Forfattere: Vibeke Borberg
Udgivelsesdato: 15. juni 2012
ISBN: 9788757426380
- Side 121 -
Som nævnt i kapitel 4 havde grundlovens § 65, stk. 1 (§ 79, stk. 1, i Junigrundloven) oprindeligt følgende formulering: »Offentlighed og Mundtlighed skal saa snart og saa vidt muligt gennemføres ved hele Retsplejen.« Ved grundlovsændringen i 1953 blev bestemmelsen flyttet til § 65, stk. 1, og omformuleret til den ordlyd, den har i dag:
(...)
Mundtlighed er naturligvis også et centralt begreb i grundlovens § 65, stk. 1, men spørgsmålet om mundtlighed i retsplejen ligger uden for denne afhandlings emne, og mundtlighedsbegrebet vil derfor ikke være omfattet af analysen i dette kapitel.
- Side 122 -
...anvendelsesområdet for kravet om offentlighed og mundtlighed, er retsplejen. Det er imidlertid ikke nærmere defineret, hvad der ligger i anvendelsen af formuleringen »retsplejen«, og det beror derfor på en nærmere fastlæggelse af bestemmelsens retsplejebegreb, hvilke instanser og aktiviteter kravet om offentlighed og mundtlighed skal gennemføres i forhold til.
...en umiddelbar betragtning være naturligt at tage udgangspunkt i retsplejelovens anvendelsesområde som grundlag for en definition af retsplejebegrebet i grundlovens § 65, stk. 1; ikke mindst fordi retsplejeloven oprindeligt blev vedtaget med henblik på at gennemføre grundlovens løfteparagraffer på det processuelle område i §§ 62 og 65, stk. 1 og 2.
(...)
- Side 123 -
...retsplejebegrebet i grundlovens § 65, stk. 1, findes derfor i motiverne til bestemmelsen. Som nævnt i foregående kapitel anførte Grundtvig således som hovedbegrundelse for sit forslag om at skrive et offentlighedsprincip ind i grundloven, at offentlighed og mundtlighed medvirker til at »bevare og vedligeholde Tilliden hos Folket til Retfærdighedens Haandhævelse«.
(...)
...håndhævelse, som i moderne sprogbrug blot hedder retshåndhævelse og anvendes som betegnelse for de »magtmidler, som samfundet hjemler til værn for retsordenen, hvorved man – i almindelighed gennem statens myndigheder – sættes i stand til at afværge, genoprette eller straffe uret«.263263. Jf. Bo von Eyben, Juridisk Ordbog, 13. udgave 2008, side 328.
(...)
I det følgende vil jeg redegøre for, hvilke retshåndhævende instanser og aktiviteter, der på den baggrund må anses for at være omfattet af retsplejebegrebet i grundlovens § 65, stk. 1.
- Side 124 -
Spørgsmålet er imidlertid, om alle disse instanser må anses for at være omfattet af retsplejebegrebet i grundlovens § 65, stk. 1, eller om denne bestemmelse opererer med et mere snævert retsplejebegreb.
(...)
...er ligesom grundlovens § 65, stk. 1, en løfteparagraf, der i dette tilfælde pålægger lovgivningsmagten at gennemføre regler, der adskiller retsplejen fra forvaltningen. Dette løfte blev opfyldt i medfør af retsplejereformen i 1916, hvor retsplejeloven blev vedtaget bl.a. til gennemførelse af løfteparagrafferne i grundlovens §§ 62 og 65, stk. 1 og 2.
- Side 125 -
...kun er domstolenes judicielle virksomhed.266266. Se eksempelvis Bo von Eyben, Juridisk Ordbog, 13. udgave 2008, side 330, hvor retspleje er defineret som »den offentlige virksomhed, som har til formål at fastslå, beskytte og håndhæve de retsbeskyttede interesser samt – for strafferetsplejens vedkommende – at afgøre spørgsmål om skyld og straf; (...)«
(...)
...offentlighed og mundtlighed skulle gennemføres ved »hele retsplejen.«270270. Som tidligere nævnt er det en udbredt antagelse i den juridiske litteratur, at det ikke stod den grundlovgivende forsamling klart, at offentlighedsbestemmelsen omfattede både den borgerlige retspleje og strafferetsplejen. Se kapitel 4, afsnit 2.3.3., note 203 med henvisninger.
- Side 126 -
På baggrund af analysen ovenfor må retsplejebegrebet i grundlovens § 65, stk. 1, forstås på den måde, at de instanser og aktiviteter, som kravet om offentlighed og mundtlighed skal gennemføres i forhold til, er de ordinære domstoles judicielle virksomhed.
...centrale begreber i grundlovens § 65, stk. 1, er offentlighedsbegrebet. Begrebet er ikke defineret i grundlovsbestemmelsen, men selv uden at være nærmere introduceret er det klart, at offentlighedsbegrebet – som et grundlæggende begreb i samfundsvidenskabelig teori – må vies særlig opmærksomhed i relation til denne afhandlings emne og problemformulering.
(...)
I det følgende vil jeg derfor foretage en nærmere undersøgelse af, hvad der ligger i offentlighed som begreb, og hvordan offentlighedsbegrebet i grundlovens § 65, stk. 1, må forstås.
- Side 130 -
Disse teorier bidrager til at belyse offentlighedsbegrebets indhold i forhold til denne afhandlings emne og fortolkningen af grundlovens § 65, stk. 1, og vil derfor blive omtalt i det følgende.
- Side 133 -
Som allerede nævnt, giver ordlyden af grundlovens § 65, stk. 1, ikke noget direkte svar på, i hvilken betydning begrebet offentlighed er anvendt i bestemmelsen.
(...)
...en offentlighedsordning, der giver borgerne og medierne adgang til at overvære retsmøder.298298. Det er den form for offentlighed, som Stephan Hurwitz kalder »den primitive Overværelses-Offentlighed« i Lovgivningens Stilling til Pressens behandling af Retssager, 1937, side 9, og som er den gældende offentlighedsordnings tilbud til borgere og medier.
(...)
Den samfundsteoretiske anerkendelse af offentlighedsbegrebets betydning for demokratiet og forfatningsforståelsen betyder imidlertid, at det ikke er tilstrækkeligt at fastlægge indholdet af offentlighedsbegrebet i grundlovens § 65, stk. 1, på grundlag af en isoleret komparation med mundtlighedskravet.
(...)
...baggrund defineres i lyset af det projekt, som forfatningen sætter rammerne og betingelserne for: Den demokratiske idés virkeliggørelse.299299. Habermas, Demokrati og retsstat, 2005, side 68. De afgørende fortolkningsbidrag til fastlæggelsen af begrebets indhold må derfor være domstolenes demokratiske funktion og kilden til retsafgørelsers legitimitet.
- Side 135 -
Offentlighedsbegrebet i grundlovens § 65, stk. 1, må forstås i lyset af den rolle, som offentlighed i retsplejen spiller for virkeliggørelsen af den demokratiske idé.
(...)
- Side 136 -
...offentlighedsbegrebet i grundlovens § 65, stk. 1, må defineres som et påbud om at facilitere dannelsen af offentligheder omkring de temaer, som domstolene beskæftiger sig med, ved at sikre, at borgerne er velinformerede om domstolenes behandling og afgørelse af retssager i en grad, som kan understøtte dannelsen af offentlighed og den demokratiske proces.
I grundlovens § 65, stk. 1, er det anført, at offentlighed og mundtlighed i retsplejen skal »gennemføres« i videst muligt omfang. På grund af ordet »gennemføres« betegnes bestemmelsen almindeligvis som en løfteparagraf.
- Side 137 -
...stedse holdes adskilt fra Forvaltningen. Regler herom fastsættes ved Lov«, som (også) blev gennemført ved retsplejereformens ikrafttræden i 1919. Endvidere kan nævnes grundlovens § 44, stk. 2, hvorefter udlændinges adgang til at blive ejere af fast ejendom her i landet fastsættes regler ved lov, som blev gennemført ved lov nr. 344 af 23. december 1959.
- Side 139 -
...påkendelse af, om forvaltningen har holdt sig inden for lovens rammer forudsætter, at forvaltningen har truffet en afgørelse eller foretaget en handling, som domstolene kan tage under påkendelse, jf. U 1995.265 H, U 1996.1251 Ø og U 1999.201 V. Domstolene har aldrig taget stilling til rækkevidden af grundlovens § 65, stk. 1. Se kapitel 4, afsnit 4.
Det er udtrykket »gennemføres« i grundlovens § 65, stk. 1, der viser, at grundlovens krav om offentlighed og mundtlighed i retsplejen ikke realiseres i kraft af selve grundlovsbestemmelsen, men først får virkning, når der vedtages bestemmelser ved lov, som opfylder løftet om offentlighed og mundtlighed i retsplejen.
(...)
...intentioner ville blive realiseret, mens bestemmelsen efter ordningens gennemførelse er til hinder for, at offentlighedsordningen kan afskaffes eller udhules ved almindelig lov. Som følge heraf blev domstolene først kompetente til at påkende spørgsmål vedrørende grundlovens § 65, stk. 1, efter at offentlighedsordningen blev gennemført ved retsplejereformen.
- Side 140 -
Kriteriet for udstrækningen af kravet om offentlighed i retsplejen er i grundlovens § 65, stk. 1, angivet som »i videst muligt omfang.«
(...)
Dette kriterium er den eneste formulering i grundlovens § 65, stk. 1, som indeholder retningslinjer for, hvordan offentlighedsordningen skal udformes og praktiseres. Definitionen af kriteriet er derfor af afgørende betydning for fastlæggelsen af den gennemslagskraft, som princippet om offentlighed i retsplejen til enhver tid skal have.
- Side 141 -
...som parameter for den udstrækning, hvormed offentlighed i retsplejen skal gennemføres.315315. Der er ikke tidligere foretaget en nærmere fortolkning af kriteriet »i videst muligt omfang«, og vendingens indhold og betydning for fortolkningen af grundlovens § 65, stk. 1, har heller ikke hidtil været diskuteret i juridisk teori eller prøvet i praksis.