Forfattere: Henrik Hjort Elmquist
Udgivelsesdato: 27. september 2024
ISBN: 9788757456172
- Side 384 -
...underretning om sigtelsens indhold og årsag, ret til bistand af forsvarer, fri vidneførelse samt tolkebistand. Stk. 3 udgør således en ikke-udtømmende eksemplificering af »fair trial«-princippet på strafferettens område, herunder specielt af princippet om »equality of arms«. Bestemmelsen supplerer derved retsplejeloven. Sammenholdt med grundlovens § 63 an-
- Side 385 -
...søgsmålsbetingelserne behandles. I denne sammenhæng oversættes »øvrighedsmyndighed« således i nutidig sprogbrug blot med forvaltning. Forvaltningen ytrer sig i juridisk sammenhæng typisk i afgørelser og forskrifter, og begge udtryksformer antages almindeligvis at være omfattet af prøvelsesadgangen i § 63. Det samme gælder endvidere forvaltningens faktiske handlinger.
(...)
Ud over de arbejdsopgaver, som følger af grundlovens §§ 3 og 63, indehaver domstolene en prøvelsesret i forhold til love. Grundloven indeholder ikke en udtrykkelig hjemmel, men prøvelsesretten vedrørende loves grundlovmæssighed er fastslået i praksis.
(...)
- Side 393 -
...kapitel 15, er der imidlertid argumenteret for, at forfatningens betydning som »paramount law« ville være en illusion uden en adgang for domstolene til at tilsidesætte forfatningsstridige love. I dansk ret er lignende argumenter anført til støtte for, at grundlovens § 88 om grundlovsændring skulle hjemle en adgang for domstolene til at prøve loves
(...)
- Side 394 -
...ene forsøg var gjort, allerede før Folketinget havde færdigbehandlet lovforslaget om suverænitetsafgivelse. Domstolene afviste imidlertid sagen. Højesteret anførte således, at »grundlovens § 63 ikke kan finde anvendelse på Statsministerens valg af fremgangsmåde, der ikke er en udøvelse af øvrighedsmyndighed, men et led i lovgivningsprocessen«. Sam-
(...)
- Side 395 -
...ansøgning for Folketingets Indfødsretsudvalg er et led i lovgivningsprocessen, og at grundlovens § 63 derfor ikke finder anvendelse på disse beslutninger. Derimod er der mulighed for ved domstolene at få pådømt, om Danmark i den forbindelse har overtrådt sine internationale forpligtelser, og om dette eventuelt kan begrunde, at der skal ydes godtgørelse.
(...)
...behandlingen af lovforslaget og om forslaget i sig selv måtte være i strid med grundlovens bestemmelser«. Et »lovforslag« kan således ikke prøves, men det kan derimod en »lov«, og herunder hører spørgsmål om, hvorvidt denne lov skulle være gennemført ved almindelig lov eller ved grundlovsændring, samt øvrige spørgsmål angående den valgte fremgangsmåde.
(...)
- Side 396 -
...i at få efterprøvet, om loven var en ekspropriationslov og ugyldig som følge af tilsidesættelse af mindretalsbeskyttelsen efter den nævnte grundlovsbestemmelse. Hjemlen til denne prøvelse må imidlertid antages at være domstolenes almindelige adgang til at prøve loves grundlovmæssighed og ikke, som anført af sagsøger i 1972-dommen, grundlovens § 63.
(...)
...der er tvist, ikke kan indbringes for domstolene. Eksempelvis kunne et flertal i Folketinget eller en gruppe borgere være utilfredse med, at regeringen havde valgt ikke at stadfæste et vedtaget lovforslag. De kunne muligvis have den (fejlagtige) opfattelse, at regeringen statsretligt var forpligtet hertil, og ønske dette gennemtvunget ved et aner-
- Side 398 -
...interesse i at få deres påstande prøvet«. Det blev i den forbindelse anført, at der »under disse omstændigheder ikke er tilstrækkeligt grundlag for … yderligere at betinge adgangen til domstolsprøvelse af, at appellanterne kan påvise, at der i medfør af Traktaten om Den Europæiske Union er udstedt retsakter, som konkret og aktuelt berører deres forhold«.
- Side 402 -
...grundlovgivende rigsforsamling vedrørende indholdet af grundlovens § 63 var, som anført, præget af betydelig uklarhed, herunder om bestemmelsen var udtryk for den såkaldte kompetencetvivlslære eller tillige indebar et krav om legalitetskontrol. At rigsforsamlingen i et vist omfang lagde vægt på en sondring mellem kompetence og skøn, synes dog forholdsvis klart.
- Side 407 -
...en lov som grundlovsstridig og er derfor relevant at undersøge nærmere. Udfaldet af dommen blev, som anført, at lovens § 7 var ugyldig i forhold til sagsøgerne i sagen. Kort tid efter fremsatte Undervisningsministeriet et forslag om at ophæve lovens § 7 (og §§ 6 samt 8-10). I lovforslagets almindelige bemærkninger anførte ministeriet bl.a. følgende:
- Side 414 -
...fra politiske organer, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Tilsvarende er det almindeligt antaget i den forvaltningsretlige litteratur, at politiske spørgsmål udgør en prøvelseshæmmende faktor, hvilket indebærer, at domstolene ved prøvelse i henhold til grundlovens § 63 ikke ønsker at prøve og tilsidesætte vurderinger af politisk karakter.
(...)
- Side 415 -
...vurderinger. Denne indebærer bl.a., at domstolene er varsomme, når det gælder en eventuel tilsidesættelse af vurderinger fra politiske organer og særligt, når disse vurderinger vedrører politiske spørgsmål. Det gælder, hvad enten hjemlen til prøvelse er grundlovens § 63 eller den ulovbestemte adgang til at foretage prøvelse af loves grundlovmæssighed.