- Side 170 -
...side 9. Siden da har offentlighedsprincippet bortset fra enkelte mørkelagte perioder været en kontinuerlig del af det danske retsliv og retssystem; grundlovsfæstelsen af princippet havde således karakter af en kodificering af et allerede eksisterende princip, som med grundlovens § 65, stk. 1, og retsplejereformen i 1916 er videreført frem til i dag.
(...)
- Side 171 -
...inspireret af Per Andersen, Om ret og kultur, 2006, side 54. i offentlighedsbestemmelsens indhold og offentlighedsprincippets funktion, og de bidrager derfor til at belyse indholdet og rækkevidden af grundlovens offentlighedsbestemmelse med henblik på fortolkningen af kravet om offentlighed i retsplejen i videst muligt omfang i grundlovens § 65, stk. 1.
(...)
Det er identifikationen af disse indlejrede hensyn og deres konsekvenser for fortolkningen af grundlovens § 65, stk. 1, som er emnet for fremstillingen i dette kapitel.
...hensyn, som jeg gør gældende er indlejret i offentlighedsprincippet i grundlovens § 65, har jeg foretaget et studie af offentlighedsprincippets historie i dansk ret. Gennem studiet af retshistorien har det været muligt at følge princippets udvikling og indhente information om den funktion, som princippet har haft på forskellige tidspunkter i historien.
(...)
- Side 173 -
Det formål, jeg forfølger ved at søge at identificere de hensyn, som retstraditionen har aflejret i offentlighedsprincippet i grundlovens § 65, stk. 1, er at etablere et grundlag for at analysere de behov, som varetagelsen af disse indlejrede hensyn tilfredsstiller hos borgerne i dag.
- Side 178 -
...udfyldende teleologisk fortolkning af det overordnede bagvedliggende formål med en grundlovsbestemmelse Henrik Zahle (red.), Grundloven med kommentarer, 2006, side 80, hvor det bl.a. er anført: »Ved denne udfyldende fortolkning må grundlovsfortolkeren lade sig lede af det bagvedliggende overordnede formål med bestemmelsen (teleologisk fortolkning).«
- Side 189 -
...forhaling af gennemførelsen af en retsplejereform end det modsatte. Han peger på, at der gik politik i gennemførelsen af grundlovens løfteparagraffer, som derfor var meget længe undervejs. Da blev denne del af løfteparagraffen i grundlovens § 65 gennemført som almindelige regler i retsplejelovens §§ 28 b om offentlighed og 148, stk. 1, om mundtlighed.
- Side 193 -
Også for grundlovens vedkommende var der tale om en kodificering af det allerede eksisterende offentlighedsprincip, da man vedtog bestemmelsen i grundlovens § 65, stk. 1. Vedtagelsen må tages som udtryk for, at man ønskede at genindføre offentlighed som almindelig ordning ved de ordinære
(...)
- Side 194 -
...medvirken ved strafferetsplejen, da inkvisitionsprocessen ikke kunne opretholdes i et system med nævninges medvirken i strafferetsplejen.477477. Beretning om forhandlingerne på Rigsdagen 1848-49, sp. 2482. Heri ligger, at man mente, at der var tale om et princip, der var gældende uden særskilt regulering, når blot de nødvendige forudsætninger var opfyldt.
- Side 195 -
...enkelte politiske grupper stiller forslag i forhold til deres stemmetal. Byretternes nævninge- og domsmandslister dannes ved lodtrækning blandt de personer, der er optaget på grundlisterne inden for retskredsen; landsretternes nævninge- og domsmandslister dannes ved lodtrækning blandt de personer, der herefter er tilbage inden for nævningekredsen.
(...)
- Side 196 -
...stedfortrædende offentlighed dækker domstolenes behandling og afgørelse af retssager som en del af den almindelige nyhedsdækning og for mange borgeres vedkommende som den eneste reelle kilde til information om domstolenes virksomhed. Hensynet til borgernes medvirken ved strafferetsplejen varetages af den repræsentative udvælgelse af lægdommere og nævninge.