Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 27. september 2024
ISBN: 9788757456172
- Side 462 -
...4, understøtte kirken. Denne støtte kan være såvel økonomisk som af ikke-økonomisk art. I forhold til økonomisk støtte har betydningen af grundlovens § 4 givet anledning til overvejelse i forbindelse med bl.a. ønsket om at omlægge statens tilskud til folkekirken til et bloktilskud. Her udtalte et lovforberedende udvalg følgende om grundlovens § 4:
(...)
»Det er den gængse opfattelse i den statsretlige og kirkeretlige litteratur, at grundlovens § 4 indebærer en forpligtelse for staten til at understøtte folkekirken såvel økonomisk som i mere ideel (moralsk) henseende.
(...)
Udvalget har derfor anmodet Justitsministeriet om en udtalelse om forståelse af statens understøttelsespligt i henhold til § 4 og herunder en vurdering af, om en omlægning af statens økonomiske støtte til folkekirken vil rejse spørgsmål i forhold til grundlovens § 4.
(...)
Justitsministeriet har til udvalget afgivet ’Notat om forholdet mellem understøttelsespligten i grundlovens § 4 og en omlægning af statens økonomiske støtte til folkekirken til et bloktilskud’.
(...)
...omfang. Man kan altså ikke generelt fastslå karakteren af den økonomiske støtte, som staten efter grundlovens § 4 er forpligtet til at yde til folkekirken. Det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at en omlægning som den påtænkte af statens økonomiske støtte til folkekirken […] ikke kan antages at rejse spørgsmål i forhold til grundlovens § 4.’«
(...)
- Side 463 -
...stilling til, om en ændring af ægteskabsloven i 2012, hvorved det blev bestemt, at loven også finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn, samt en kongelige resolution om autorisation af et vielsesritual for to personer af samme køn, var ugyldige, hvilket bl.a. skete med henvisning til grundlovens § 4. Herom udtalte Højesteret følgende:
(...)
»Det fremgår af grundlovens § 4, at ’Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke’. Folkekirken hviler således på et evangelisk-luthersk bekendelsesgrundlag.
(...)
...evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag og dermed inden for rammerne af grundlovens § 4. Det bemærkes herved, at Ministeriet for Ligestilling og Kirke indhentede et notat fra Københavns biskop, der fandt, at ordningen med mulighed for indgåelse af ægteskab mellem to personer af samme køn ved en præst ikke var i strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag.
(...)
...2022-23, 2. samling, Beskæftigelsesudvalget, L13, S46). Ministeren besvarede spørgsmålet ved at citere fra et notat vedrørende store bededag, der var udarbejdet sammen med Justitsministeriet. I notatet citerede man fra en folketingsbesvarelse fra 11. juli 2012 (FT 2011-12, Retsudvalget, Alm. del, S837), hvoraf bl.a. fremgik følgende om grundlovens § 4:
(...)
...led, at den evangelisklutherske kirke er den danske folkekirke. Det indebærer, at lovgivningsmagten skal respektere den evangelisk-luthersk lære, således at der blandt andet ikke lovgives eller administreres i modstrid hermed, jf. bl.a. Hans Gammeltoft-Hansen, Danmarks Riges Grundlov med kommentarer, red. af Henrik Zahle, 2. udgave (2006), side 137.
(...)
- Side 464 -
Man omtalte herefter i notatet forarbejderne til grundlovens § 4:
(...)
...folkekirken, er nærmere omtalt i forarbejderne til grundloven. I regeringens udkast til 1849-grundloven var bestemmelsen i grundlovens § 4 angivet som lovens § 2 (men blev vedtaget som § 3). Et udvalg nedsat af den grundlovsgivende rigsforsamling anførte i sin betænkning, jf. Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen 1848-1849, sp. 1481, bl.a. følgende:
(...)
- Side 465 -
»Grundlovens § 4, 2. led, er endvidere omtalt i den stats- og kirkeretlige litteratur. Carl Georg Holck sondrer ved sin gennemgang af grundlovens § 4 mellem tre typer understøttelse, C.G. Holck, ’Den danske Statsforfatningsret’, 2. del, ved C. Goos og J. Nellermann (1869), s. 262 f.:
(...)
- Side 466 -
E.F. Larsen omtaler bestemmelsen i grundlovens § 4 i tredje bog af ’Den danske Kirkeret’ (1912). Han nævner i den forbindelse understøttelsespligten og anfører følgende s. 33:
(...)
H.J.H. Glædemark beskriver i sin disputats om ’Kirkeforfatningsspørgsmålet i Danmark indtil 1874’ (1948), s. 265, understøttelsespligten i grundlovens § 4 på følgende vis:
(...)
- Side 467 -
...understøttelsespligten i grundlovens § 4, 2. led, i pkt. 2 i Justitsministeriets notat af 10. august 2009 om forholdet mellem understøttelsespligten i grundlovens § 4 og en omlægning af statens økonomiske støtte til folkekirken til et bloktilskud. Notatet er optaget som bilag til betænkning nr. 1511/2009 om omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud.«
(...)
...anførte, har grundlovens § 4, 2. led, gennem tiden givet anledning til nogen tvivl, men den gængse opfattelse i statsretlig og kirkeretlig litteratur er dog, at udtrykket ’understøttelse’ skal forstås i vid forstand, dvs. som en forpligtelse for staten til at yde både økonomisk og moralsk støtte. Bestemmelsen er også blevet forstået sådan i praksis.
(...)
Efter Justitsministeriets opfattelse må bestemmelsen i grundlovens § 4, 2. led, antages at indebære en forpligtelse for staten til at yde en vis ikkeøkonomisk støtte til folkekirken. Efter Justitsministeriets opfattelse må det samtidig antages, at understøttelsens art og omfang er overladt til lovgiver.
(...)
- Side 468 -
...grundlovens § 4, 2. led. Det er i den forbindelse Justitsministeriets opfattelse, at en ordning, der ikke som sådan indebærer en afskaffelse eller flytning af helligdage, men f.eks. at en eller flere af folkekirkens helligdage medregnes i den almindelige arbejdstid, heller ikke kan antages at rejse spørgsmål i forhold til grundlovens § 4, 2. led.«
(...)
Den anførte opfattelse havde man fortsat i 2023, hvor man altså fandt, at en afskaffelse af store bededag som helligdag ikke stred mod grundlovens § 4. Den retlige betydning af grundlovens § 4 er således – som bemærkningerne ovenfor viser – af begrænset rækkevidde.