Forfattere: Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen
Udgivelsesdato: 05. juni 2024
ISBN: 9788757455182
- Side 323 -
Sammen med bl.a. grundlovens § 72 om boligens og privatlivets beskyttelse og grundlovens § 73 om ejendomsrettens beskyttelse opstiller grundlovens § 71 om den personlige frihed et vist værn i forbindelse med statsmagtens indgriben i borgernes privatsfære. Grundlovens § 71 har følgende ordlyd:
(...)
Grundlovens § 71 er opbygget således: Stk. 1 og stk. 2 vedrører nogle almindelige krav til frihedsberøvelse. Stk. 3-5 omhandler frihedsberøvelse (anholdelse og fængsling) inden for strafferetsplejen. Stk. 6 og 7 vedrører administrativ frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen.
- Side 324 -
...frihed er ukrænkelig, skal ikke tages for pålydende. Det fremgår af de efterfølgende bestemmelser i grundlovens § 71, at der – under visse betingelser – kan gøres indgreb i den personlige frihed. Udtalelsen om den personlige friheds ukrænkelighed må anses for en programerklæring uden et selvstændigt retligt indhold (anderledes Ross 1980 s. 602 f.).
(...)
...endvidere af de efterfølgende bestemmelser i grundlovens § 71, at paragraffen ikke beskytter personlig frihed i al almindelighed. Det, som grundlovens § 71 beskytter, er den enkeltes bevægelsesfrihed. Mere præcist beskytter paragraffen den enkeltes frihed til at skifte opholdssted ved at opstille et vist værn mod det offentliges berøvelse af denne frihed.
(...)
...kerneområdet for frihedsberøvelse omfattet af grundlovens § 71. Omfattet er ikke blot fysisk indespærring i et mindre rum såsom anbringelse af en person i en aflåst celle. Også fysisk indespærring i en anstalt er utvivlsomt en frihedsberøvelse i grundlovens forstand – eksempelvis anbringelse af en person i en lukket afdeling på et psykiatrisk hospital.
(...)
- Side 325 -
...henvist til, at flere politikere under Rigsdagens behandling af grundlovsforslaget i 1953 gav udtryk for, at fjernelse af børn fra hjemmet er omfattet af grundlovens § 71, stk. 6. Endvidere er henvist til, at lovgivningen – nu lov nr. 721 af 13. juni 2023 Barnets lov –om tvangsanbringelse af børn og unge er vedtaget med udgangspunkt i denne opfattelse.
(...)
- Side 326 -
...handlepligter, som ikke har karakter af frihedsberøvelse efter grundlovens § 71, selv om de indebærer, at den pågældende skal være til stede et bestemt sted. Det gælder eksempelvis et vidnes pligt til at møde op i retten og afgive forklaring og en værnepligtigs pligt til at tage ophold bestemte steder i forbindelse med aftjeningen, jf. herved grundlovens § 81.
...varetægtsfængsling (stk. 3 og 4) samt enkel adgang til intensiv domstolsprøvelse af administrativ frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen (stk. 6). Begrænsninger i lovgivningsmagtens kompetence til at bestemme, hvornår der kan ske frihedsberøvelse, fremgår dog af § 71, stk. 1, 2. pkt., og stk. 5, der indeholder forbud mod frihedsberøvelse i visse situationer.
(...)
...tale og på skrift og ved gudsdyrkelse. Bestemmelsen udelukker imidlertid ikke, at lovgivningsmagten kan forbyde en bestemt konkret adfærd med mulighed for frihedsberøvelse som straf, selv om denne adfærd er et karakteristisk udslag af en bestemt politisk eller religiøs overbevisning, når forbuddet er udslag af andre grunde, end at adfærden er politisk
(...)
- Side 327 -
...frihedsberøvelse for handlinger i strid med lovgivningens almindelige begrænsninger og påbud, selv om disse handlinger måtte være politisk eller religiøst motiveret, eksempelvis udøvelse af vold mod en politisk modstander, en seksuel krænkelse som led i et religiøst ritual eller nægtelse af aftjening af værnepligt af politiske eller religiøse grunde.
(...)
Ud over grundlovens § 71, stk. 1, 2. pkt., indeholder også grundlovens § 71, stk. 5, et forbud mod frihedsberøvelse. Af bestemmelsen fremgår, at varetægtsfængsling ikke må finde sted for en forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte. Bestemmelsen omtales nærmere nedenfor i afsnit 4 om frihedsberøvelse inden for strafferetsplejen.
...af den pågældende lov. Ganske vist anvendes ordet »loven« i grundlovens § 64 som en henvisning til gældende ret. Imidlertid anføres det i Forfatningskommissionens betænkning, at med bestemmelsen i grundlovens § 71, stk. 2, »grundlovsfæstes i overensstemmelse med hidtidige retsprincipper, at frihedsberøvelse ikke kan finde sted uden hjemmel i lov«.
(...)
- Side 328 -
...dog siden 1960’erne været lovreguleret, og U 1941.337 H kan næppe tillægges nogen større betydning for fortolkningen af hjemmelskravet i grundlovens § 71, stk. 2, idet Højesteret lagde vægt på, at den pågældende ønskede offentligt underhold, hvorfor kommunen var berettiget til at henvise ham til at modtage hjælpen ved indsættelse i arbejdsanstalt.
(...)
- Side 329 -
...de i øvrigt i bestemmelsen anførte betingelser – kun må finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at kriteriet »ganske må ligestilles hermed« tager sigte på tilstande, der i undersøgelsesøjeblikket ikke lader sig skelne fra sindssygdom.
(...)
- Side 330 -
pågældende selv – ville det principielt have været bedre i overensstemmelse med hjemmelskravet i grundlovens § 71, stk. 2, hvis man havde søgt hjemlen i den almindelige nødretsgrundsætning baseret på den betragtning, at mandens selvmordsønske var af forbigående karakter (jf. nærmere Jens Garde og Michael Hansen Jensen 2013 s. 426 ff.).
(...)
...151 ff.). Endvidere blev det under indtryk af den mangeårige og hyppige brug af detentionsanbringelse anført, at en tredje mulighed var at finde hjemlen i en retssædvane (Max Sørensen 1973 s. 344 og 350 f.). Det er endog blevet anført, at hjemlen kunne søges i administrativ praksis (Zahle 3 2003 s. 233 f. og 245 f. – hertil Germer 2012 s. 267 f.).
(...)
...nødværge- eller nødretsgrundsætningen eller i en retssædvane, men det må antages, at retsplejelovens § 108 ikke indfriede grundlovens krav om klar lovhjemmel for frihedsberøvelse. Det grundlovsmæssige problem er dog i dag historisk, idet lov om politiets virksomhed, der som nævnt blev vedtaget i 2004, indeholder klar hjemmel for detentionsanbringelse.
Bestemmelserne i grundlovens § 71, stk. 3-5, svarer til de oprindelige bestemmelser om den personlige frihed i 1849-grundlovens § 85 – bortset fra § 71, stk. 3, 3. pkt., der blev indsat ved grundlovsrevisionen i 1953. Bestemmelserne i grundlovens § 71, stk. 3-5, omhandler anholdelse og fængsling,
(...)
- Side 331 -
Frihedsberøvelse som straf er derimod ikke omfattet af grundlovens § 71, stk. 3-5, i hvilken forbindelse det bemærkes, at det følger af grundlovens § 3, 3. pkt., at det er domstolene, som idømmer straf. Ligesom andre former for frihedsberøvelse skal selvfølgelig også frihedsberøvelse som straf have klar lovhjemmel, jf. grundlovens § 71, stk. 2.
(...)
...lovbekendtgørelse nr. 201 af 28. februar 2023 med senere ændringer). Sådanne frihedsberøvelser er ikke omfattet af grundlovens § 71, stk. 3-5 – og heller ikke af grundlovens § 71, stk. 6 og 7, der omhandler frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen – men lovligheden kan prøves af domstolene efter grundlovens § 63, jf. nærmere herom nedenfor under afsnit 5.
(...)
...at den pågældende har begået et strafbart forhold. Beskyttelsen består i, at den anholdte kort efter anholdelsen skal fremstilles for en dommer, som straks tager stilling til, om lovgivningens betingelser for fortsat frihedsberøvelse er til stede. 24-timersfristen er absolut også i forbindelse med skift fra sommertid til normaltid, jf. U 2013.357.
(...)
...politiet løslader en anholdt inden udløbet af 24-timersfristen uden fremstilling for en dommer. Det er derfor helt i overensstemmelse med grundlovens § 71, stk. 3, 1. pkt., når det i retsplejelovens § 760, stk. 1 og 2, bestemmes, at enhver, der anholdes, skal løslades, så snart begrundelsen for anholdelse ikke længere er til stede, og at kun den, der ikke
(...)
- Side 332 -
Det er ikke i strid med grundlovens § 71, stk. 3, 1. pkt., at det pågældende retsmøde fortsætter ud over 24-timersfristen, når retsmødet er påbegyndt inden fristens udløb.
(...)
Formålet med kravet om fremstilling af en anholdt for en dommer inden 24 timer er som nævnt, at dommeren skal tage stilling til, om der er det fornødne grundlag for fortsat frihedsberøvelse. Det fremgår af grundlovens § 71, stk. 3, 2. pkt., og de nærmere bestemmelser i retsplejelovens § 760, stk. 3-5,
(...)
- Side 333 -
...3175, sp. 3177 og sp. 3180). I retsplejelovens § 760, stk. 5, siges, at dommeren inden 3 × 24 timer efter afslutningen af det første retsmøde træffer bestemmelse om, hvorvidt den anholdte skal løslades eller varetægtsfængsles eller undergives surrogatforanstaltninger. Der er ikke mulighed for at opretholde anholdelsen ud over grundlovens 3-dagesfrist.
(...)
...pkt., at dommerens afgørelse af, om den anholdte skal fængsles, skal begrundes. I tilslutning til de synspunkter, som Højesteret gav udtryk for i U 1972.779 H, fremgår det af retsplejelovens § 764, at i en kendelse om varetægtsfængsling anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt.
(...)
...kan indbringes for højere ret. Det følger af bestemmelsens tilblivelseshistorie, at »vedkommende« sigter til den fængslede eller den, der er løsladt mod sikkerhedsstillelse eller underlagt andre surrogatforanstaltninger. Bestemmelsen tillægger altså ikke den udøvende magt en grundlovsmæssigt sikret adgang til at indbringe løsladelser for højere ret
(...)
- Side 334 -
...frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis sigtede findes skyldig. Som følge af, at hæftestraffen blev ophævet i 2000, blev henvisningen i § 762, stk. 3, til hæfte ændret til fængsel i 30 dage. Dette var ikke i strid med grundlovens § 71, stk. 5.
...indsat i grundloven i 1953, vedrører frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen. Bestemmelsen i grundlovens § 71, stk. 6, omhandler domstolsprøvelse af administrative frihedsberøvelser uden for strafferetsplejen og grundlovens § 71, stk. 7, omhandler Folketingets tilsyn med personer, der er administrativt frihedsberøvet uden for strafferetsplejen.
...pkt., siges, at lovligheden af en frihedsberøvelse uden for strafferetsplejen, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, skal forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.
(...)
- Side 335 -
...prøvelsen skal være af samme intensitet som efter grundlovens § 71, stk. 6, jf. herved U 2008.2394 H. Efter loven kan ministeren dog i særlige tilfælde (voldsom tilstrømning af flygtninge og migranter) suspendere den obligatoriske domstolsprøvelse, således at domstolsprøvelse alene finder sted efter anmodning og uden iagttagelse af en almindelig frist.
(...)
...af straffeloven, og at anvendelse af strafcelle som disciplinærmiddel indgår som led i straffelovens regulering af fuldbyrdelsen af frihedsstraf. (Kritisk til dommen Ross 1980 s. 613 f. og Zahle 3 2003 s. 242). Lovligheden af andre frihedsberøvelser inden for strafferetsplejen end anholdelse kan dog indbringes for domstolene efter grundlovens § 63.
(...)
...der er administrativt frihedsberøvet, har en enkel og effektiv adgang til domstolsprøvelse af frihedsberøvelsens lovlighed. En borger, der vil anlægge retssag mod det offentlige, skal normalt selv udtage stævning og bidrage til sagens oplysning og gennemførelse – sædvanligvis ved bistand af advokat. Den administrativt frihedsberøvede – eller den, der
(...)
- Side 336 -
...evt. klage fra patienten over det psykiatriske patientklagenævns afgørelse af nævnet skal indbringes for domstolene. I U 2023.878 H fandt Højesteret, at den pågældende havde ret til domstolsprøvelse af lovligheden af en frihedsberøvelse efter psykiatriloven også for den periode, som det psykiatriske patientklagenævn ikke havde truffet afgørelse om.
(...)
...der forpligter den pågældende myndighed til at indbringe den samme frihedsberøvelse for domstolene. I psykiatriloven er det således (i § 37) bestemt, at spørgsmålet om udskrivning først på ny kan begæres prøvet i det psykiatriske patientklagenævn, når der er forløbet 2 måneder efter nævnets eller rettens afgørelse vedrørende samme frihedsberøvelse.
(...)
- Side 337 -
Som nævnt beskytter grundlovens § 71, stk. 6, ikke blot den administrativt frihedsberøvede ved at etablere en let adgang til domstolsprøvelse. Det må endvidere antages, at bestemmelsen indebærer, at domstolenes prøvelse af frihedsberøvelsens lovlighed er mere intensiv end legalitetsprøvelsen efter den almindelige domstolskontrol i grundlovens § 63.
(...)
...lovlighed ikke blot ved let adgang til indbringelse for domstolene, men også med hensyn til prøvelsens indhold og rækkevidde. Domstolsprøvelsen efter grundlovens § 71, stk. 6, kan derfor ikke anses for bundet af de prøvelsesbegrænsninger, der traditionelt har knyttet sig til legalitetsprøvelsen efter grundlovens § 63, jf. herom kapitel 14, afsnit 4.2.
(...)
...kvalificeret domstolskontrol med frihedsberøvelsens lovlighed – at domstolene skal foretage en intensiv prøvelse også i forhold til ikke præcise lovbestemmelser om administrativ frihedsberøvelse. Kravet om klar lovhjemmel i grundlovens § 71, stk. 2, må i øvrigt antages at sætte grænser for, hvor upræcist en lovbestemmelse om frihedsberøvelse kan formuleres.
(...)
...også støtte i det mere almindelige synspunkt, at en frihedsberøvelse må betragtes som et så intensivt indgreb, at domstolsprøvelsen skærpes. Om domstolsprøvelse af frihedsberøvelse efter udlændingeloven – der ikke er omfattet af grundlovens § 71, stk. 6 – henvises til bemærkningerne foran i dette afsnit, jf. herved U 2008.2394 H (og U 2009.426 H).
(...)
- Side 338 -
...vedrørende endelighedsbestemmelsen i udlændingelovens § 56 (se også Revsbech og Mørup 2022 s. 552 ff.). Det er en følge af indsættelsen af grundlovens § 71, stk. 6, at lovgivningsmagten ikke kan indskrænke domstolsprøvelsen af frihedsberøvelser omfattet af bestemmelsen ved at erklære pågældende administrative afgørelser om frihedsberøvelse for endelige.
...af 9 folketingsmedlemmer, der vælges ved begyndelsen af hver folketingssamling, jf. Folketingets forretningsorden § 7, stk. 6. Tilsynet har ikke kompetence til at afgøre lovligheden af administrative frihedsberøvelser, men til at udtale kritik samt fremkomme med anbefalinger og henstillinger angående behandlingen af administrativt frihedsberøvede.
(...)
...behandlingen til Folketingets Ombudsmand, idet det dog i ombudsmandsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013) i § 15 bestemmes, at klager henvises til Folketingets tilsyn efter grundlovens § 71, stk. 7, der kan overdrage ombudsmanden at medvirke ved behandlingen af sådanne klager. Jf. herved Helle Bødker Madsen og Jens Garde 2022 s. 228 ff.