- Side 198 -
...domstolenes kompetence. Som eksempel herpå nævner han bl.a. valgret til Folketinget. Se anf. st., s. 571. Man bør dog i denne forbindelse være opmærksom på, at grundlovens § 33 bestemmer, at Folketinget afgør gyldigheden af sine medlemmers valg, hvilket indebærer en begrænsning af domstolenes kompetence med hensyn til valgretsspørgsmål, jf. ovenfor s. 69-70.
(...)
- Side 199 -
...forvaltningsretten. For så vidt angår domstolenes kompetence i henhold til grundlovens § 64, § 71, stk. 3 og 6, § 72, § 73, stk. 3, § 77 samt § 78, stk. 3, henvises der til fremstillingen nedenfor i kapitel 9, afsnit II, C, kapitel 12, afsnit III og IV, kapitel 13, afsnit III, kapitel 14, afsnit VII, kapitel 18, afsnit I, og kapitel 19, afsnit IV.
- Side 204 -
...undersøgelsesrettens virksomhed havde derfor ikke været i strid med forbuddet i denne bestemmelse mod nedsættelse af særdomstole med dømmende myndighed. Kendelsen er optrykt i U 1994, s. 409-419. Sådanne særdomstole uden dømmende myndighed vil kunne nedsættes ikke blot ved lov, men også i henhold til lov.679679. Se Forfatningskommissionens betænkning 1953, s. 39.
...også alle andre former for retskilder, såsom anordninger, retssædvaner, retspraksis og forholdets natur.681681. Jf. Poul Andersen, s. 576-577; Ross II, s. 543-544; Max Sørensen, s. 157-158. Grundlovgiverne har ikke forsøgt at normere den juridiske metode.682682. Jf. Poul Andersen, s. 577. Se også Henrik Zahle i Folketingets festskrift 1999, s. 318.
(...)
- Side 205 -
...formål, hvis Folketinget søgte at øve indflydelse på domstolenes afgørelser, selv om det skete i klar erkendelse af, at der kun kunne lægges et vist politisk pres på domstolene og ikke pålægges dem nogen retlig forpligtelse. Se også Ole Krarup, Om retlige begreber og retsgrundsætninger, Juristen & Økonomen, 1979, s. 461-476, navnlig s. 474-475.
(...)
Udtrykket »i deres kald« tilkendegiver, at den funktionelle uafhængighed kun omfatter domstolenes judicielle funktioner.688688. Jf. Ross II, s. 545, og Max Sørensen, s. 157. Bestemmelsen i grundlovens § 64, 1. pkt., udelukker således ikke, at der kan udstedes ministerielle tjenestebefalinger til domstolene vedrørende deres rent administrative funktioner.
- Side 206 -
...undtagelsen i slutningen af § 64, 2. pkt., vedrører både afsættelse og forflyttelse, fremgår klart af bestemmelsens tilblivelseshistorie, jf. Poul Andersen, s. 582 note 3. Endvidere bestemmer § 64, 3. pkt., at en dommer, der er fyldt 65 år, kan afskediges, men uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, hvor han skulle være afskediget på grund af alder.
(...)
- Side 208 -
...Arbejdsretten blev der gennemført regler, der tog sigte på at sikre, at Arbejdsretten lever op til kravene til en uafhængig og upartisk domstol i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6. Se nu lov nr. 106 af 26. februar 2008 om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, der ophævede lov nr. 183 af 12. marts 1997 om Arbejdsretten.
(...)
- Side 209 -
...kunne udøves af dommere, der ikke nød en grundlovssikret beskyttelse mod afskedigelse og forflyttelse. Anvendelsen af konstituerede dommere var gennem årene forøget betydeligt, men Højesteret fandt dog »ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse den bestående konstitutionspraksis for grundlovsstridig«. Mere ønskede Højesteret ikke at sige om den ting.
(...)
- Side 211 -
...64, 3. pkt., forudsætter, at der i lovgivningen er fastsat en sådan generel aldersgrænse, jf. tilføjelsen »indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være afskediget på grund af alder«. Denne tilføjelse blev indsat ved grundlovsændringen i 1953 på baggrund af, at der ved lov nr. 193 af 20. maj 1933 var blevet fastsat en aldersgrænse for dommere.
(...)
...tab af indtægter, indtil det tidspunkt, hvor de når den lovbefalede aldersgrænse. Afskedigelsesadgangen kan begrænses ved lov, idet bestemmelsen ikke kan antages at give regeringen en grundlovssikret kompetence til at afskedige dommere, der er fyldt 65 år.715715. Jf. anf. st., s. 583, og Ross II, s. 552. Administrativ afskedigelse af en dommer, der
(...)
- Side 212 -
...embedet til et væsentligt andet og mere byrdefuldt, også selv om embedet blev fritaget for foged- og auktionsvæsenet og notarialforretningerne; men at han havde pligt til at finde sig i, at birkets sager vedrørende skifteforvaltningen blev henlagt til hans embede, mod at embedet blev fritaget for foged- og auktionsvæsenet og notarialforretningerne.
(...)
- Side 213 -
...vide rammer for lovgivningsmagtens skøn, men lovgivningsmagten kan ikke under henvisning til bestemmelsen om omordning af domstolene i grundlovens § 64, 2. pkt., gennemføre ændringer i domstolsordningen, der har til formål at få kontroversielle dommere afskediget eller forflyttet.721721. Jf. Poul Andersen, s. 583, og Max Sørensen, s. 162 og s. 165.
(...)
...omordning af domstolene kan tage lang tid at få gennemført, og dommere, der kan tænkes at blive berørt af omordningen, skal ikke i hele denne periode leve i frygt for, at deres beskyttelse mod afskedigelse fortabes den dag, omordningen er gennemført. En latent trussel af denne art er uforenelig med grundtanken bag uafhængighedsbestemmelsen i § 64, 2. pkt.
(...)
...Betænkning nr. 1299/1995, s. 23, siges det, at grundlovens regel om beskyttelse af dommere mod forflyttelse »i hvert fald synes... at måtte være til hinder for, at domstolene organiseres i en eller flere store retskredse, men med pligt for de enkelte dommere til efter nærmere bestemmelse at gøre tjeneste ved geografisk afgrænsede dele af retskredsen«.