Forfattere: Kenneth Schmidt Rasmussen
Udgivelsesdato: 12. oktober 2021
ISBN: 9788757451047
- Side 197 -
...en parlamentarisk kontrol med statens finansielle forhold. Det nærmere indhold af reglerne afspejler en konflikt, der udspillede sig ved forfatningskampen i slutningen af 1800-tallet. Reglerne sikrer, at regeringen er afhængig af folkerepræsentationens medvirken til vedtagelsen af statens budget.307307. Jens Peter Christensen m.fl. 2020, s. 197 ff.
(...)
- Side 198 -
...sin statsretsfremstilling anfører Alf Ross, at der ikke i medfør af grundlovens § 20 kan overlades beføjelse til at foretage »finansbevilling« på grund af Folketingets særstilling og repræsentative karakter set ud fra danske forhold og interesser, jf. hertil Alf Ross I 1966, s. 407 ff. Synspunktet genfindes ikke i den nyeste udgave af fremstillingen.
- Side 202 -
...kan dog afholdes udgifter, som staten pålægges ved dom. Der eksisterer derudover en retssædvane, hvorefter Folketingets Finansudvalg kan give tillægsbevillinger på Folketingets vegne, jf. hertil Jens Peter Christensen m.fl. 2020, s. 205 f. Sådanne konsekvenser kan ikke umiddelbart siges at harmonere med baggrunden for reglerne i grundlovens §§ 45-47.
(...)
- Side 203 -
...hensyn, der ligger bag reglerne i grundlovens §§ 45-47 at blive undermineret, hvis det statsretligt tillades, at et internationalt organ overlades beføjelse til at vedtage statens budget, idet formålet med reglerne er at sikre en parlamentarisk kontrol med fastsættelsen af statens indtægter og udgifter, og derudover sikre, at statsstyret ikke går i stå.
(...)
- Side 204 -
stemmende med de hensyn, der ligger bag reglerne i grundlovens §§ 45-47, at Folketing og regering ikke i sin helhed kan fratages sin beføjelse til at vedtage statens budget. På trods af dansk deltagelse i internationalt samarbejde på det finanspolitiske område skal Folketing og regering således bære ansvaret for, at det danske statsstyre ikke går i stå.
(...)
...blive undermineret, hvis der alene overlades en partiel budgetbeføjelse. Af hensyn til, at grundlovgiver ønskede at tillægge lovgiver vide rammer i adgangen til at overlade suverænitet, må det derfor være muligt at overlade budgetbeføjelse på et nærmere bestemt område, dog således at Folketing og regering fortsat skal fastsætte en årlig finanslov.