Forfattere: Peter Germer
Udgivelsesdato: 17. september 2012
ISBN: 9788757422658
- Side 95 -
...Endvidere har hovedindholdet af de i grundlovens § 45 omhandlede finanslove karakter af konkrete udgiftsbevillinger. Endelig kan konkrete ekspropriationslove siges at have hjemmel i grundlovens § 73.342342. Jf. Poul Andersen, s. 307. I U 1967.22 opretholdt Højesteret den konkrete ekspropriationslov vedrørende de islandske håndskrifter som grundlovsmæssig.
- Side 102 -
...31, stk. 2, 4 og 5, § 42, stk. 6 og 8, § 44, stk. 2, § 45, § 46, § 55, § 58, § 59, stk. 4, § 62, 2. pkt., § 63, stk. 2, § 65, stk. 2, § 66, § 69, § 71, stk. 6, § 75, stk. 2, § 78, stk. 5, § 81, § 82, § 85 og § 88, 3. pkt. Se om fortolkningen af ordet »loven« i grundlovens § 64, 1. pkt., og § 71, stk. 2, Max Sørensen, s. 156-158 og s. 342-343 m. henv.
- Side 105 -
...Grundlovens § 43, 1. led, behandles straks nedenfor i afsnit 2, og grundlovens § 61, 1. pkt., behandles nedenfor s. 111 og s. 202-203. Se om rækkevidden af delegationsforbuddet i grundlovens § 44, stk. 1, Grundlovskommentar 2006, s. 327-328. og de tilfælde, hvor det i specielle grundlovsbestemmelser blot siges, at nærmere bestemte anliggender ordnes
(...)
- Side 106 -
...grundlovsbestemmelser, der foreskriver, at visse anliggender kun kan ordnes ifølge lov.384384. Se grundlovens § 43, 2. led, og § 73, stk. 1. Sådanne bestemmelser indeholder ikke et delegationsforbud, men der skal i bemyndigelsesloven foretages en afgrænsning af delegationen i saglig henseende.385385. Jf. Poul Andersen, s. 553, og Max Sørensen, s. 207.
...af de retssager, der har været anlagt vedrørende tvivlsomme afgifter, har der kun været rejst spørgsmål om manglende lovhjemmel for afgifternes opkrævning, medens spørgsmålet om det grundlovsbestemte delegationsforbud ikke har været berørt. Se U 1939.93, U 1952.974 og U 1965.492. Disse domme er omtalt nærmere i Statsforfatningsret I, 1988, s. 98-99.
(...)
- Side 107 -
...kontrolforanstaltninger, som har en naturlig tilknytning til den ydelse, for hvilken gebyret er betaling. Det bemærkes herved, at denne forståelse af bestemmelsen ikke ses at give anledning til betænkeligheder henset til de muligheder, som lovgivningsmagten i dag har for at have indseende med Centraladministrationens forvaltning af givne bemyndigelser af denne art.
(...)
Med de afgivne proceserklæringer kan det herefter lægges til grund, at rigspolitichefen ikke har afkrævet appellanterne de omhandlede gebyrer i strid med kravet i grundlovens § 43 om lovhjemmel for pålæg og forandring af skatter...«
(...)
- Side 108 -
fast bidrag til fortolkningen af grundlovens § 43, 1. led.389389. Mindretallets udtalelse, afgivet af Else Mols og Hugo Wendler Pedersen, indeholdt en række lødige, principielle betragtninger vedrørende begrebet »skat« i grundlovens § 43, 1. led. Der var tale om en konkret begrundet afgørelse, som ikke kan tillægges blivende værdi.
(...)
Stk. 2. Afgifter af skattemæssig karakter kan efter grundlovens § 43 kun fastsættes ved lov. Beløbet eller beregningsmåden og hvem, afgiftspligten påhviler, skal således fremgå af selve loven. Tilsvarende gælder for gebyrer m.v., der fastsættes således, at provenuet må forventes at ville overstige omkostningerne.
(...)
- Side 109 -
...§ 43, l. led, i det mindste ikke er til hinder for, at en skatte- eller afgiftslov bemyndiger administrationen til at udstede »tekniske iværksættelsesforskrifter«,394394. Jf. Folketingstidende 1971-72, tillæg B, sp. 2121-2122. men det er vanskeligt at fastlægge overgrænsen for gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med skatte- og afgiftslove.
(...)
...§ 43, 1. led, idet bestemmelsen kan føres tilbage til grundloven af 1849, hvor spørgsmålet om beskatning tog sig helt anderledes ud, end det gør i dag. De pragmatiske betragtninger, der må anlægges ved fortolkningen af grundlovens § 43, 1. led, berettiger ikke til ugrundet pragmatisk fortolkning af andre grundlovsbestemmelser, der stammer fra 1849.
(...)
...kommenteret af Jens Peter Christensen i Festskrift til Jan Pedersen, s. 70-72. Loven fastlagde de grundlæggende regler for beregningen af lønudviklingen på arbejdsmarkedet, men den praktiske beregning måtte »nødvendigvis bero på en række statistisk-faglige valg«, og Højesteret fandt det ubetænkeligt, at »disse valg« ikke i detaljer var reguleret i loven.
(...)
- Side 110 -
...indlysende, at det ikke krævede nogen nærmere begrundelse. må det på baggrund af bestemmelsen i grundlovens § 82 om kommunalt selvstyre antages, at lovgivningsmagten har en særlig vidtgående adgang til delegation, således at lovgivningsmagten f.eks. kan bemyndige de kommunale myndigheder til at fastsætte størrelsen af de kommunale skatter og afgifter.
(...)
...kommunalbestyrelserne at fastsætte størrelsen af de i lovens § 26, stk. 2, 2. pkt., omhandlede afgifter, »selv om disse afgifter måtte anses for skatter i den nævnte grundlovsbestemmelses forstand«. Vestre Landsrets dom blev stadfæstet af Højesteret, der med hensyn til de forfatningsretlige spørgsmål blot henviste til de i landsretsdommen anførte grunde.
(...)
...en sag om afgift for tilladelse til afholdelse af offentlig dans. Vestre Landsret udtalte, at det ikke var uforeneligt med grundlovens § 43 at overlade til kommunalbestyrelsen at fastsætte afgiftens størrelse, og Højesteret, der stadfæstede Vestre Landsrets dom, henholdt sig for så vidt angik dette spørgsmål til de i landsretsdommen anførte grunde.
(...)
- Side 111 -
...antages, at gebyrerne allerede efter deres karakter ikke var omfattet af grundlovens § 43. For så vidt angik den del af gebyrsagen, der var under påkendelse for Højesteret, kom Højesteret ud fra en flerhed af betragtninger, der bar præg af at være sammenstillet ad hoc, til det resultat, at Tårnby Kommunes gebyropkrævning havde haft den fornødne hjemmel.