Forfattere: Nicoline Nyholm Miller og Jørgen Elklit
Udgivelsesdato: 01. marts 2019
ISBN: 9788757428537
- Side 527 -
Ved en folkeafstemning efter grundlovens regler sættes et af Folketinget vedtaget lovforslag (eller i særlige tilfælde en stadfæstet lov) til afstemning blandt vælgerne, der således skal tage stilling til, om lovforslaget (eller loven) skal godkendes eller forkastes ved at stemme for eller imod, jf. grundlovens § 42, stk. 5, og § 88.
- Side 528 -
...folkeafstemning, for eksempel ikke skattelove og finanslove, jf. grundlovens § 42, stk. 6. I særlige tilfælde kan der også blive tale om at stemme om en allerede stadfæstet lov, jf. grundlovens § 42, stk. 7.5 i forbindelse med indgåelse af internationale traktater, hvor Folketingets samtykke hertil gives ved lov (grundlovens § 42, stk. 6, jf. § 19).
- Side 529 -
...folkeafstemning. Efter grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt., gælder det samme forslag til de i grundlovens §§ 8, 9, 10 og 11 omhandlede love (i grundlovens kapitel II vedrørende kongehuset) og for de beslutninger nævnt i grundlovens § 19, der måtte være i lovs form, medmindre det for disse sidste ved særlig lov bestemmes, at der skal finde en sådan afstemning sted.
...lovform. I så fald kræver det en særlig hjemmel i samme lov, hvis den skal kunne sendes til folkeafstemning. Gennemførelse af folkeafstemninger i denne situation kræver derfor en flertalsbeslutning fra Folketinget, i modsætning til de øvrige folkeafstemninger efter grundlovens § 42, der bygger på en mindretalsbegæring (Christensen m.fl., 2015, p. 288).
- Side 530 -
Minoritetsbeskyttelsen efter grundlovens § 42, stk. 1, er kun blevet anvendt én gang, i juni 1963, da medlemmerne af Folketinget for Venstre og Det Konser-
(...)
- Side 531 -
...Union (efter bestemmelsen i grundlovens § 20, stk. 2, jf. § 42, i 1972, 1992, 1998, 2000, 2014 og 2015 og efter grundlovens § 42, stk. 6, jf. § 19, i 1993 ved tiltrædelsen af Maastricht-traktaten med Edinburgh-afgørelsen). Hertil kommer folkeafstemningen om ændringen af tronfølgeloven (efter reglerne i grundlovens § 88 om grundlovsændringer) i 2009.
Ifølge grundlovens § 42, stk. 8, og § 88, 3. pkt., skal de nærmere regler om (den tekniske gennemførelse af) folkeafstemninger fastsættes ved lov. I princippet kunne der vedtages en særskilt lov forud for hver folkeafstemning, der nærmere regulerede, hvordan folkeafstemningen skulle gennemføres.
- Side 532 -
»§ 66. Når en tredjedel af folketingets medlemmer i overensstemmelse med reglerne i grundlovens § 42 begærer folkeafstemning om et lovforslag eller en stadfæstet lov, meddeler folketingets formand statsministeren og indenrigs- og boligministeren, at sådan folkeafstemning skal foretages.«
(...)
...2. De folkeafstemninger om ændring af valgretsalderen, der havde været afholdt mellem 1953 og 1980, samt afstemningen i 1972 om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber, havde imidlertid alle været afholdt efter folketingsvalglovens regler om folkeafstemninger (ved henvisning til disse bestemmelser i lovene om de respektive afstemninger).
- Side 534 -
...stk. 6, 2. pkt. (FT 1992-93, Tillæg A, p. 6741). For disse to folkeafstemninger blev de fornødne regler om fremgangsmåden ved den pågældende folkeafstemning fastsat i den særlige lov, i medfør af hvilken folkeafstemningen blev afholdt. Regulering af proceduren for afstemningen blev hovedsagelig fastsat i form af en henvisning til folketingsvalgloven.
- Side 535 -
Folketingets meddelelse til statsministeren om, at der skal afholdes folkeafstemning om et lovforslag, fremgår direkte af grundlovens § 42, stk. 4, der lyder som følger:
(...)
Grundlovens § 42, stk. 4.
(...)
...7 (mindretalsbeskyttelsen) og § 20, stk. 2, i kraft af henvisningen i denne bestemmelse til reglerne i § 42, omfatter bestemmelsen i folketingsvalglovens § 95, stk. 1, alle grundlovshjemlede folkeafstemninger, inklusiv forslag til ændring af grundloven efter grundlovens § 88 og forslag til ændring af valgretsalderen efter grundlovens § 29, stk. 2.
(...)
...grundloven, idet der alene står, at statsministeren »derefter« lader lovforslaget bekendtgøre osv., jf. grundlovens § 42, stk. 4, 1. pkt. Det antages, at statsministerens bekendtgørelse ikke vil kunne udsættes længere, end hensynet til den tekniske forberedelse af afstemningen tilsiger for så vidt angår afstemninger afholdt direkte i medfør af § 42
- Side 536 -
...at i hvert fald også grundlovsforslag (forslag om ændring af valgretsalderen er ikke omtalt på tilsvarende vis) må offentliggøres, hvis afstemningen skal have nogen mening (Andersen, 1954, p. 448; Ross, 1966, p. 166; Zahle, 2001, p. 41). Det samme må gælde for lovforslag om ændring af valgretsalderen, hvilket bestemmelsen i stk. 2 da også afspejler.
- Side 537 -
Er der tale om en folkeafstemning om afgivelse af suverænitet i henhold til grundlovens § 20, stk. 2, eller iværksættelse af mindretalsbeskyttelsen i henhold til grundlovens § 42, stk. 1 og 7, skal folkeafstemningen afholdes tidligst 12 og senest 18 søgnedage (hverdage inkl. lørdag) efter statsministerens formelle bekendtgørelse af lovforslaget.
(...)
...ændre valgretsalderen. Selvom det ifølge Justitsministeriet ikke med sikkerhed kan fastslås, inden for hvilken frist regnet fra lovforslagets endelige vedtagelse et forslag om ændring af valgretsalderen skal undergives folkeafstemning, finder ministeriet, at der synes »at være sikre holdepunkter for at antage, at afholdelse af folkeafstemning efter
- Side 539 -
...følger det samme for afstemninger om ændring af valgretsalderen efter grundlovens § 29, jf. henvisningen i bestemmelsens stk. 2 til § 42, stk. 5: »Et af folketinget vedtaget forslag til en sådan lov kan først stadfæstes af kongen, når bestemmelsen om ændring af valgretsalderen i overensstemmelse med § 42, stk. 5 har været undergivet en folkeafstemning«.
(...)
- Side 540 -
...ovenfor. De pågældende personer fik i øvrigt ikke lov til at deltage i den samtidige folkeafstemning om ændring af grundloven, som blev afviklet samme dag, jf. 1920-grundlovens § 94, stk. 2, 2. pkt.: hvorefter kun folketingsvælgere dengang som nu kunne deltage i folkeafstemninger om ændring af grundloven. Se nærmere under afsnit 5.1 i kommentaren til § 1.
- Side 553 -
...bestemmelse, der angiver, hvordan stemmesedlerne til folkeafstemninger skal se ud, jf. stk. 1, hvorefter der på stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal være trykt ordene »Ja« og »Nej« tydeligt adskilt fra hinanden. Bestemmelsen er en udmøntning af reglen i grundlovens § 42, stk. 5, hvorefter der ved en folkeafstemning »stemmes for og imod lovforslaget.«
(...)
...beslutning (om vedtagelse af grundlovsforslaget) er grundlov, hvis »et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede [har] afgivet deres stemme for (fremhævet her) folketingets beslutning, og [denne] stadfæstes [...] af kongen (...)«. Bestemmelsen i lovens § 95, stk. 1, gælder alle folkeafstemninger, jf. § 94.
- Side 555 -
...afholdt én gang, ved folkeafstemningen om lov om erhvervelse af landbrugsejendomme, statshusmandsloven, lov om kommuners forkøbsret og naturfredningsloven (»de fire jordlove«) den 25. juni 1965, som samtidig er det eneste eksempel på en folkeafstemning iværksat af et mindretal i Folketinget i henhold til mindretalsbeskyttelsen i grundlovens § 42, stk. 1.
- Side 561 -
...(tidligst tolv og senest atten søgnedage) for, hvornår en folkeafstemning skal afholdes efter statsministerens bekendtgørelse af lovforslaget og meddelelsen om, at der skal afholdes folkeafstemning, vil brevstemmeafgivningen i praksis kunne komme til at starte før den officielle bekendtgørelse af det lovforslag, der skal afholdes folkeafstemning om.
(...)
...gjorde en vælger i en klage over afstemningen gældende, at folkeafstemningen skulle erklæres ugyldig som følge af, at der var afgivet brevstemmer inden udløbet af 12 søgnedage efter statsministerens bekendtgørelse af det vedtagne lovforslag i henhold til grundlovens § 42, stk. 6. Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse afviste klagen med henvisning
- Side 563 -
...stk. 2, efter reglerne i § 42, stk. 5, kan forslaget kun bortfalde, hvis et flertal af vælgerne, der deltog i afstemningen, stemte imod, og dette flertal bestod af mindst 30 pct. af samtlige stemmeberettigede. Det samme gælder forslag om afgivelse af suverænitet i henhold til grundlovens § 20, stk. 2, der afholdes efter reglerne i grundlovens § 42.
- Side 564 -
Et særligt problem er blevet rejst om betydningen af de blanke og andre ugyldige stemmer i relation til afstemninger, hvis resultat skal afgøres i henhold til reglerne i grundlovens § 42, stk. 5, der lyder som følger:
(...)
Grundlovens § 42, stk. 5
(...)
...Fællesskaber afgivet af Markedsudvalget den 6. september 1972. Se også Nielsen, 1973, pp. 30 f.). Denne opfattelse var i øvrigt i overensstemmelse med, hvordan praksis havde været hidtil, hvor problemet dog aldrig havde været aktualiseret. Den endelige afgørelse af spørgsmålet om fortolkning af grundlovens § 42, stk. 5, henhører dog under domstolene.
- Side 565 -
...(»sofavælgere«), vil fremme Folketingets lovforslag ved afstemninger, der opgøres efter grundlovens § 42, stk. 5, mens de vil medvirke til at blokere et grundlovsforslag efter grundlovens § 88 – forudsat, at valgdeltagelsen er under henholdsvis 60 pct. ved § 42-afstemninger og 80 pct. ved grundlovsafstemninger (Christensen m.fl., 2015, pp. 285 f.).
- Side 569 -
...respektere smalt nej i folkeafstemning«). Tilsvarende forsikrede statsminister Lars Løkke Rasmussen op til folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015, at regeringen ville respektere et nej uanset 30-procentsreglen (artikel fra www.dr.dk den 18. november 2015 af Emma Toft: »Løkke vil respektere et nej den 3. december – selv hvis han ikke behøver«).
...1954, pp. 340 f., Max. Sørensen, 1973, p. 184). Den endelige afgørelse af fortolkningen af grundlovens § 42, stk. 5, det vil sige om ugyldige stemmer skal medregnes eller ikke ved afgørelsen af, om et »flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere« har stemt imod lovforslaget, må som nævnt ovenfor ligeledes antages at høre under domstolene.
- Side 570 -
...valg mv., jf. § 87, har Folketinget ikke beføjelse til at afgøre gyldigheden af en folkeafstemning. Mens grundloven udtrykkeligt tillægger Folketinget beføjelse til at afgøre gyldigheden af sine medlemmers valg, jf. grundlovens § 33, henskyder grundloven til lovgivningen at fastlægge »nærmere regler om folkeafstemning«, jf. grundlovens § 42, stk. 8.