkekirken skal være evangelisk-luthersk, må der kunne stilles krav til det ikke-gejstlige personale, at disses opførsel i det mindste ikke belaster folkekirkens evangelisk-lutherske selvforståelse. Med andre ord: Det kan ikke kræves, at den enkelte ikke-gejstligt ansatte tilslutter sig den evangelisk-