- Side 321 -
...forhold til indtægter fremgår kravet om finansiel hjemmel af grundlovens § 46, stk. 1, hvori det er angivet, at skatterne ikke må opkræves, forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af Folketinget. Skatteopkrævning skal således have hjemmel i finanslov eller – hvis finansloven ikke er vedtaget – en midlertidig bevillingslov.
(...)
- Side 322 -
På udgiftssiden gælder der ligesom i forhold til indtægter et dobbelt hjemmelskrav. For så vidt angår kravet om finansiel hjemmel, fremgår dette af grundlovens § 46, stk. 2, hvorefter ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af Folketinget vedtagne finanslov eller i en af Folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov.
- Side 323 -
...bevillingslov ifølge grundlovens § 45, stk. 2, fremsættes for Folketinget, og i henhold til § 46 opfylder en sådan lov også kravet om finansiel hjemmel i forhold til opkrævning af skatter og afholdelse af udgifter. Endelig fremgår det af § 46, at afholdelsen af en udgift ligeledes kan have hjemmel i en af Folketinget vedtaget tillægsbevillingslov.
(...)
Kravet om finansiel hjemmel, som er særegent for det statsfinansielle område, kan således efter grundlovens § 46 opfyldes via finansloven, en tillægs-
- Side 338 -
...er således, som nævnt ovenfor i kapitel 5, enighed i den statsretlige litteratur om, at der foreligger en forfatningsretlig sædvane, der – i strid med ordlyden af grundlovens § 46, stk. 2 – indebærer, at den nævnte tilslutning fra Finansudvalget til at afholde en udgift kan træde i stedet for en forudgående bevillingsmæssig hjemmel fra Folketinget.
(...)
Efter grundlovens § 46, stk. 2, må ingen udgift afholdes uden hjemmel i den af Folketinget vedtagne finanslov eller i en af Folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov. Denne bestemmelse er fraveget ved en forfatningsretlig sædvane, således at en minister med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg kan afholde udgifter,