- Side 90 -
Domstolenes organisatoriske uafhængighed følger af grundlovens § 61, der lyder som følger:
(...)
Meningen med grundlovens delegationsforbud er at værne om domstolenes uafhængighed af regeringen. I kraft af grundlovens § 61, 1. pkt., er regeringen afskåret fra at gribe ind i domstolenes organisatoriske forhold ved ad-
- Side 91 -
Grundlovens § 61, 2. pkt., bestemmer, at særdomstole med dømmende myndighed ikke kan nedsættes. Forbuddet mod særdomstole blev indføjet i grundloven i 1953. Forbuddet er ubetinget og omfatter også det tilfælde, at en særdomstol søges nedsat umiddelbart ved lov.
(...)
- Side 92 -
...ansvar søges gennemført«) ikke havde haft eller udøvet dømmende myndighed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i grundlovens § 61, idet undersøgelsesretten ikke havde haft beføjelse til at træffe – og heller ikke havde truffet – afgørelse om, hvorvidt tiltalte, fhv. justitsminister Erik Ninn-Hansen, havde gjort sig skyldig i strafbart forhold.
- Side 93 -
Begrænsningerne i lovgivningsmagtens kompetence vedrørende domstolssystemets organisering fremgår dels af grundlovens § 61, jf. ovenfor, dels af visse andre grundlovsbestemmelser, der behandles i det følgende.
- Side 94 -
...for, at der oprettes særdomstole med dømmende myndighed. Der er imidlertid ikke i grundloven noget til hinder for, at lovgivningsmagten henlægger visse særlige sagsområder til specialdomstole. Sådanne specialdomstole, der i tidligere tid ofte også blev benævnt »særlige domstole«, er karakteriseret ved at have et særligt afgrænset kompetenceområde.
- Side 105 -
skyttelse ved at iværksætte en omordning, idet en sådan omordning – jf. grundlovens § 61 om domstolenes organisatoriske uafhængighed – kun kan finde sted ved lov.